Ombold

AGF og OMBOLD vil styrke fællesskabet og støtte udsatte i Aarhus gennem fodbold

11.4.2024 10:55:46 CEST | Ombold | Pressemeddelelse

Del

Aarhus' fodboldflagskib, AGF, og NGO’en, OMBOLD, går sammen om to særlige fodboldbegivenheder, der ikke kun handler om mål og sejre, men også om at styrke fællesskabet og støtte udsatte mennesker. En Sponsorcup og det første Aarhusmesterskab i gadefodbold er på programmet - alt sammen til fordel for OMBOLDs arbejde med at skabe positive livsforandringer for udsatte mennesker gennem fodbolden.

OMBOLD-spiller får taget billede med AGF-spillere
OMBOLD- og AGF-spillere OMBOLD

AGF og OMBOLD annoncerede sidste år et partnerskab, hvor det fælles mål var at bruge fodbolden som et redskab til at skabe positive forandringer for udsatte mennesker i Aarhus. Nu løfter Superligaklubben og NGO’en sløret for, hvordan de gennem to særlige fodboldbegivenheder over to dage vil støtte udsatte aarhusianere og styrke fodboldfællesskabet.

De festlige fodbolddage i juni vil blive sparket i gang med en Sponsorcup for AGF’s erhvervsnetværk. Alle indtægter fra arrangementet går ubeskåret til OMBOLDs arbejde med udsatte mennesker i Aarhus, som blandt andet tæller åbne træninger og en asfaltliga – de udsattes svar på superligaen – hvor mennesker, der kæmper med misbrug, hjemløshed og psykisk sårbarhed, hver uge dyster mod hinanden på fodboldbanen, og samtidig får gavn af idrættens fantastiske fællesskab.  

"Vi er stolte over at kunne støtte OMBOLD og deres vigtige arbejde. Hos AGF tror vi på, at fodbold kan være med til at ændre liv, og vi ønsker at bruge vores position som en af de største fodboldklubber i Danmark til at gøre en positiv forskel for de svageste i samfundet,” fortæller Nanna Nathalie Benn, projektleder hos AGF.

Det første Aarhusmesterskab i historien

På dag to afvikles det første Aarhusmesterskab i gadefodbold for socialt udsatte mennesker. Her vil udsatte aarhusianske fodboldspillere indtage hjemmebanen ved Ceres Park, når de skal spille mod udsatte fodboldspillere fra resten af Danmark.

Selvom målene scores på banen, så er alt det, der foregår udenfor banen, mindst lige så vigtigt, for det er her, at fodbolden og det fællesskab, der følger med, har potentiale til at gøre en kæmpe forskel, når det kommer til øget sundhed og til forebyggelse af ensomhed.

Initiativet markerer en milepæl i samarbejdet mellem AGF og OMBOLD og er en vigtig begivenhed for både klubben og OMBOLD.

”Samarbejdet mellem AGF og OMBOLD betyder enormt meget for vores spillere i Aarhus. Der er en kæmpe stolthed og passion, når det drejer sig om de lokale superligahelte. På et mere overordnet plan er der noget rigtigt og smukt ved, at den øverste del af eliten understøtter indsatsen ved at få samfundets allermest udsatte ind i kampen og ud på banen. For på banen er vi alle ens, og dette samarbejde er et tydeligt eksempel på, at vi kan skabe forandring gennem fodbold, hvis vi samarbejder på tværs af de naturlige skel”, udtaler Martin S. Pedersen, direktør hos OMBOLD.

AGF og OMBOLD håber, at en masse aarhusianere vil lægge vejen forbi parkeringspladsen ved Ceres Park og støtte op om holdene til både sponsorcuppen, hvor blandt andet et AGF legendehold deltager, samt til det åbne Aarhusmesterskab i gadefodbold for socialt udsatte, hvor mere end 250 spillere forventes at deltage.

Praktisk info

Datoer og tid

  • Sponsorcup: 14. juni fra kl. 14.00 til 18.00.
  • Det åbne Aarhusmesterskab: 15. juni fra kl. 10.00 til 16.00.

Spillested

  • Stadion Allé 70, 8000 Aarhus.

Kontakter

Ombold

NGO’en OMBOLD er med hjemløselandsholdet i spidsen et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte mennesker. Fodboldfællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.

Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.

OMBOLD-logo

Følg pressemeddelelser fra Ombold

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ombold

Kvindefodbolden vokser, men ikke alle kvinder er med: OMBOLD sætter kvinder i udsatte positioner på banen på Rådhuspladsen19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Den 20. august sætter OMBOLD kvinder i udsatte positioner og deres adgang til fodboldens fællesskaber på dagsordenen, når Rådhuspladsen i København bliver fyldt med kvindefodbold. I alt er omkring 150 spillere fordelt på 20 hold klar til at gå på banen i løbet af dagen. Først mødes kvinder fra OMBOLDs fodboldfællesskaber fra hele landet til kvindestævne. Derefter går virksomheder, organisationer, kendte profiler og fodboldlegender på banen til OMBOLD SponsorCup for Kvindehold. Dagen skal vise, at fodboldens fællesskaber skal være for alle kvinder og samtidig samle støtte til OMBOLDs Hjemløselandshold for kvinder, som skal repræsentere Danmark ved VM i gadefodbold for hjemløse i Mexico til januar 2027.

Omkring 200 spillere i udsatte positioner mødes til stort gadefodboldmesterskab i Vordingborg11.8.2026 07:43:03 CEST | Pressemeddelelse

Torsdag den 13. august bliver Vordingborg samlingspunkt for 30 OMBOLD-hold fra hele Danmark, når OMBOLD afholder De Åbne Sjællandske Mesterskaber i gadefodbold på kunstgræsbanen ved DGI Huset med støtte fra Vordingborg Kommune. Spillerne er voksne i udsatte livssituationer. Mange har erfaringer med hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed og står ofte uden for den traditionelle foreningsidræt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye