Dansk Socialrådgiverforening

KÆRE LARS LØKKE: HVEM SKAL SKABE SAMMENHÆNGEN I DET NYE SUNDHDSVÆSEN?

Del
Den nye sundhedsaftale mellem regeringen om Dansk Folkeparti løser ikke problemet med manglende sammenhæng for patienterne.

I stedet bliver der behov for endnu mere koordinering end i dag med 21 nye sundhedsfællesskaber og en ny struktur, som vil koste mange ressourcer og skabe langvarige frustrationer blandt både medarbejdere og patienter.

- Allerede i dag findes der gode eksempler på tværfagligt samarbejde mellem sygehuse, psykiatri og kommuner, som vi burde udbrede til hele landet. Det behøver vi ikke en ny, stor reform for at gøre, siger socialrådgivernes formand, Mads Bilstrup, der undrer sig over, at socialrådgivere ikke er nævnt med et ord i den nye aftale.
 
- Jeg har talt med ordførere og ministre og forklaret dem, at socialrådgivernes kerneopgave i sundhedsvæsenet er at sikre præcis den sammenhæng, som politikerne selv efterlyser: De ved alt om patienternes rettigheder og paragrafferne i de relevante love, de tænker på det hele menneske og hele familien, de skaber overblik for patienterne både under og efter indlæggelse, de holder snor i kommunernes indsatser, de oversætter det kommunale forvaltningssprog for sundhedspersonalet og det medicinske fagsprog for sagsbehandlerne i kommunen - og jeg kunne blive ved, siger Mads Bilstrup og fortsætter.

- Regeringen og Dansk Folkeparti har ingen undskyldning for ikke at inddrage socialrådgiverne som en del af løsningen på problemerne med sammenhæng i sundhedsvæsenet. Flere socialrådgivere vil oven i købet bidrage til at løse den akutte udfordring med personalemangel flere steder i vores sundhedsvæsen, fordi de med deres specialviden kan aflaste både læger og sygeplejersker på mange områder.

Kontakter

Journalist Bjarke Hartmeyer Christiansen
26279914
bhc@socialraadgiverne.dk

Information om Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Socialrådgiverforening
Toldbodgade 19 B
1253 København K

70 10 10 99https://socialraadgiverne.dk/

Følg pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye