Furesø Kommune

Furesø inviterer til sit første FællesskabsForum

29.10.2026 14:26:35 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Del

Hvordan gør vi det lettere for flere at finde vej ind i lokale fællesskaber? Det er omdrejningspunktet, når Fællesskabsby Furesø for første gang inviterer borgere, foreninger, fagpersoner, boligområder, erhvervsliv og andre lokale aktører til FællesskabsForum.

Initiativet Fællesskabsbyer blev udviklet og afprøvet i Ringsted Kommune fra 2022. Billedet her er fra FællesskabsForum i Ringsted i 2024.
Initiativet Fællesskabsbyer blev udviklet og afprøvet i Ringsted Kommune fra 2022. Billedet her er fra FællesskabsForum i Ringsted i 2024. Fællesskabsby

Tirsdag den 24. november kl. 15.30–17.30 åbner Teatersalen i Farum Kulturhus dørene til Furesøs første FællesskabsForum. Furesø er ny Fællesskabsby, og flere lokale aktører er allerede begyndt at tage del i arbejdet med at gøre byens mange fællesskaber mere synlige og lettere at finde vej ind i.

Tanken bag Fællesskabsby er enkel: Mange mennesker møder i deres hverdag borgere, som kunne have glæde af et fællesskab. Det kan være hos lægen, i boligområdet, på arbejdspladsen, i en forening eller i mødet med kommunen. Man behøver ikke kende alle tilbud eller have alle svar for at kunne hjælpe. Nogle gange kan en samtale, en invitation eller hjælp til at finde den rigtige mulighed være det, der åbner døren.

Lokale erfaringer og inspiration

Til FællesskabsForum kan deltagerne høre mere om tankerne bag Fællesskabsby og om det arbejde, der allerede er sat i gang i Furesø. Nicolai Bechfeldt sætter ord på, hvorfor Fællesskabsby er relevant i Furesø Kommune, og sekretariatsleder for Fællesskabsbyer Mia Felbo Kolding giver et perspektiv på, hvad der kan ske, når mange forskellige aktører i et lokalsamfund går sammen om en fælles vision. Fællesskabsguide Ditte Nørregaard giver desuden en status på arbejdet i Furesø. Og så skyder Værløse Kirkes rytmiske kor eftermiddagen i gang med sang fra kl. 15.15. Kom derfor gerne i god tid.

Deltagerne skal også møde lokale aktører, som allerede har erfaringer med Fællesskabsby. Blandt andet sættes der fokus på boligområdernes rolle, og borgere og fagpersoner deler konkrete eksempler på, hvad det vil sige at være vejviser til fællesskaber i hverdagen.

Eftermiddagen afsluttes med bordsamtaler, hvor deltagerne selv får mulighed for at dele erfaringer, idéer og perspektiver.

Alle kan være med

FællesskabsForum er både for dem, der allerede er engagerede i Fællesskabsby, og for dem, der er nysgerrige på at høre mere om initiativet. Uanset om man er borger, foreningsaktiv, fagperson, erhvervsdrivende, ejendomsfunktionær eller på anden måde møder mennesker i sin hverdag, er man velkommen.

Det praktiske

Arrangementet foregår tirsdag 24. november kl. 15.30–17.30, sang fra kl. 15.15
Sted: Teatersalen, Farum Kulturhus. Det er gratis at deltage.
Tilmelding: https://conferencemanager.events/fllesskabsforumifurestirsdagd24november2026
For spørgsmål kan Fællesskabsguide Ditte Nørregaard kontaktes på tlf. 21 52 35 59 eller faellesskabsguide@furesoe.dk.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye