Kattegatcentret

Kattegatcentret fejrer rund fødselsdag med verdens første Havgalla

Del
Kattegatcentret fylder 30 år og fejrer sin runde fødselsdag med verdens første Havgalla den 29. april – 2. maj med besøg af blandt andre Motor Mille og Alexander Husum.

Det bliver et brag af en fødselsdagsfest, når Kattegatcentret fejrer sin 30 års fødselsdag den 29. april-2. maj med et stort ”Havgalla mellem himmel og havbund” med besøg af blandt andre Motor Mille, kendt fra DR Ramasjang, og én af landets største youtubere og influencere, Alexander Husum.

”Vi glæder os helt enormt meget til at fejre vores runde fødselsdag med et brag af en folkefest, hvor vi både fejrer 30 år i havets tjeneste og siger et stort tak til vores mere end syv millioner gæster gennem årene og ikke mindst opbakningen fra lokalbefolkningen. Derfor varer vores fødselsdagsfejring også hele fire dage, og alle gæster får et årskort med i entréprisen,” fortæller Karsten Bjerrum Nielsen, direktør i Kattegatcentret.

Kattegatcentrets Havgalla er spækket med aktiviteter for hele familien, og der skal blandt andet danses plastik væk fra havet, dissekeres blæksprutter, laves lækker fiskesuppe, og så er der ansigtsmaling og gratis kage og is.

HAVGALLA MED MOTOR MILLE OG ALEXANDER HUSUM
Kattegatcentrets Havgalla får også besøg af en vaskeægte havdanser og en, der streamer om havets fascinerende skabninger. Lørdag den 29. april kl. 12 byder Motor Mille nemlig op til dans og danser plastikken væk fra havet, og søndag den 30. april kl. 12 dissekerer Alexander Husum en stor, 10-armet blæksprutte sammen med Kattegatcentrets BioKim.

”Vores Havgalla byder på aktiviteter for alle aldre, og jeg glæder mig til at se Kattegatcentret fyldt med dansende børn, og jeg glæder mig også til at opleve, hvor meget én af Danmarks største influencere og youtubere egentligt ved om blæksprutter,” fortæller Karsten Bjerrum Nielsen.

Billet til Kattegatcentrets Havgalla kan kun købes online, men til gengæld får alle gæster et årskort med i prisen.Børn 0-2 år og personer, der allerede har årskort til Kattegatcentret, har gratis adgang.

FAKTA

  • Kattegatcentret fylder 30 år og fejrer sin runde fødselsdag med verdens første Havgalla den 29. april-2. maj med besøg af blandt andre Motor Mille, kendt fra DR Ramasjang, og én af landets største youtubere og influencere, Alexander Husum
  • Kattegatcentret åbnede den 7. maj 1993 og har siden åbningen haft mere end 7 millioner gæster
  • Billet til Kattegatcentrets Havgalla kan kun købes online, men til gengæld får alle gæster et årskort med i prisen. Børn 0-2 år og personer, der allerede har årskort til Kattegatcentret, har gratis adgang
  • Se hele programmet for ”Havgalla mellem Himmel og Havbund” her

FOR MERE INFORMATION KONTAKT:

  • Karsten Bjerrum Nielsen, direktør i Kattegatcentret, T: 8758 0521, M: 3025 1551 E: kbn@kattegatcentret.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Kattegatcentret

Kattegatcentret
Kattegatcentret
Færgevej 4
8500 Grenaa

https://www.kattegatcentret.dk/

Kattegatcentret er et stort, dansk akvarium med mere end 200 forunderlige, farvestrålende arter af havdyr - heriblandt hajer, pingviner og sæler. Kattegatcentret ligger i Grenaa helt ud til Kattegat og har siden åbningen i 1993 haft mere end 7 millioner gæster.

Følg pressemeddelelser fra Kattegatcentret

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kattegatcentret

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye