Juli er højsæson for indbrud i Københavns omegn: Få naboerne til at snyde tyven
Sommerferien nærmer sig, og det samme gør sommerhalvårets mest indbrudsplagede måned.
Og selvom de særlige forhold omkring Covid-19 har betydet, at indbrudstallet er faldende, er der stadig god grund til at være ekstra opmærksom i de store ferieuger.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i Corona-året 2020 blev begået 9,8 indbrud om dagen i Københavns omegn i juli måned. Det er 74 % flere end i årets andre lyse måneder, og det gør juli til højsæson for indbrud i Københavns omegn.
Men hvis tyven er i tvivl, om der er nogen hjemme, er det for risikabelt for ham at begå indbrud.
Opmærksomme naboer er det, der stresser tyven mest, fortæller Sarah Risbøl Jacobsen fra Nabohjælp, som det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.
-I Nabohjælps app kan du invitere dine mest betroede naboer til at passe på dit hus, mens du er på ferie. Så får dine feriehjælpere løbende gode råd og påmindelser om at få huset til at se beboet ud; fx ved at parkere en bil i den tomme indkørsel, tømme din postkasse eller flytte rundt på dine ting. Påmindelserne i appen gør, at feriehjælpen bliver mindre tilfældig, og det er netop systematikken, der snyder tyven, siger Sarah Risbøl Jacobsen.
Vind en foodtruck og pust liv i naboskabet
Opmærksomme naboer er et af de mest effektive og veldokumenterede redskaber mod indbrud. Aktiv nabohjælp kan ifølge forskning forebygge op mod hvert 4.indbrud.
Der er derfor rigtig god grund til at koordinere feriehjælp. Men for mange kan det være svært at bede naboerne om hjælp. Derfor udlodder Nabohjælp en foodtruck – en madvogn med lækker street food – som kan være med til at bryde isen i nabolaget, når alle er tilbage efter sommerferien.
- Vi vil gerne sætte fokus på det gode naboskab, som er en forudsætning for god nabohjælp. Et godt og stærkt naboskab gør det meget nemmere at stå sammen om at forebygge indbrud, og samtidig skaber det tryghed. Vi er mange, der trænger til at puste lidt liv i nabolaget efter en lang periode med forsamlingsforbud og restriktioner, fortæller Sarah Risbøl Jacobsen fra Nabohjælp.
Du deltager ved at indsende landets mest kreative fortolkning af Nabohjælps logo; det røde hus med øjet i midten. Læs mere om Nabohjælps sommerkonkurrence, hvor der er flere præmier på højkant, her: https://nabohjaelp.botrygt.dk/sommer
Nabohjælpere i Københavns omegn
Heldigvis findes der gode naboer i Københavns omegn. En opgørelse fra Nabohjælp viser, at hele 28.387 bruger Nabohjælps gratis app.
Kommune |
Nabohjælpere |
Albertslund |
927 |
Ballerup |
2.801 |
Brøndby |
1.365 |
Gentofte |
3.796 |
Gladsaxe |
4.011 |
Glostrup |
1.059 |
Herlev |
1.992 |
Hvidovre |
2.723 |
Høje-Taastrup |
2.483 |
Ishøj |
652 |
Lyngby-Taarbæk |
3.969 |
Rødovre |
1.639 |
Vallensbæk |
970 |
Gode råd: Sådan snyder du tyven i ferien
- Arrangér feriehjælp med dine betroede naboer i Nabohjælps app.
- Tænk over, hvor synlige dine værdifulde genstande er fra gaden. Kan man se dine designermøbler gennem vinduerne?
- Efterlad lidt opvask, vasketøj eller børnenes legetøj fremme – det signalerer, at der er nogen hjemme.
- Sæt en timer på din radio og dit lys, eller brug et fake-tv, der får det til at se ud som om, at dit tv er tændt.
- Lås dine redskaber og dit værktøj inde i redskabsskuret, så de ikke kan bruges til at bryde ind.
- Klip hækken ned til 1,6 meter. Dermed minimerer du de gode gemmesteder omkring boligen.
