Jobcentre og a-kasser genåbner og skruer op for den aktive beskæftigelsesindsats
27.5.2020 08:40:31 CEST | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Ret og pligt er tilbage i beskæftigelsesindsatsen, efter jobcentrene stort set har været nedlukket siden Danmark i bestræbelserne på at inddæmme COVID-19 lukkede store dele af den offentlige sektor.
Af hensyn til smittefaren vil mange samtaler foregå digitalt, men jobcentrene i Region Nord-, Midt- og Sydjylland vil åbne for fysiske møder med sagsbehandlere.
Det enkelte jobcentre i disse tre regioner har mulighed for at udskyde åbningen af dørene, til de fysiske rammer er på plads, så det foregår sundhedsmæssigt forsvarligt. Samtalerne med de ledige kan derfor i en overgangsperiode afholdes digitalt.
Virksomhedsrettede tilbud som fx. løntilskud kan igen igangsættes i hele landet. I Region Hovedstaden og Region Sjælland dog alene hos private virksomheder, da de offentlige arbejdspladser ikke er åbnet øst for Storebælt.
Tilbud om vejledning og opkvalificering kan også ske ved fysisk fremmøde i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvis borgeren er enig, og der enten er tale om ordinær uddannelse, eller et forløb, det er nødvendigt af hensyn til et konkret job.
Der er pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i hele Danmark, og de ledige skal derfor søge job og tage imod henviste job. Det betyder samtidig, at den ledige kan blive mødt af sanktioner fra jobcenteret og a-kassen, hvis man ikke lever op til kravene.
De ledige skal igen lægge CV-oplysninger på Jobnet, og dagpengemodtagere skal have CV-samtaler med a-kassen.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Det glæder mig, at vi er kommet så langt med at inddæmme corona-virussen, at vi mere systematisk kan få gang i jobcentrene og a-kassernes hjælp til ledige og virksomheder. Det er der et stort behov for. Der er kommet mange flere ledige under krisen, men vi oplever samtidig, at der bliver slået mange stillinger op, og situationen giver også mulighed for nye job fx med testfaciliteter og ekstra rengøring.
- Vi genoptager arbejdet i jobcentrene sundhedsmæssigt forsvarligt, og derfor vil det ikke være muligt med fysisk fremmøde i hele landet endnu. Vi skal genåbne klogt, og jeg mener, at vi med denne konstruktion har fundet en fornuftig balance.
- Vi åbner nu for de virksomhedsrettede tilbud i private virksomheder i hele Danmark. Det har der været et stort ønske om fra både partierne og organisationerne, og jeg er tilfreds med, at de ledige nu igen kan komme ud i fx et privat løntilskud.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Vedhæftede filer
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
