Kamp for at undgå fejl fører til initiativpris

Det er svært at gardere sig helt mod fejl i produktionen, men hos TKT Electronics er man tættere på end de fleste. En reklamation fra en kunde fik virksomheden til digitalt at kvalitetssikre produktionen fra start til slut, og siden er fejlene så godt som udryddet. I dag er virksomheden i stand til at hjælpe andre virksomheder med at minimere antallet af fejl.
TKT Electronics i Skive producerer komponenter til at lang række brancher inden for elektronikindustrien eksempelvis offshore, Hi-Fi-udstyr, medicinsk udstyr og til landbruget.
Hvis man vil være en underleverandør, som kunderne har tillid til, er det afgørende, at produkterne har en høj kvalitet. Derfor var det en særdeles flov direktør for TKT Electronics, som modtog et opkald fra en af de trofaste kunder. Virksomheden havde leveret et print, med en forkert type komponent.
- Det nager mig hver gang, vi laver fejl. Derfor besluttede jeg, i samarbejde med vores trofaste kunde, at vi skulle have et system til at sørge for, at det ikke sker igen og vi altid kunne finde tilbage i processerne. For at kunne dokumentere, hvilken parameter den enkelte ordre, har gennemgået. Det viste sig hurtigt, at de færdige løsninger ikke passede til vores behov. Derfor var vi nødt til at lave vores eget system, siger direktør Tommy Korsholt.
Som sagt så gjort. Virksomheden har i samarbejde med WB Electronics, udviklet sit eget digitale system, der understøtter produktionen og sikrer at, produkterne gennemgår de rigtige processer og dokumenterer og sikrer, at der kun bruges godkendte materialer og dermed minimerer risikoen for fejlmontage.
Bestyrelsen i DI Skive/Viborg har valgt TKT Electronics som årets initiativprismodtager, fordi virksomheden har udviklet et system til dokumentation og kvalitetssikring, der er så velfungerende, at det bliver et helt nyt forretningsområde.
- Det er imponerende at se, at det er lykkedes at digitalisere processerne i det omfang. De fleste virksomheder kan kun drømme om at have den slags kvalitetssikring, som man finder hos TKT Electronics. Tilgangen gennemsyrer hele virksomheden, siger formand Morten Primdal, DI Skive/Viborg.
Det kan man kalde skalerbarhed!
Årets pris har fokus på skalerbarhed. TKT Electronics har med kvalitetssikringen gjort det muligt at tilpasse sig udviklingen.
- Kvaliteten i virksomhedens produkter og den meget lave fejlmargin gør virksomheden skalerbar i traditionel forstand. Der er ikke mange virksomheder i området, der er vokset ligeså meget som TKT Electronics i de seneste år. Men virksomheden er blevet så god til at optimere sig, at det er ved at blive et helt nyt forretningsområde langt væk fra kerneforretningen. Det kan man kalde skalerbarhed, siger Morten Primdal.
TKT Electronics har været inde i en rivende udvikling i de seneste år. Da den nuværende ejer kom til virksomheden i 2005, var der 9 medarbejdere. I dag er der 55 ansatte, og virksomheden forventer at ansætte endnu flere i den kommende tid.
I forbindelse med prisoverrækkelsen vil virksomheden fortælle om en række nye spændende projekter i virksomheden, der både vil have betydning for omsætning og beskæftigelse i de kommende år.
Med DI Skive/Viborgs initiativpris 2018 er TKT Electronics en af i alt 19 kandidater til DI’s nationale initiativpris, som uddeles på DI’s årlige konference for små og mellemstore virksomheder i januar 2019.
Kom til den lokale prisoverrækkelse:
Onsdag d. 24. oktober 2018 kl. 13.00
TKT Electronics – H.C. Ørstedsvej 8, 7800 Skive
Fakta om Initiativpris 2018
Prisen uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt de mindre og mellemstore virksomheder i DI's medlemskreds.
