Lasertryk.dk

Rekordresultat og første udenlandske opkøb hos landets største trykkeri

Del
Med en omsætning på 430 millioner kroner og 34 procents stigning i driftsindtjeningen lyser det gennemrentable Lasertryk.dk op blandt Nordens trykkerier. De sidste tre måneder har man opkøbt seks konkurrenter.
Anders Grønborg (t.v.) og Esben Mols Kabell har fra 1999 til i dag udviklet Lasertryk.dk fra en enkelt kopimaskine til at blive et firma med en årsomsætning i 2018 på 430 millioner kroner. Foto: PR.
Anders Grønborg (t.v.) og Esben Mols Kabell har fra 1999 til i dag udviklet Lasertryk.dk fra en enkelt kopimaskine til at blive et firma med en årsomsætning i 2018 på 430 millioner kroner. Foto: PR.

Efter 20 år i trykkeribranchen står forretningen Lasertryk.dk knivskarpt. Titlen som landets største trykkeri er indiskutabel, og regnskabsmæssigt er Lasertryk.dk og dets moderselskab Scandinavian Print Group A/S i topform.

Sort på hvidt leverer Lasertryk.dk et løft i omsætningen fra 399 millioner kroner i 2017-regnskabet til 430 millioner kroner i 2018 – og rentabiliteten følger trop. Her kan koncerndirektør-duoen, Anders Grønborg og Esben Mols Kabell, fremvise en 34 procents stigning i driftsindtjeningen fra 54 millioner i 2017 til 74 millioner kroner i 2018. Resultatet før skat landede på 34 millioner kroner i 2018 mod 19 millioner året før.

Alt kører planmæssigt i forhold til vores strategi, hvor vi satser både på organisk vækst og opkøb. Specielt vores software til større virksomheder, BrandCentral, der samler alle marketingaktiviteter i én løsning, har bidraget positivt til væksten, siger Anders Grønborg.

Ser mod udlandet

Sidste års succes dvæler makkerparret, der på to årtier har skabt en så gedigen iværksættersucces som Lasertryk, dog ikke længe ved. I de første tre måneder af 2019 har Grønborg og Kabell overtaget seks konkurrenter. Heriblandt er også Lasertryks første udenlandske opkøb, som er et svensk trykkeri.

– Med de seneste opkøb har vi i koncernen overtaget 15 trykkerier de sidste fem år. Det er særligt spændende, at vi nu er kommet i gang med at købe op i udlandet, og vi er i dialog med flere svenske og danske trykkerier omkring opkøb, siger Esben Mols Kabell.

På trods af fem år med særligt mange opkøb, er det i samme periode lykkedes Lasertryk.dk at vedligeholde den kraftige vækst, der nærmest er blevet den otte-dobbelte gazelle-virksomheds varemærke. Således er omsætningen siden 2013 steget fra 192,7 millioner til 430 millioner kroner, og medarbejderstaben er mere end tredoblet fra 135 til 478 ansatte. Som kronen på værket, er det også lykkedes at holde opdrift i resultatet før skat, der er vokset fra 23,9 millioner kroner i 2013 til 34 millioner kroner i 2018.

Siden Lasertryk afleverede sit første regnskab, har virksomheden kun haft røde tal på bundlinjen i dens to første leveår, årene 1999 og 2000. De efterfølgende 18 regnskabsår har alle givet overskud, og i godt halvdelen af trykkeriets 20 leveår har Anders Grønborg og Esben Mols Kabell kunnet printe et tocifret millionoverskud på bundlinjen.

Et 2018 i døgndrift

Som regnskabet antyder, kørte de store trykkerimaskiner i døgndrift i 2018. Her er et overblik over produktionen.

18.000.000 solgte visitkort, 8.000.000 kg. papir brugt, 5.000.000 bøger fordelt på over 8.000 forskellige produktioner, 265.000 unikke ordrer, 35.000 forskellige erhvervskunder.

Nøgleord

Kontakter

Anders Grønborg
Koncerndirektør og daglig leder, LaserTryk.dk
(+45) 28 11 51 10
ag@lasertryk.dk

Esben Mols Kabell
Koncerndirektør, LaserTryk.dk
(+45) 28 14 51 46
esben@lasertryk.dk

Billeder

Anders Grønborg (t.v.) og Esben Mols Kabell har fra 1999 til i dag udviklet Lasertryk.dk fra en enkelt kopimaskine til at blive et firma med en årsomsætning i 2018 på 430 millioner kroner. Foto: PR.
Anders Grønborg (t.v.) og Esben Mols Kabell har fra 1999 til i dag udviklet Lasertryk.dk fra en enkelt kopimaskine til at blive et firma med en årsomsætning i 2018 på 430 millioner kroner. Foto: PR.
Download
Ejerne af et af Nordens største trykkerier, Esben Mols kabel (t.v.) og Anders Grønborg, startede som konkurrenter, men slog sig hurtigt sammen. De har først i 2018 indført budgetter, som de mener, hæmmer evnen til at tage fornuftige og hurtige beslutninger i en vækstvirksomhed uden for mange ledelseslag. Foto: PR.

Links

Information om Lasertryk.dk

Lasertryk.dk
Lasertryk.dk
P. O. Pedersens Vej 26
8200 Aarhus N

87 303 303http://www.lasertryk.dk

LaserTryk.dk A/S i Aarhus er med cirka 480 medarbejdere blandt Nordens største trykkerier – og otte gange kåret til Gazelle af Børsen. Virksomheden, der igennem en årrække har præsteret markant vækst, findes også i Norge, Sverige og Tyskland. www.lasertryk.dk

Følg pressemeddelelser fra Lasertryk.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lasertryk.dk

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye