
Juleglæde hos Fairtrade: Forbrugerne vægter Fairtrade lige så højt som økologi

Økologi har længe ligget i top på skalaen for de bløde værdier, når danskerne har valgt varer fra hylderne. Men de sidste 2 år har Fairtrade Mærket taget et markant hop på skalaen og i corona-året 2020, mener næsten halvdelen af danskerne, at Fairtrade-mærket er vigtigt eller meget vigtigt, når de handler. Det viser en ny undersøgelse.
”Det er fantastisk at se, hvordan danskerne har taget Fairtrade-mærket til sig. I de seneste år har vi set en stigning i andelen, der tillægger Fairtrade værdi, og vi er meget glade for, at vi er nået så langt. Det gør virkelig en forskel for producenterne, når vi handler med hjertet og tænker på dem, som har produceret vores varer,” siger Camilla Erika Lerberg, direktør i Fairtrade Danmark.
I undersøgelsen fremgår det, at 48 % finder Fairtrade vigtigt eller meget vigtigt samtidig med at 49% finder økologi-mærket vigtigt eller meget vigtigt. Dermed haler Fairtrade-mærket for første gang ind på det røde Ø. Tallene stammer fra en undersøgelse foretaget af AIM Creative, der i år i uge 34 og 35 i år har spurgt 1.080 danskere over 18 år hvilke mærkninger, de tillægger værdi, når de handler fødevarer.
I julen kan Fairtrade-valget gøre en ekstra stor forskel
Vi danskere elsker chokolade, og uanset om den skal bruges til konfekt, varm kakao eller spises, som den er, gør det en stor forskel at vælge Fairtrade-mærket chokolade.
”Op til jul køber danskerne rigtig meget chokolade, og her håber vi inderligt, at danskerne også vil tænke på dem, der producerer chokoladen. Kakaoindustrien er præget af fattigdom, dårlige arbejdsforhold, udbredt børnearbejde og en ekstra stor sårbarhed over for klimaforandringer, men når man vælger at købe chokolade, der er Fairtrade-certificeret, gør det en stor forskel for den bonde, der leverer kakaoen til chokoladen,” forklarer Camilla Erika Lerberg.
I butikkerne kan du kende Fairtrade-mærket på det runde logo i sort, grøn og blå.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere spørgsmål eller interview kontakt: Direktør, Camilla Erika Lerberg:
Camilla@fairtrade-maerket.dk. Mob: 28996955
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Fairtrade-mærket Danmark

Ny Vestergade 13, Glashus 1. sal
1471 København K
70 23 13 45https://fairtrade-maerket.dk/
Om Fairtrade
Fairtrade-mærket er en international mærkningsordning, der arbejder for at sikre bedre løn og ordentlige arbejdsforhold for verdens udsatte bønder og arbejdere. Fairtrade-mærket arbejder for, at bønderne modtager en fair pris for deres råvarer, og at råvarerne er produceret under ordentlige forhold, der både tager hensyn til mennesker og miljøet.
Følg pressemeddelelser fra Fairtrade-mærket Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fairtrade-mærket Danmark
Fairtrade-mærket holder fast trods priskrig og discountræs i 202323.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af en dagligvarehandel med stigende fokus på priskrig og prismatch vækstede Fairtrade-mærket Danmark med 0,5 procent i licensindtægter i 2023 i forhold til 2022.
Fairtrades nye kaffestandard styrker forebyggelse mod skovrydning5.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I et forsøg på at reducere ødelæggelse af lokalmiljøet har Fairtrade opdateret sin kaffestandard. Standarden kræver, at Fairtrade-certificerede producenter og forhandlere skal styrke forebyggelse, overvågning og afbødning af skovrydning.
Ny undersøgelse bekræfter: Fairtrade-roser fra Kenya har mindre klimaaftryk end roser fra Holland12.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fairtrade-roser fra Kenya har et mindre klimaaftryk, når man sammenligner med roser fra Holland. Det gælder også, når der tages højde for transporten til Europa. Det bekræfter en ny undersøgelse.
Fairtrade og Lidl går sammen om fælles agenda: Det behøver hverken at være dyrt eller svært at handle ansvarligt1.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fair indkøb behøver hverken at være dyrt eller besværligt. Det sætter Lidl Danmark og Fairtrade-mærket en tyk streg under, når discountkæden og mærkningsordningen i hele februar udfordrer danskerne til at handle så fair som muligt gennem kampagnen Fairbruary.
Ny analyse: Forbrugerne har taget Fairtrade-mærkets miljø- og klimaindsats til sig29.6.2023 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske forbrugere er stadig helt med på, at Fairtrades mærkesager er fair løn og ordentlige arbejdsvilkår for verdens lokale producenter. Men en ny analyse viser, at de nu også i stigende grad opfatter Fairtrade som en stærk spiller, når det kommer til at passe på miljøet.