Det er bestyrelsen i den pågældende regionalforening, der udpeger modtager af Initiativ Prisen.
Kriterierne for InitiativPrisen er:
- Virksomheden må ikke have over 100 ansatte.
- Virksomheden skal gennem særligt initiativ og virkelyst inden for afsætning, teknologi, uddannelse eller andre områder gennem en kortere årrække have skabt grundlag for vækst.
- Der vil også blive lagt vægt på udviklingen i nøgletal, eksempelvis omsætningen (bruttoavancen), årets resultat, egenkapitalen og/eller antal ansatte de seneste år.
- Virksomheden skal være fuldt medlem af DI eller være associeret.
Særligt kriterie for 2018: Mod til skalering
- Virksomheden har udvist et særligt mod til skalering ved at igangsætte initiativer, der indebærer radikale ændringer, for at møde fremtidens vækstudfordringer.
De 19 vindere af InitiativPrisen i DI’s 19 Regionalforeninger dyster efterfølgende om at vinde den landsdækkende Initiativpris 2018. Den uddeles på DI’s årlige SMV-dag i januar måned. Her er der tradition for, at Prins Joachim uddeler prisen.
Følg Dansk Industri på:
Billeder
Information om DI Silkeborg Viborg
For yderligere information om DI Skive/Viborg:
Chefkonsulent Dennis Jensen
Mail: deje@di.dk
Tlf. 3377 3896
Mobil: 2065 5202
Chefsekretær Lissen S. Bundgaard
Mail: lsb@di.dk
Tlf. 3377 3702
Følg pressemeddelelser fra DI Silkeborg Viborg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Silkeborg Viborg
Silkeborg Kommune falder på national liste over erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Silkeborg Kommune har oplevet en tilbagegang i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed, hvor de er faldet fra en samlet placering som nummer 24 til en 37. plads. Men kommunen viser stadig styrke, især i kategorien "Uddannelse og Arbejdskraft”.
Viborg rykker lidt tilbage som erhvervsvenlig kommune4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune har oplevet en mindre tilbagegang i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed, hvor kommunen er faldet fra en samlet placering som nummer 45 til en 53. plads.
DI: Hvor skal de ældre i Silkeborg og Viborg bo?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Silkeborg steget med 69 procent, viser nye tal. I Viborg stiger tallet med 58 procent. Det kræver flere plejehjem og ældreboliger, som de to kommuner allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI Silkeborg-Viborg.
Der er blevet længere mellem busserne17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 2019 er antallet af timer, som de kommunale busser kører i Silkeborg, faldet med 24.590 timer. I Viborg er antallet af bustimer i køreplanen faldet med 9.872 timer. Samtidig har cirka 25 procent af familierne i de to kommuner ikke bil. Kommunerne har forsømt busruterne, og nu mærker vi konsekvenserne, mener DI Silkeborg-Viborg.
Viborg Kommune viser stabilitet i Lokal Erhvervsvenlighed 20244.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune har i år oplevet en mindre tilbagegang i Dansk Industri’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. I 2024 har Viborg Kommune opnået en samlet 45. plads, en lille ændring fra sidste års 42. plads. Denne placering afspejler en stabil indsats på flere områder, selvom der også er kategorier, hvor der er plads til forbedring. Den største tilbagegang ses i kategorien ”Grøn udvikling”, hvor kommunen er faldet fra en 38. plads til en 72. plads. Dette understreger behovet for, at Viborg styrker sine indsats for at fremme klimavenlig el og varme, da især er her, at erhvervslivet oplever stor tilbagegang, men generelt falder Viborg Kommune tilbage i de fleste parametre i kategorien. - Viborg fastholder en placering i midten af feltet. Her kunne Viborg godt være mere ambitiøse. Det er særlig bekymrende, at Viborg Kommune er faldet i kategorien grøn udvikling. Viborg gør mange ting på det grønne område, men der er et behov for gøre det synligt, for at vise at kommunen også tag
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

