BIIR Lean Engineering

Jysk traditionsvirksomhed vækster efter outsourcing af udviklingsafdelingen

Del
Produktionsvirksomheden SCITEQ har outsourcet sin produktudvikling til ingeniørvirksomheden BIIR, og kan dermed trække på 250 specialister. Det har ført til flere nye produkter og øget konkurrenceevne.
Produktionsvirksomheden SCITEQ har outsourcet sin produktionsafdeling til ingeniørvirksomheden BIIR. Det har gjort, at de nu kan trække på 250 specialister og deres kompetencer, hvilket har ført til nye produkter og forbedret konkurrenceevne.

Virksomheden SCITEQ, en af Europas førende inden for udstyr til test og kvalitetskontrol af plastprodukter som rør, fittings og slanger, har outsourcet sin produktudvikling til ingeniørvirksomheden BIIR og samtidig nedlagt sin egen udviklingsafdeling. Det har både medført, at virksomheden er gået fra to ingeniører til at kunne trække på 250 specialisters viden, og muliggjort projekter, som har reduceret produktionsomkostningerne med mere end 25 procent. Ved hjælp af de nye tiltag, hvor en modernisering og standardisering af produktprogrammet har været øverst på listen, er det lykkedes SCITEQ og BIIR at skabe en mærkbar optimering.

– Vi fremstiller bedre maskiner nu, og vi laver produkter, som vores konkurrenter ikke tilbyder. Takket være de opdateringer, vores produkter har fået, fremstiller vi dem billigere, bedre og med en minimeret reklamationsrate. Derudover har vi reduceret i produktprogrammet, og det har haft en rigtig positiv effekt, fortæller Production Manager i SCITEQ, Thomas Nielsen.

Det nye samarbejde har blandt andet resulteret i, at et eksisterende termokar er blevet komplet redesignet ud fra et krav om en besparelse på 25 procent i fremstillingsomkostningerne. BIIR realiserede dog en reduktion på 33 procent uden ændringer i specifikationer. Termokarret Innoline lanceres nu på verdensmarkedet, og hvor SCITEQs termokar før var blandt de dyreste, er de nu klart billigst.

Opskriften på succes

Den store faglige kapacitet, som BIIR bringer ind i samarbejdet, giver SCITEQ en stor konkurrencemæssig fordel. At virksomheden nu har adgang til 250 ingeniører med hver deres specialisering fremfor blot to ansatte ingeniører, åbner op for helt nye muligheder.

– SCITEQ havde allerede et stort produktprogram, men det trængte til en kraftig opdatering. Hele produktporteføljen er derfor blevet gået efter med modernisering, standardisering og reduktion i produktionsomkostningerne for øje. Vores store ressourcekapacitet gør, at vi kan rampe op med ressourcer, når projektet og kunden kræver det, og ligeledes rampe ned, når det ikke længere er efterspurgt, lyder det fra Henning Jørgensen, chefkonsulent i BIIR.

Positive perspektiver

Med de nye moderniserede og optimerede produkter, har SCITEQ en tro på, at de er godt klædt på til fremtiden. Det vurderer virksomhedens ledelse, hvor der både hersker stor glæde over de fremskridt, virksomheden allerede har taget, samt de skridt, den i fremtiden skal tage.

– Kompetencerne er blevet større i SCITEQ, og takket være outsourcingen og de ekstra ingeniørfaglige kompetencer, vi nu har til rådighed, kan vi høste mange lavthængende frugter. Det giver besparelser, større kvalitet og konkurrencedygtighed nu og i fremtiden, slutter Thomas Nielsen.

Nøgleord

Kontakter

Thomas Nielsen
Production Manager, SCITEQ
(+45) 30 66 09 52
tgn@sciteq.com

Henning Jørgensen
Chefkonsulent og Projektleder, BIIR
(+45) 41 77 07 14
hmj@biir.dk

Billeder

Produktionsvirksomheden SCITEQ har outsourcet sin produktionsafdeling til ingeniørvirksomheden BIIR. Det har gjort, at de nu kan trække på 250 specialister og deres kompetencer, hvilket har ført til nye produkter og forbedret konkurrenceevne.
Produktionsvirksomheden SCITEQ har outsourcet sin produktionsafdeling til ingeniørvirksomheden BIIR. Det har gjort, at de nu kan trække på 250 specialister og deres kompetencer, hvilket har ført til nye produkter og forbedret konkurrenceevne.
Download
Optimering er blevet et nøgleord, siden man i SCITEQ besluttede sig for at outsource produktionsafdelingen til BIIR. Virksomheden fremstiller nu billigere, bedre produkter med en minimeret reklamationsret.

Med tilgangen af de mange nye specialister bliver intet overladt til tilfældighederne. Derfor er hele den allerede eksisterende produktportefølje gået efter i sømmene, hvor den er blevet moderniseret og optimeret. Det åbner op for nye muligheder.

Henning Jørgensen, der er Chefkonsulent og Projektleder i BIIR, er manden bag den store modernisering af SCITEQ.
Henning Jørgensen, der er Chefkonsulent og Projektleder i BIIR, er manden bag den store modernisering af SCITEQ.
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om BIIR Lean Engineering

BIIR Lean Engineering
BIIR Lean Engineering
Dusager 10
8200 Århus

41 77 07 51http://biir.dk/contact.html

SCITEQ – er en af de førende virksomheder i verden indenfor kvalitetstestudstyr til plastrørsindustrien, testinstitutter samt råmaterialeleverandører. SCITEQ har mere end 50 års erfaring, og størstedelen af produktionen bliver eksporteret. Produkterne afsættes i mere end 80 lande. Læs mere påwww.sciteq.com

BIIR – Better Engineering er bygget op omkring højt specialiserede, selvstyrende ingeniørteam, der rummer ingeniører, projektledere og designere. Virksomheden har fjernet alle fordyrende administrative led, der ikke bidrager med værdi til kunderne. Siden BIIR blev etableret i Aarhus i 2008, har virksomheden leveret lean og opgavefokuserede ingeniørprodukter af høj kvalitet på yderst konkurrencedygtig vis www.biir.dk

Følg pressemeddelelser fra BIIR Lean Engineering

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BIIR Lean Engineering

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye