Kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden?

Klimaforandringer betragtes som et af vor tids mest presserende problemer. I den sammenhæng spiller jord en større rolle, end man umiddelbart skulle tro. Jord kan nemlig på en og samme tid lagre CO2 fra atmosfæren og udlede CO2via mikrobiel nedbrydning af organisk materiale.
”Jord indeholder tre gange så meget kulstof som plantevegetationen og dobbelt så meget kulstof som atmosfæren. Derfor kan selv små ændringer i jordens kulstofindhold have stor effekt på det globale kulstofkredsløb, hvorfor der i stigende grad er fokus på kulstoflagring i jord med henblik på at afbøde klimaforandringer,” fortæller postdoc Johannes Lund Jensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Men hvad skal der så til for at øge kulstofindholdet i landbrugsjorden? Det hele starter med fotosyntesen, hvor planterne ved hjælp af sollysets energi omdanner CO2 og vand til ilt og organisk materiale i form af glukose. Derfor handler det i høj grad om at maksimere produktionen af plantebiomasse mest muligt. I en landbrugssammenhæng peges der især på større brug af flerårige afgrøder som græs. De opretholder nemlig fotosyntesen i længere tid og afsætter dermed mere kulstof i de dele af planten, som ikke høstes eller fjernes, især i rodsystemet.
Opgørelse af driftstiltags kulstoflagringspotentiale
Der findes en række forskellige tiltag, der i den daglige landbrugsdrift vil kunne påvirke jordens potentiale til at lagre kulstof. En pålidelig opgørelse af kulstoflagringspotentiale ved forskellige driftstiltag kræver dog mange oplysninger. ”Først og fremmest er man afhængig af langvarige markforsøg, hvor driftstiltagene er undersøgt. Det er nødvendigt, for jordens kulstofindhold ændrer sig langsomt - over en længere årrække,” fortæller professor og sektionsleder Jørgen Eriksen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Problemet er, at sådanne langvarige forsøg er sjældne og derfor værdifulde. Aarhus Universitet råder over et forsøg, der blev anlagt i Foulum i 1987. Forsøget består af et seks-marks sædskifte med to år med kløvergræs, som blev indført på et areal, hvor man tidligere havde dyrket korn. I 2006 blev eksperimentet imidlertid opdelt i to; det ene sædskifte fortsatte med to år med kløvergræs, mens et andet sædskifte nu havde kløvergræs i fire år.
Målinger viser, at for sædskiftet med 1/3 kløvergræs i hele perioden steg kulstof i jord indtil en ny ligevægtstilstand blev opnået. Den nye ligevægtstilstand blev opnået efter 20 år, hvorefter kulstofindholdet i jorden ikke ændrede sig yderligere. Den gennemsnitlige årlige lagring af kulstof ved at omlægge et areal, som tidligere blev brugt til korndyrkning, til et sædskifte med 1/3 kløvergræs blev bestemt til 0,25 tons ha-1 år-1.
”Den større ændring i kulstoflageret i de første år er godt nyt i en klimasammenhæng, der er nemlig brug for virkemidler med en markant og hurtig effekt. Den dårlige nyhed er, at træerne ikke vokser ind i himlen. Efter 20 år har virkemidlet ikke længere en opbyggende effekt, men sædskiftet med 1/3 kløvergræs skal alligevel fastholdes for at opretholde niveauet. Hvis man f.eks. omlægger til korndyrkning, vil kulstofindholdet i jord hurtigt falde igen,” forklarer postdoc Johannes Lund Jensen.
Vigtigt at beskytte jorde med højt kulstofindhold
Resultaterne tydeliggør, at det fulde kulstoflagringspotentiale af et driftstiltag er bestemt af både den tid, det tager at opnå en ny ligevægt, samt den totale ændring i kulstoflageret. Det er ifølge forskerne værd at bemærke, at det er mindst lige så vigtigt at beskytte jorde med et højt kulstofindhold som at øge kulstofindholdet yderligere, idet det generelt er hurtigere at tabe kulstof end at opbygge kulstof.
Bag om forskningen
Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Finansiering: Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen, klimaforskningsindsatsen i landbruget (33010-NIFA-19-708).
Interessekonflikter: Ingen.
Læs mere: Du kan læse artiklen “Soil Organic C and N Stock Changes in Grass-Clover Leys: Effect of Grassland Proportion and Organic Fertilizer”. Den er udgivet i Geoderma, og er skrevet af Johannes Lund Jensen, Amélie Marie Beucher og Jørgen Eriksen.
Resultater fra projektet vil blive præsenteret på Plantekongres 2023 i sessionen ”Kulstoflagring ved græsdyrkning”.
Nøgleord
Kontakter
Postdoc Johannes L. Jensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, 8830 Tjele. Tlf: 22193421. E-mail: jlj@agro.au.dk
Professor Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: 51680554. E-mail: jorgen.eriksen@agro.au.dk
Billeder

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Klimabekymringer ser ikke ud til at påvirke vores mentale helbred11.7.2025 10:30:44 CEST | Pressemeddelelse
Helt modsat hvad tidligere studier har fundet frem til, viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at unge voksnes klimabekymringer ikke ser ud til at føre til et dårligere mentalt helbred.
Han kæmper for at bringe forskning ud i virkeligheden: Aarhus-professor modtager international hæder11.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Gorm Larsen har bygget broer mellem forskning og industri i fire årtier. Nu bliver han hædret som æresdoktor for sit banebrydende arbejde med digitale tvillinger og internationalt forskningssamarbejde.
Flere vil uddanne sig til ingeniør på Aarhus Universitet5.7.2025 16:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Ingeniøruddannelserne oplever en stigning i antallet af kvote-1-ansøgere på seks procent. På de akademiske landbrugsuddannelser er der både fremgang og tilbagegang.
Positiv dyrevelfærd: AU-forsker er med til at sætte retningen på nyt forskningsområde4.7.2025 09:35:22 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere i år udgav en række førende forskere fra hele verden en banebrydende artikel, der definerer begrebet positiv dyrevelfærd. En af forskerne er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Margit Bak Jensen.
Dine gener afslører om angstmedicin virker på dig eller ej1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle patienter med angst eller depression oplever ingen virkning af den medicin, de først får udskrevet. Ny forskning viser, at vores gener kan forudsige, hvilke præparater der virker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum