Aarhus Universitet Technical Sciences

Kartoffelproduktionen trues af stigende resistens hos kartoffelskimmel mod kemiske bekæmpelsesmidler

Del

Resultaterne af en undersøgelse af kartoffelskimmel viser 100% resistens overfor et af de vigtigste fungicider i kartoffelproduktionen. Forskere finder udviklingen af den nye variant af kartoffelskimmel bekymrende i forhold til fremtidig bekæmpelse på danske marker.

Der er fundet resistens i kartoffelskimmel resistens overfor et af de mest brugte bekæmpelsesmidler. Det vækker bekymring hos forskere fra Aarhus Universitet. Foto: Jens G. Hansen
Der er fundet resistens i kartoffelskimmel resistens overfor et af de mest brugte bekæmpelsesmidler. Det vækker bekymring hos forskere fra Aarhus Universitet. Foto: Jens G. Hansen

I august 2022 rapporterede SEGES Innovation, at kartoffelskimmel var svært at bekæmpe flere steder i Danmark. Virkningen af bekæmpelsesmidlet REVUS (mandipropamid) var af varierende karakter og i mange tilfælde lavere end forventet. (Læs mere her.)

Det fik alarmklokkerne til at ringe. REVUS er nemlig et meget vigtigt fungicid til forebyggelse af alvorlige angreb af kartoffelskimmel, og der findes kun et begrænset udvalg af fungicider til bekæmpelse af skimmel i kartofler. Hvis REVUS ryger ud af ligningen, så vil bekæmpelsesmulighederne begrænses, og der er risiko for udvikling af resistens over for flere af de resterende fungicider. 

Resistens i en bestemt genotype

Aarhus Universitet har forsket i bekæmpelse af kartoffelskimmel i mere end 25 år. Seniorrådgiver Jens G. Hansen fra Institut for Agroøkologi er en af koordinatorerne for EuroBlight - et Europæisk netværk for forskere om kartoffelskimmel. Her har man siden 2007 overvåget udviklingen af nye varianter af kartoffelskimmel i samarbejde med forskningsinstitutioner, rådgivningstjenester, kartoffelindustrien og den agrokemiske industri.

"Vi har nu identificeret den genotype, der er resistent over for mandipropamid. Der er sandsynligvis sket en mutation i en tidligere kendt genotype ved navn EU43, som har udløst den nedsatte følsomhed overfor mandipropamid. EU43 blev først fundet i et lavt niveau i Danmark i 2018, men frem til 2021 er forekomsten af denne genotype steget gradvist op til 21 % af den samlede population. I 2022 indsamlede vi i alt ca. 250 isolater, nogle indsamlet strategisk i mange marker som DNA på FTA-kort til genotypebestemmelse, ligesom vi har gjort tidligere år. Andre blev udtaget fra primært problemmarker og -forsøg, som levende prøver til testning af fungicidresistens. DNA resultaterne viste, at mellem 2021 og 2022 er forekomsten steget dramatisk fra 21 % til hele 45 % i 2022. Når vi ser en så hurtig stigning og på samme tid modtager flere rapporter om en reduceret effekt af REVUS, så bliver vi meget bekymrede. Vi besluttede os derfor for at undersøge, hvorfor denne variant har en fordel i forhold til andre typer af det samme patogen,” siger Jens G. Hansen.   

Bekymrende resultater

Sammen med rådgivningstjenesterne og partnere fra industrien har forskerne indsamlet prøver af kartoffelskimmel. I 2022 indsamlede de ca. 85 levende isolater af kartoffelskimmelsvampen fra marker, der havde problemer med kartoffelskimmel, og hvor REVUS blev brugt som en del af bekæmpelsesstrategien.

"Blandt de første 47 levende isolater var 85 % af genotypen EU43. Det rapporterede vi til landbruget på en workshop den 8. december 2022. (Læs mere her) Vi har efterfølgende testet fem af isolaterne for følsomhed over for Revus, og de var alle 100 % resistente", siger Postdoc Isaac K. Abuley fra Institut for Agroøkologi. De fem isolater blev alle indsamlet fra vigtige kartoffelområder i Jylland. Vi er kun halvvejs igennem analysen, så dette er kun et første indblik i resultaterne.

Aarhus Universitet har et tæt samarbejde med kolleger på James Hutton Institute i Skotland. De foretager genotypning af de fleste isolater, der er indsamlet i Europa via EuroBlight-netværket. I 2021 blev i alt 2667 isolater fra 27 forskellige lande genotypet. Indtil 2021 blev EU43-varianten kun fundet i Danmark, men EuroBlight-netværket vil følge udbredelsen og udviklingen af denne nye variant i en europæisk kontekst.

Nøgleord

Kontakter

Seniorrådgiver Jens G. Hansen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet: +45 24858031 eller jensg.hansen@agro.au.dk.

Postdoc Isaac K. Abuley, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet: ikabuley@agro.au.dk

Billeder

Der er fundet resistens i kartoffelskimmel resistens overfor et af de mest brugte bekæmpelsesmidler. Det vækker bekymring hos forskere fra Aarhus Universitet. Foto: Jens G. Hansen
Der er fundet resistens i kartoffelskimmel resistens overfor et af de mest brugte bekæmpelsesmidler. Det vækker bekymring hos forskere fra Aarhus Universitet. Foto: Jens G. Hansen
Download

Links

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences

Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

87150000http://tech.au.dk

Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.

Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt. 

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Landmand kend dit kulstof16.1.2023 10:38:47 CET | Pressemeddelelse

Kulstoffets kredsløb, især CO2, spiller en rolle for klimaforandringer. Landbruget står for en stor del af udledningen af klimagasser, og selv små ændringer i jordens kulstofpulje kan give en reduktion eller forøgelse af udledningen. Der er derfor et behov for præcise opgørelser af landbrugsjords kulstofmængde og ikke mindst ændringer i kulstofpuljen. En forbedret metode giver nu mulighed for at tage højde for jordens volumenvægt og stenindhold, så opgørelserne kan blive mere præcise end tidligere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum