Kemicocktail i mor hæmmer fostrets vækst
24.2.2019 07:00:00 CET | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse

De gør mange ting i vores hverdag lettere: De holder børnefødder tørre i imprægnerede støvler, de får frikadellerne til at slippe panden let, og de gør tæppet nemmere at rense.
Men miljøkemikalierne, de perfluorerede stoffer, har en lang række skadelige effekter, hvoraf den seneste i rækken viser sig at være nedsat vækst hos fostre.
Det fremgår af et nyt studie, hvor forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt kemikaliernes cocktail-effekt, og fundet er både signifikant og alarmerende, fortæller professor Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen fra Institut for Folkesundhed.
”De perfluorerede stoffer kan efterligne hormonet østrogen, og derfor kan de forstyrre kroppens naturlige hormoners arbejde med blandt andet at udvikle fostret. Vi kan se, at den komplekse blanding af perfluorerede stoffer i moren hæmmer fostrets vækst og længde,” siger hun.
Hidtil har forskere kun undersøgt stoffernes individuelle indvirkning på fostre, og her har resultaterne ikke været helt entydige.
Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen og hendes forskerkolleger har udviklet en ny metode til at udvinde og isolere indholdet af stofferne fra blodet og efterfølgende bestemme stoffernes kombinerede hormonforstyrrende effekt - det man populært kalder cocktaileffekten - på fosterudviklingen.
”Regnestykket hedder ikke 1+1=2, men 1+1= 3, når det gælder den samlede effekt. Lav fødselsvægt kan føre til en række sygdomme senere hen i livet, men vi mangler stadig konkret viden om, hvordan børnene, der blev udsat for stofferne, udvikler sig,” siger Bonefeld-Jørgensen om resultatet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Environmental Health Perspectives.
Hun afventer i øjeblikket svar på en ansøgning om fondsmidler til den nødvendige opfølgning på børnenes udvikling.
Måske dansk forbud på vej
Forskerne har undersøgt blodprøver fra 702 gravide danske kvinder, der har været tilmeldt databasen ”Aarhus Børns Biobank”. Der er ikke tidligere lavet så grundige undersøgelser af koncentrationen af perfluorerede stoffer og deres biologiske effekt i gravide kvinder, men studiet lægger sig op ad tidligere forskning på området. Stofferne er desuden sat i forbindelse med blandt andet brystkræft, fertilitetsproblemer, ADHD, risiko for astma, nedsat immunforsvar og nedsat effekt af vacciner.
De skadelige miljøkemikalier ophobes i kroppen og er svært nedbrydelige. De er fedt- og vandafvisende og findes i vores mad, i luften, i støv og vand og en lang række hverdagsprodukter som eksempelvis regntøj, madindpakning, møbeltekstiler og make-up. Kun få af de knap 1000 forskellige perfluorerede stoffer er i dag reguleret af lovgivning, og der er ikke noget krav om varedeklaration.
”Som forbruger bliver man nødt til at spørge i butikken. Varer med de giftige stoffer er populære, men vi betaler prisen med vores børns og vores eget helbred, hvis ikke vi styrer uden om produkterne,” siger forskeren.
Området er EU-reguleret, men miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har for nylig meldt ud, at han vil undersøge muligheden for et nationalt forbud mod stofferne i pap og papir til fødevareemballage.
Det nye studie er en del af Aarhus Universitets Fetotox-projekt, der studerer kvinder og børns påvirkning af perfluorerede stoffer.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bag om forskningsresultatet
- Studiet er en tværsnitsundersøgelse af gravide kvinder i Aarhus i perioden 2011 til 2013.
- Samarbejdspartnere fra Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet har været: Christian Bjerregaard-Olesen, Manhai Long, Maria Wielsøe, Bodil Hammer Bech og Jørn Olsen. Og fra Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet: Cathrine Carlsen Bach og Tine Brink Henriksen.
- Studiet er finansieret af Det Danske Forskningsråds strategiske program.
- Link til den videnskabelige artikel: https://ehp.niehs.nih.gov/doi/full/10.1289/EHP1884?url_ver=Z39.88-2003&rfr_id=ori:rid:crossref.org&rfr_dat=cr_pub%3dpubmed
Nøgleord
Kontakter
Professor og leder af Center for Arktisk Sundhed & Molekylær Epidemiologi Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mobil: +45 28 99 24 80
Mail: ebj@ph.au.dk
Billeder
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny doktor sætter fokus på senfølger af medfødt hjertefejl11.3.2026 10:16:53 CET | Pressemeddelelse
Marie Ørum Maagaard er læge, ph.d. og nu også doktor på Aarhus Universitets institut for klinisk medicin. Hun har studeret langtidskonsekvenserne ved en af de hyppigste medfødte hjertefejl.
Et kaskelothjerte? Vi starter bilen med det samme6.3.2026 14:45:45 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet kører gerne til en strand i Nordjylland og skærer hjertet ud af en død, strandet hval.
Forskere finder ny vej til at bremse arvævsdannelse ved sjælden sygdom6.3.2026 10:21:26 CET | Pressemeddelelse
Et molekyle, der normalt bruges til at bekæmpe kræft, kan vise sig at være nøglen til at standse en sygdom, der langsomt forvandler kroppens indre organer til stift arvæv.
Blodprøve kan måske forudsige epilepsi efter hovedtraume6.3.2026 09:49:33 CET | Pressemeddelelse
Forskere på Aarhus Universitet har fundet ud af, at proteinet S100B, som allerede måles rutinemæssigt på skadestuer, potentielt kan bruges til at identificere patienter med øget risiko for at udvikle epilepsi efter en hovedskade.
Frysebehandling kan være en gamechanger for patienter med tidlig nyrekræft5.3.2026 10:13:09 CET | Pressemeddelelse
I dag behandler vi oftest små nyrekræftknuder med en mindre operation, hvor hele eller dele af nyren bliver fjernet. Men de små tumorer kan i mange tilfælde behandles med målrettet frysebehandling, som destruerer kræftcellerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

