Ombold

Jonas Keiding Lindholm fortsætter som formand for OMBOLD​

Del
Jonas Keiding Lindholm, formand for OMBOLD, blev genvalgt for yderligere to år på organisationens generalforsamling den 17. april 2023. Bestyrelsesmedlemmerne Camilla Andersen, Mikael Overgaard og Helle Østergaard var også på valg, og blev ligesom formanden også genvalgt. På generalforsamlingen godkendte bestyrelsen samtidig OMBOLDs årsregnskab og årsrapport, som viser en betydelig vækst i omsætningen på 15 procent og en vigtig fremgang i antallet af kommuner og spillere, som deltager i OMBOLDs omfattende idrætssociale arbejde. 2022 var også et vigtigt år, hvor der blev etableret et OMBOLD-landshold for kvinder.

Jonas Keiding Lindholm blev første gang valgt som formand for OMBOLD i 2019 og har siden stået i spidsen for organisation gennem fire travle år, der blandt andet har budt på fremgang i OMBOLDs programarbejde, større omsætning og endnu større tilstedeværelse rundt om i landet, samtidig med at utrygheden under Covid19 for OMBOLDs målgruppe af hjemløse, misbrugere og psykisk sårbare skulle håndteres.

- Jeg er meget taknemmelig over genvalget og glæder mig til at fortsætte vores fælles indsats for at hjælpe flere af samfundets allermest sårbare ind i gadeidrættens stærke fællesskaber. Flere og flere udsatte voksne mænd og kvinder står nemlig desværre uden for det etablerede foreningsliv og savner positive og anerkendende fællesskaber i øjenhøjde med deres hverdag og livsbetingelser. Det er lige præcis, hvad OMBOLD har tilbudt landets udsatte mennesker i 20 kommuner landet over i tæt samarbejde med forvaltninger, fonde, DIF og DBU m.fl – en indsats som har et stort potentiale for at komme endnu flere af vores sårbare medmennesker, som lever i et ’socialt udenforskab’ til gode, siger Jonas Keiding Lindholm.

Tallene for OMBOLDs aktiviteter i 2022 viser tydeligt, at der er et stort uforløst potentiale for at engagere endnu flere udsatte mennesker i OMBOLDs stærke og positive fællesskaber omkring fodbolden. I 2022 øgede OMBOLD sin tilstedeværelse i landets kommuner gennem åbne træninger, Asfaltligaer og stævner. Samlet set deltog ca. 1.800 spillere i OMBOLDS aktiviteter, hvilket er en stigning på hele 16 procent i forhold til 2021. Antallet af deltagende kvinder i udsatte positioner steg fra 237 til 252.

Den generelle stigning i aktiviteter og spillere er resultatet af en række nye kommunesamarbejder med blandt andet Sønderborg og Slagelse. En positiv udvikling, der fortsætter i 2023 i blandt andet Ballerup og Randers Kommune. Med udgangen af 2023 forventer OMBOLD at være til stede i mindst 24 kommuner landet over.

OMBOLDs nye årbog giver det fulde overblik over organisationens forandringsskabende arbejde i 2022.

Et skelsættende 2023

2023 er et skelsættende år for OMBOLD. Her fylder organisationen 20 år, og det markeres blandt andet med et stort jubilæumsarrangement i efteråret, hvor OMBOLD vanen tro også afholder Danmarksmesterskabet i fodbold for mennesker i udsatte positioner. I år er det Viborg Kommuner, som lægger asfalt til stævnet.

Allerede over sommeren går det løs, når de danske Hjemløselandshold for både kvinder og herrer drager til Homeless World Cup i Californien. Hele foråret er fyldt af stævner, turneringer og træninger for OMBOLDs mere end 1.800 aktive spillere rundt om i landet.

Baggrund:

OMBOLDs bestyrelse udgøres af:

  • Formand: Jonas Keiding Lindholm, Direktør for Tænketanken Mandag Morgen
  • Næstformand: Niels Neergaard, Administrerende direktør i Forenede Gruppeliv A/S
  • Bestyrelsesmedlem: Camilla Andersen, Direktør i Travel Sense A/S
  • Bestyrelsesmedlem: Helle Østergaard, Direktør MaryFonden
  • Bestyrelsesmedlem: Lykke Friis, Direktør for Tænketanken Europa
  • Bestyrelsesmedlem: Frits Ahlstrøm, Forhenværende mediedirektør og pressechef UEFA
  • Bestyrelsesmedlem: Jim Stjerne, Tidligere generalsekretær hos DBU
  • Bestyrelsesmedlem: Mikael Overgaard, Partneransvarlig hos Danmarks Underholdningsorkester
  • Bestyrelsesmedlem: Anya Manghezi, Direktør Høje-Taastrup Kommune
  • Bestyrelsesmedlem: Rikke Sparving, Aktivitetsansvarlig og landstræner i OMBOLD (medarbejderrepræsentant)

Kontakter

Billeder

Links

Information om Ombold

Ombold
Ombold
Holmbladsgade 120, 3.
2300 København S

+45 61 28 11 49http://ombold.dk/

NGO’en OMBOLD er et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte og mennesker ramt af hjemløshed, som danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, nye venskaber og øget livskvalitet.

Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 15.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.

Følg pressemeddelelser fra Ombold

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ombold

Udsatte skal dyrke mere idræt: OMBOLD vil nå flere udsatte gennem nye idrætsinitiativer15.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

OMBOLD har siden 2003 brugt fodbold og det fællesskab, der følger med, til at skabe positive livsforandringer for mennesker i udsatte positioner. Gennem et 3-årigt pilotprojekt, støttet af Den A.P Møllerske Støttefond med 6 millioner kroner, vil OMBOLD overføre erfaringerne fra fodbolden til floorball, badminton og gang/løb, så flere udsatte mennesker kan blive en del af idrætsfællesskaber.

AGF og OMBOLD vil styrke fællesskabet og støtte udsatte i Aarhus gennem fodbold11.4.2024 10:55:46 CEST | Pressemeddelelse

Aarhus' fodboldflagskib, AGF, og NGO’en, OMBOLD, går sammen om to særlige fodboldbegivenheder, der ikke kun handler om mål og sejre, men også om at styrke fællesskabet og støtte udsatte mennesker. En Sponsorcup og det første Aarhusmesterskab i gadefodbold er på programmet - alt sammen til fordel for OMBOLDs arbejde med at skabe positive livsforandringer for udsatte mennesker gennem fodbolden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye