
Ny boligaftale skal gribe ind overfor boligspekulanter

Der er længe blevet forhandlet om ændringer til Boligreguleringslovens § 5 stk. 2. Forhandlinger, som nu har båret frugt og som har fået regeringen, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Alternativet til at indgå en ny boligaftale, der ændrer lovgivningen omkring lejefastsættelse i gennemgribende moderniserede lejemål.
‘’Med den nye boligaftale styrkes både lejere og huslejenævne med en række tiltag. Der etableres bl.a. et huslejeregister, så lejerne kan få indsigt i aktuelle lejeniveauer og lokale sammenligningslejemål’’, forklarer Roberto Panada, advokat hos Therkildsen Advokater og bestyrelsesmedlem i Alliance Advokater.
Den nye boligaftale består af en række hovedpunkter og indeholder bl.a. en 5-årige karensperiode ved overtagelse og modernisering. Hovedpunkterne i aftalen vedrører:
- Karensperiode
Som reglerne er nu, er der ingen tidsbegrænsning for, hvornår en udlejer kan iværksætte en gennemgribende modernisering af lejemålet. Det kan fx være ved aftale med lejer, eller når lejemålet står tomt og skal moderniseres inden genudlejning.
Med den nye boligaftale indføres der en 5-årige karensperiode. Det betyder, at der skal gå minimum 5 år efter overtagelse og modernisering af et lejemål, før huslejen må sættes op efter lovens § 5, stk. 2.
- Det grønne incitament
For at øge incitamentet til grønne løsninger, indføres det, at den 5-årige karensperiode bortfalder, hvis ejendommens energiklasse hæves med mindst 3 niveauer eller energiforbedres for mindst 3.000 kr. pr. m2.
Med aftalen indføres der ligeledes et skærpet grønt energikrav om, at der først kan gennemføres forbedringer, når ejendommen er bragt op på energiklasse C, eller når udlejer har løftet ejendommens energiklasse mindst to niveauer. Med klasse menes de klasser, vi kender fra energimærkningsordningen.
- Huslejebremse
I dag gælder det, at huslejen i et gennemgribende moderniseret lejemål sættes til en leje, der ‘’ikke væsentligt overstiger det lejedes værdi’’. Det betyder, at huslejen på et lejemål skal stemme overens med huslejen i et tilsvarende lejemål med samme alder, stand, beliggenhed m.v. Med ”væsentligt” forstås en margen på op til 10 %. Efter de gældende regler kan en husleje dermed sættes til den almindelige leje i kvarteret for et tilsvarende lejemål og indenfor en margen af + 10 %.
Med den nye boligaftale fjernes ‘væsentligheds’ margen på 10%. Fremover må huslejen i et gennemgribende moderniseret lejemål ikke overstige det lejedes værdi, men kan maksimalt fastsættes efter det lejedes værdi.
- Forbud mod betaling ved opsigelse
Med de gældende regler, kan udlejer og lejer frit aftale, at lejer fraflytter lejemålet mod betaling.
Med den nye boligaftale vil det fremover være forbudt for udlejer at tilbyde lejer penge for at opsige eller fraflytte lejemålet. Alle aftaler om opsigelse mod betaling vil ikke længere være gyldige. Udlejer og lejer kan dog fortsat indgå en frivillig aftale om lejers fraflytning.
- Krav om besigtigelse som dokumentation
For at modvirke fup-moderniseringer, hvor udlejer fx udskifter nyere installationer alene for at opfylde beløbskrav, indfører den nye boligaftale et krav om, at lejemålets stand før en modernisering skal dokumenteres ved en besigtigelse fra huslejenævnet.
Note:
Andelsboliger er udeladt i ovenstående, da det på nuværende tidspunkt stadig er uklart, hvordan andelsboligmarkedet påvirkes af boligaftalen.
Nøgleord
Kontakter
Roberto PanadaBestyrelsesmedlem i Alliance Advokater
Tlf:39 57 00 00rpa@thadv.dkBilleder
Information om Alliance Advokater
Om os
Foreningen Alliance Advokater består af 11 medlemsvirksomheder fordelt over hele Hovedstadsregionen.
Medlemmerne har det til fælles, at de alle er mindre og mellemstore advokatvirksomheder, som er placeret i Hovedstadsregionen. Alle er 100% uafhængige af hinanden, og ingen er medlemmer af en kæde eller en koncern, men har fokus på deres lokalområde og skal ikke skabe forretning til hinanden. Det er det faglige netværk og sikkerheden for at have adgang til viden, som man måske ikke selv besidder, der er afgørende.
Det betyder at alle klienter får én advokat som personlig rådgiver. En advokat som bor i samme lokalområde eller region som klienten selv gør. Det giver enkel og hurtig adgang til din advokat.
Følg pressemeddelelser fra Alliance Advokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alliance Advokater
Få styr på hvem der skal arve1.10.2018 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en god idé at tage stilling hvem der skal arve dig. Det gøres nemt med et testamente, som sikrer, at arven tilfalder dem, du ønsker.
Er du klædt på til at købe sommerhus?22.5.2018 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Forårsvejret er over os og nu fristes mange sommerhuskøbere til en hurtig handel, men går det for stærkt kan det koste dyrt i sidste ende. Undgå faldgruberne.
Ny lov om ægtefællers økonomiske forhold8.3.2018 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Reglerne for deling af den fælles formue ved skilsmisse er nu samlet i én lov (ægtefælleloven) og giver bl.a. ægtefæller nye muligheder for at aftale særeje
Danske ejere af ejendomme i Italien overraskes af tinglysningsreglerne2.11.2017 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
I løbet af de seneste 15-20 år er køb af fast ejendom i udlandet, især i Italien og Frankrig, blevet mere almindelig. Pengeinstitutterne har fulgt med udviklingen og i dag tilbyder de fleste danske pengeinstitutter finansiering i form af pantelån.
Gældsfælden snapper mange danskere i hælene16.10.2017 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom det går godt i Danmark ender mange dansker alligevel i gæld til halsen. Quick lån, afbetaling, skatterestance og når det går galt regninger som hober sig op gør det vanskeligt at tilbagebetale gælden.