Læs mere om Nabohjælp på www.nabohjælp.dk og om, hvordan du sikrer din bolig på www.dkr.dk.
Hent Nabohjælps app
I appen får du mulighed for at:
- Danne netværk med alle nabolagets nabohjælpere
- Skrive, læse og kommentere advarsler i dit nabolag
- Arrangere feriehjælp
- Koordinere en fokuseret indsats, hvis der er tyve på spil i nabolaget
Appen kan downloades i App Store: https://www.apple.com/dk/ios/app-store/
eller i Google Play: https://play.google.com/store
For yderligere information, kontakt:
Sarah Risbøl Jacobsen, kommunikationskonsulent i DKR og Nabohjælp, tlf. 51 32 77 18, srj@dkr.dk
Nøgleord
Kontakter
Sarah Risbøl JacobsenKommunikationskonsulent
Tlf:51327718srj@dkr.dkLinks
Information om Det Kriminalpræventive Råd
Nabohjælp – et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden
Nabohjælp er et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden, som handler om at forebygge indbrud og skabe tryghed og trivsel for borgerne. Når borgerne bliver mere opmærksomme i deres nabolag, øges risikoen for tyvene. Forskningen viser, at aktiv nabohjælp kan forebygge op mod hvert fjerde indbrud.
Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Ny rundspørge: Dårlig belysning skaber utryghed i flere af landets kommuner30.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap halvdelen af de kommuner, der har deltaget i en ny rundspørge, fortæller, at de inden for de seneste par år har oplevet utryghed i det offentlige rum som følge af dårlig belysning. Det Kriminalpræventive Råd lancerer nu et nyt casekatalog, der skal inspirere kommuner til at arbejde med bedre belysning, så kriminalitet forebygges, og trygheden øges.
Ny rapport afslører: Sådan ser den typiske indbrudstyv og hæler ud26.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu ved vi mere om, hvem der bryder ind i vores hjem. En ny rapport fra Center for Kriminalitetsanalyse giver for første gang et samlet billede af indbrudstyve og hælere i Danmark. Blandt andet spiller omrejsende kriminelle en væsentlig rolle, ligesom indbrudstyvene er blevet ældre, og andelen af kvindelige indbrudstyve er vokset de senere år. Det viser rapporten, der er finansieret af TrygFonden og blandt andet skal bruges i Det Kriminalpræventive Råds og politiets arbejde med at forebygge indbrud og hæleri.
Ny rapport afslører: Sådan ser den typiske indbrudstyv og hæler ud25.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu ved vi mere om, hvem der bryder ind i vores hjem. En ny rapport fra Center for Kriminalitetsanalyse giver for første gang et samlet billede af indbrudstyve og hælere i Danmark. Blandt andet spiller omrejsende kriminelle en væsentlig rolle, ligesom indbrudstyvene er blevet ældre, og andelen af kvindelige indbrudstyve er vokset de senere år. Det viser rapporten, der er finansieret af TrygFonden og blandt andet skal bruges i Det Kriminalpræventive Råds og politiets arbejde med at forebygge indbrud og hæleri.
Nye tal: Hver syvende ung har en adfærd, der øger risikoen for grooming1.7.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli 2025 er det to år siden, at grooming – voksnes forsøg på at opbygge et tillidsforhold til børn med et seksuelt formål – blev gjort strafbart. Nye tal viser nu, at hver syvende ung har en onlineadfærd, der gør dem særligt sårbare over for grooming. Det er et advarselssignal, der kræver handling, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd. Forældres involvering i unges digitale liv skal styrkes, og skolerne skal have mere fokus på digital dannelse af unge.
Højsæson for indbrud: Halvdelen glemmer at aftale feriehjælp1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien står for døren, og mens mange danskere pakker bilen eller kufferten, glemmer halvdelen at aftale feriehjælp med naboerne. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Det er et stort problem – for årvågne naboer, der holder øje og skaber liv på vejen, er et effektivt våben mod indbrud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum