Lasertryk.dk

Iværksætterpar skaber millionvækst på trøjer mod rygsmerter

Del
Anders Grønborg og Esben Mols Kabells investering på 25 millioner i virksomheden Anodyne har på tre år skabt en omsætningsvækst fra 1,5 millioner til forventede 40 millioner kroner i 2018.
Med en investering på 25 millioner kroner har iværksætterparret bag Lasertryk.dk, Esben Mols Kabell (t.h.) og Anders Grønborg på godt tre år løftet Anodynes omsætning fra 1,5 millioner til forventede 40 millioner kroner i 2018. Foto: PR.

Da iværksætterne bag Lasertryk.dk, Anders Grønborg og Esben Mols Kabell, i efteråret 2015 investerede cirka 25 millioner kroner i virksomheden Anodyne, der sælger trøjer mod rygsmerter, var det startskuddet til et vildt vækstridt. Investeringen gav dem 50 procent af aktierne og et delt ejerskab med stifterne af Anodyne, Mia og Kenneth Gaardmand Avnsted.

– Vi fandt produktet ekstremt interessant og med et stort internationalt og økonomisk potentiale. 10 procent af befolkningen burde have en holdningskorrigerende trøje på lige nu, og over 50 procent får brug for en på et senere tidspunkt i livet, siger Anders Grønborg, koncerndirektør for og medstifter af Lasertryk.dk.

Da han gik ind i Anodyne sammen med Esben Mols Kabell, også koncerndirektør for og medstifter af Lasertryk.dk, omsatte den knap to år gamle virksomhed for 1,5 millioner kroner. Det løftede de til 13 millioner i 2016 og til 28 millioner i 2017. I 2018 forventer Anodyne at omsætte for 40 millioner kroner.

– Vores investering i Anodyne er en aktiv investering, hvor vi løbende sparrer med ledelsen. Det var afgørende for os, at kemien med Kenneth og Mia Avnsted, var god. Og det var den fra start. Frem til 2019 har vi fokus på vækst og øget omsætning, herefter vil vi indfri virksomhedens store indtjeningspotentiale, siger Esben Mols Kabell.

Tre års køreplan for vækst

Sammen med Anodynes stiftere har Esben Mols Kabell og Anders Grønborg lagt en køreplan for firmaets vækst i Danmark og Europa. Der er indskudt 27 millioner kroner i lånekapital til et større varelager, patentrettigheder til Anodynes produkter i hele Europa og et øget marketingbudget med tv-reklamer i fire europæiske lande.

- Vi har netop åbnet for salget i 14 europæiske lande og regner med, at yderligere seks lande kommer til i løbet af 2019. Så er vi oppe på mere end 25 lande i Europa. Hertil kommer den fantastiske sidegevinst, at produktet hjælper tusindvis af europæere med at forbedre kropsholdningen og forebygge rygsmerter, siger Anders Grønborg.

Flere investeringer er på vej

Iværksætterduoen er konstant på udkig efter nye virksomheder at investere i. I foråret købte Anders Grønborg og Esben Mols Kabell 40 procent af aktierne i det digitale bureau Outsource dk. De sidste 60 procent ejes af stifter og direktør Michael Madsen. Her er målet også at bidrage til vækst og udvikling uden indblanding i den daglige drift. Outsource dk har 25 ansatte og forventes at omsætte for 15 – 20 millioner i år. Foreløbigt har Grønborg og Kabell været med i udviklingen af en helt ny prisstrategi, der forventes at generere 50 nye kunder om måneden.

– Når man har oplevet så stærk en vækst, som vi har med Lasertryk i næsten 20 år, så får man en uvurderlig erfaring og en lyst til at bringe sin viden i spil, som hverken jeg eller Esben har kunnet modstå. Så investormiljøet kommer helt sikkert til at høre mere fra os i fremtiden, siger Anders Grønborg.   

Nøgleord

Kontakter

Anders Grønborg
Koncerndirektør og daglig leder, LaserTryk.dk
(+45) 28 11 51 10
ag@lasertryk.dk

Esben Mols Kabell
Koncerndirektør, LaserTryk.dk
(+45) 28 14 51 46
esben@lasertryk.dk

Billeder

Med en investering på 25 millioner kroner har iværksætterparret bag Lasertryk.dk, Esben Mols Kabell (t.h.) og Anders Grønborg på godt tre år løftet Anodynes omsætning fra 1,5 millioner til forventede 40 millioner kroner i 2018. Foto: PR.
Med en investering på 25 millioner kroner har iværksætterparret bag Lasertryk.dk, Esben Mols Kabell (t.h.) og Anders Grønborg på godt tre år løftet Anodynes omsætning fra 1,5 millioner til forventede 40 millioner kroner i 2018. Foto: PR.
Download
Investormiljøet kommer helt sikkert til at høre mere fra os i fremtiden, siger Anders Grønborg (t.h.), der sammen med Esben Mols Kabell i foråret 2018 købte 40 procent af aktierne i det digitale bureau Outsource dk og i efteråret 2015 investerede 25 millioner kroner i virksomheden Anodyne, der producerer trøjer mod rygsmerter. Foto: PR.

Vedhæftede filer

Links

Information om Lasertryk.dk

Lasertryk.dk
Lasertryk.dk
P. O. Pedersens Vej 26
8200 Aarhus N

87 303 303http://www.lasertryk.dk

LaserTryk.dk A/S i Aarhus er med cirka 300 medarbejdere blandt Nordens største trykkerier – og otte gange kåret til Gazelle af Børsen. Virksomheden, der igennem en årrække har præsteret markant vækst, findes også i Norge, Sverige og Tyskland. www.lasertryk.dk

Følg pressemeddelelser fra Lasertryk.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lasertryk.dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye