Djøf

Jobvæksten på Sjælland går uden om Faxe og Lejre

Del

Der er gang i den private beskæftigelse på Sjælland, viser en ny opgørelse fra Djøf. I 2017 steg den mest i Køge, mens der i Faxe og Lejre blev færre privatansatte.

Sidst år blev der på Sjælland uden for hovedstadsområdet ansat 6.095 flere medarbejdere i den private sektor – svarende til fire pct. I antal hoveder er det Køge, der har haft den største fremgang med 1.270 flere privatansatte medarbejdere – en stigning på ni procent. Og også Solrød og Vordingborg har haft en solid stigning i beskæftigelsen på otte procent – svarende til 204 og 497 nye medarbejdere i virksomhederne.

Men to kommuner – Faxe og Lejre – har haft en vigende privat beskæftigelse.

- For lønmodtagerne i Region Sjælland er det jo skønt, at virksomhederne de fleste steder i det er i fremgang og ansætter nye medarbejdere. Men i nogle kommuner går det desværre trægt. Derfor er det helt rigtig set, når regeringen ønsker at udvide ordningen med vækstpiloter i Landdistrikterne med ekstra 10 millioner kroner, siger Henrik Funder, formand for Djøf Privat.

Den statslige ordning skaber vækst og udvikling i landdistrikterne ved at hjælpe mindre virksomheder med at få ansat en akademiker i en periode. De små og mellemstore virksomheder kan på den måde få sat skub i fx salg, marketing og nye it-løsninger. Opgaver som det ellers kan være svært for mindre virksomheder at løfte.

Opgørelsen fra Djøf viser også, at virksomhederne generelt hyrer flere akademikere. 15 procent flere fra 2013 til 2017 i Region Sjælland. Men forskellene mellem kommunerne er store. I Kalundborg Kommune er der på fem år blevet ansat 32 pct. flere akademikere, mens Guldborgsund og Greve kommuner har oplevet en tilbagegang i antallet af akademikere i de private virksomheder.

- En del af forklaringen er sikkert, at enkelte store arbejdspladser er meget videntunge, og når de ændrer på bemandingen kan det hurtigt ses på jobvæksten for akademikere. Men jeg tror også, at nogle kommuner skal skubbe på hos de mindre virksomheder, så de får nye medarbejdere med kompetencer inden for fx salg, kommunikation og økonomi, siger Henrik Funder.

Når en mindre virksomhed ansætter den første akademiker, kan det aflæses direkte på bundlinjen i form af øget overskud og beskæftigelse.

Vedhæftet en opgørelse over udviklingen i antallet af privatansatte i de enkelte kommuner i perioden 2013 til 2017. Tallene kommer fra Danmarks Statistiks lønmodtagerregister og er de senest tilgængelige.

Nøgleord

Kontakter

Henrik Funder kan træffes på mobil: 2779 0744

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Djøf

Djøf
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K

33 95 97 00https://www.djoef.dk/

Djøf er den faglige organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 95.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet.

Fælles for djøferne er deres centrale betydning for udviklingen og driften af såvel private virksomheder som offentlige organisationer. Djøferne løfter komplekse opgaver, der kræver analytiske evner og stor indsigt i nationale og internationale forhold. Djøfere varetager mange forskellige funktioner inden for ledelse, administration, økonomi, jura, kommunikation, HR, marketing, undervisning og forskning med mere.

Følg pressemeddelelser fra Djøf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Djøf

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum