
Få styr på hvem der skal arve

”Hvis du ikke har oprettet et testamente gælder arveloven og så er det ikke dig, men derimod arveloven, der fastlægger, hvordan arven skal fordeles”, lyder det fra Lisbeth Egede Andersson, formand for Alliance Advokater, som sammen med en lang række specialister dagligt bistår kunder om arv, bodeling og dødsbobehandling.
Alliance Advokaterne har et indgående kendskab til de regler, som er fundamentet for oprettelse af testamenter og de sørger for, at reglerne bliver fulgt. Mange af de udfordringer, som kunderne står med, kan løses med præcise formuleringer i ægtepagter og testamenter, herunder med drøftelser om økonomisk optimering, inden uheldet er ude.
Et testamente skal dække over meget individuelle forhold, da familieforhold, skat mv. er meget forskellige fra familie til familie. Helt overordnet er det vigtigt, at et testamentet indeholder præcise formuleringer, så der ikke opstår tvivl om fortolkningen af dine ønsker. ”Faktisk kan din ægtefælle eller samlever risikere at skulle flytte fra hus og hjem, hvis der ikke er orden i papirerne. Med et testamente sikrer du, at din ægtefælle eller samlever lettere kan blive boende i huset – også selvom børnene fortsat arver ” forklarer Karen Damgaard, Frederikssundadvokaterne og medlem af Alliance Advokater.
Med et testamente råder du selv over fordelingen af din arv - med forbehold for regler om tvangsarv til børn og ægtefælle. Et testamente hjælper således også med at behandlingen af dødsboet, forhåbentligt, kan foregå problemfrit. Du kan oprette testamente uanset om du er gift, lever papirløst eller er alene.
Hvis I er gift
Ifølge arveloven arver børnene halvdelen af det, der falder i arv fra førstafdøde ægtefælle og ægtefællen får den anden halvdel. I et testamente kan arven fordeles således, at ægtefællen får en større andel end fastsat i den generelle arvelov, hvilket ofte er hensigtsmæssigt. Det betyder, at den længstlevende ægtefælle har langt større muligheder for at kunne blive i boligen.
Det betyder også, at man i testamentet kan planlægge opdelingen mere smidigt ved at bestemme, hvem der har ret til hvilke genstande. Med et testamente kan I derfor sikre hinanden og selv bestemme hvordan arven fordeles, herunder ved længstlevendes død.
Papirløst samlevende
Er du og din partner ikke gift, arver I ikke hinanden automatisk ved dødsfald. Ønsker I at sikre hinanden er det nødvendigt at oprette et gensidigt testamente. Er der ikke oprettet testamente, fordeles arven ud fra arveloven til eventuelle livsarvinger, ikke til samleveren. Lever I sammen papirløst bør I derfor oprette testamente til fordel for hinanden, ellers er der ingen arveret mellem jer indbyrdes. Det gælder uanset om I har børn eller ej, og uanset hvor længe I har boet sammen.
Alle arvinger (undtagen ægtefæller og velgørende organisationer) skal betale en afgift på 15% af et dødsbos nettobeholdning (positiv formue fratrukket gæld). Arvinger, som ikke er i “nærmeste familie” skal yderligere betale en tillægsboafgift på 25 %.
Efter 2 års samliv skal man ikke betale tillægsboafgift, men alene boafgift af arv mellem papirløse. Denne regel betyder dog ikke, at man automatisk arver efter mere end 2 års samliv - arveretten opstår kun i kraft af et testamente.
Uskiftet bo
Når en gift person dør kan enken/enkemanden under visse betingelser undlade, at den afdødes børn får arv straks og i stedet beholde rådigheden over hele den afdødes formue. Når afdødes dødsbo på denne måde ikke bliver 'skiftet' (dvs. fordelt), kaldes det et 'uskiftet bo'.
At sidde i uskiftet bo betyder, at arvesagen udskydes indtil den efterlevende ægtefælle skifter boet, herunder ved indgåelse af nyt ægteskab eller død. Ægtefællen kan dog vælge at skifte når som helst. Når den efterlevende overtager boet til uskiftet bo, overtager han eller hun samtlige gældsforpligtelser, som den afdøde ægtefælle havde. Hvis ægtefællen overtager hele boet, fordi formuen er under et bestemt beløb (760.000 kr. i 2018), er der ikke tale om et uskiftet bo.
