Jobcenter skaffer lokal virksomhed 22 medarbejdere
7.10.2019 06:00:00 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Da virksomheden Func skulle ansætte omkring 25 nye medarbejdere, blev de via beskæftigelsesundersøgelsen opmærksomme på Jobcenter Furesø, og det har nu ført til, at 22 ledige borgere har fået kontakt til virksomheden.
Beskæftigelsesundersøgelsen sendes som et spørgeskema til lokale virksomheder hvert kvartal for at belyse virksomhedernes rekrutteringsbehov og styrke samarbejdet mellem jobcentret og erhvervslivet. Samtidig har Jobcentret siden januar 2018 tilbudt ugentlige rekrutteringssessioner for virksomheder, der mangler arbejdskraft, men det er første gang, Jobcenter Furesø har stået med en så stor jobordre.
Virksomhedsteamet screener kandidaterne, inden de kommer til samtale med virksomheden, og ifølge Funcs leder, Preben Rasmussen, er det samarbejde gået over al forventning:
”Jeg kan bestemt anbefale andre virksomheder at samarbejde med Jobcentret. Det kræver at man investerer noget tid, når man skal ansætte så mange som os, men det giver noget i sidste ende. De fleste af kandidaterne har imponeret os med stor arbejdsmoral, og de er gode til at tage initiativ”, fortæller Preben Rasmussen.
En god arbejdsmoral er vigtig hos Func, som laver julegaver til virksomheder. Der er travlt i månederne op til jul, når flere hundredetusinde julegaver skal pakkes. I oktober går medarbejder-antallet fra 10 til 50 medarbejdere.
Stor jobordre
Det var derfor en stor opgave, Jobcentret stod overfor, da ordren fra Func tikkede ind. 56 ledige borgere var til samtale over to dage, inden rekrutteringen var på plads.
Formand for Udvalg for beskæftigelse og erhverv, Hasan Yilmaz (A), glæder sig over den store jobordre:
”Det er flot, at Jobcentret er i stand til at håndtere en så stor jobordre. Det viser, at Jobcentret har forståelse for virksomhedernes behov og er gode til at udsøge de rette kandidater. Samtidig er det glædeligt, at flere både ufaglærte som faglærte nu kommer tættere på beskæftigelse”, siger udvalgsformanden.
17 medarbejdere er blevet ordinært ansat, mens 5 begynder i praktik og ansættes forventeligt efterfølgende. Yderligere ansatte kan komme på tale inden jul.
Nye medarbejdere bliver opkvalificeret
Noget særligt ved denne rekruttering er, at alle kandidaterne kommer igennem en todages uddannelse, så de opkvalificeres, samtidig med at de får ny erfaring.
”Det har været et rigtig godt forløb. Selvom det er en tidsbegrænset ansættelse, betyder det meget for mig at blive ansat hos Func, for jeg kan godt lide nye udfordringer, og så er det altid godt at få noget mere erfaring til CV’et”, fortæller Dorthe Jensen, som er en af Funcs nye ansatte.
Fakta om Jobcentrets rekruttering
- Siden 2018 har jobcentret holdt ugentlige rekrutteringssessioner.
- Omkring 150 borgere er blevet ansat gennem Jobcenter Furesøs rekrutteringskoncept i 2019. Sidste år kom 203 borgere i job via rekrutteringen.
- Hvis du vil vide mere, kan du kontakte virksomhedskonsulent Peder Gajhede Christensen på tlf. 72165042 eller mail jpc1@uresoe.dk
Fakta om Func
- Farum-virksomheden Func laver firmajulegaver, og størstedelen af deres omsætning sker derfor i årets sidste kvartal. Resten af året sælger de vand i miljørigtig indpakning, og har en lille butik, der har åbent hver torsdag.
- Virksomheden har eksisteret i 13 år, men flyttede først til Farum sidste år.
Nøgleord
Kontakter
Func: Preben Rasmussen: preben@func.dk, tlf. 4821 2810
Flemming Sommer, jobcenterchef i Jobcenter Furesø, tlf. 72164738
Hasan Yilmaz, formand for Udvalget for beskæftigelse og erhverv, tlf. 21450704
Rasmus Gorm Hansen, kommunikationskonsulent i Furesø Kommune, tlf. 7216 5382
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Billeder

Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