Samlevende, der ikke er gift, kan ikke sidde i uskiftet bo.
Sådan opretter man et testamente
Der findes to former for testamente: et notartestamente, hvor testamentet bliver registreret officielt og et vidnetestamente, hvor hhv. notaren eller to vidner skal bekræfte testators underskrift og underskiftshabilitet på testamentet.
Et notartestamente er et testamente, der oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes for en notar på det lokale dommerkontor. Notaren hjælper dig ikke med at udfærdige selve testamentet og har ikke ansvar for indholdet i dokumentet, men noterer det i et register over notartestamenter, centralregistret for testamenter. Derved kan du sikre, at testamentet altid vil komme for dagens lys, når dødsfaldet indtræder.
Ved et vidnetestamente er der en lidt øget risiko for, at testamentet bliver tilsidesat eller slet ikke bliver fundet, da testamentet ikke registreres i centralregistret, men kun findes i ét eksemplar. For at vidnetestamentet er gyldigt er der en række betingelser, der skal være opfyldt:
- Den der opretter testamentet skal skrive under på testamentet, mens begge vidner er til stede samtidigt.
- Vidnerne skal straks skrive deres navne på testamentet.
- Vidnerne skal være fyldt 18 år.
Ændring af testamentet
Alliance Advokater anbefaler at få testamenter gennemset af en advokat med jævne mellemrum, herunder som følge af ændringer i arveloven. Måske har du fået børn, blevet skilt eller har købt hus og ønsker en ændring af testamentet, der tager højde for dine nye ønsker for fordeling af arv?
Man kan ændre sit testamente så længe man er ved sin fornufts fulde brug, medmindre man tidligere har oprettet et uigenkaldeligt dokument. Advokaten kan vejlede herom. Et notarte-stamente sikrer, at testamentet ikke bliver væk og at afdødes ønsker om fordeling af arven altid respekteres.
Nøgleord
Kontakter
Lisbeth Egede AnderssonFormand for Alliance Advokater
lea@alliance2970.dkBilleder
Information om Alliance Advokater
Om os
Foreningen Alliance Advokater består af 11 medlemsvirksomheder fordelt over hele Hovedstadsregionen.
Medlemmerne har det til fælles, at de alle er mindre og mellemstore advokatvirksomheder, som er placeret i Hovedstadsregionen. Alle er 100% uafhængige af hinanden, og ingen er medlemmer af en kæde eller en koncern, men har fokus på deres lokalområde og skal ikke skabe forretning til hinanden. Det er det faglige netværk og sikkerheden for at have adgang til viden, som man måske ikke selv besidder, der er afgørende.
Det betyder at alle klienter får én advokat som personlig rådgiver. En advokat som bor i samme lokalområde eller region som klienten selv gør. Det giver enkel og hurtig adgang til din advokat.
Følg pressemeddelelser fra Alliance Advokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alliance Advokater
Ny boligaftale skal gribe ind overfor boligspekulanter12.3.2020 09:25:54 CET | Pressemeddelelse
Folketinget besluttede i januar 2020 at indgå en ny boligaftale, som har til formål at udelukke boligspekulanter fra det danske lejeboligmarked ved at lave et indgreb mod kortsigtede investeringer i private lejeboliger.
Er du klædt på til at købe sommerhus?22.5.2018 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Forårsvejret er over os og nu fristes mange sommerhuskøbere til en hurtig handel, men går det for stærkt kan det koste dyrt i sidste ende. Undgå faldgruberne.
Ny lov om ægtefællers økonomiske forhold8.3.2018 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Reglerne for deling af den fælles formue ved skilsmisse er nu samlet i én lov (ægtefælleloven) og giver bl.a. ægtefæller nye muligheder for at aftale særeje
Danske ejere af ejendomme i Italien overraskes af tinglysningsreglerne2.11.2017 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
I løbet af de seneste 15-20 år er køb af fast ejendom i udlandet, især i Italien og Frankrig, blevet mere almindelig. Pengeinstitutterne har fulgt med udviklingen og i dag tilbyder de fleste danske pengeinstitutter finansiering i form af pantelån.
Gældsfælden snapper mange danskere i hælene16.10.2017 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom det går godt i Danmark ender mange dansker alligevel i gæld til halsen. Quick lån, afbetaling, skatterestance og når det går galt regninger som hober sig op gør det vanskeligt at tilbagebetale gælden.