ITD: Ny kørselsafgift lader vognmændene i stikken
4.12.2020 16:56:33 CET | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
Den netop indgåede aftale om kilometerbaserede kørselsafgifter for lastbiler får ikke mange rosende ord med på vejen fra ITD, der ellers har kæmpet for et opgør med forældede afgifter. ITD er især utilfreds med, at provenuet fra den ny lastbilskat ikke bliver ført tilbage til omstillingen af de tunge køretøjer, men i stedet skal anvendes til at finansiere flere grønne personbiler.
- Lad mig sige det ligeud. Det et meget skuffende og dybt urimeligt, at den tunge transport, der holder Danmark kørende, skal fungere som finansieringskilde til flere elbiler, når vi alle ved, hvor svært det er omstille lastbilerne frem mod 2030 uden en økonomisk håndsrækning, siger politisk chef i ITD, Henriette Kjær og fortsætter:
- Vi har igennem hele forløbet påpeget nødvendigheden af en omlægning af de nuværende afgifter, hvor infrastrukturen i langt højere grad aktivt anvendes til at fremme den grønne omstilling. Det skal vel og mærke gøres intelligent, og det må vi desværre nøgternt konstatere ikke er tilfældet med den her aftale. I stedet pålægger regeringen og dens støttepartier hårdt prøvede virksomheder højere afgifter, uden at provenuet føres tilbage, så det nu bliver endnu sværere for vognmændene at foretage de nødvendige grønne investeringer.
ITD er heller ikke tilfredse med, at varebiler til godskørsel ikke skal betale den samme afgift som lastbilerne. Det vil fremme ineffektive transporter i mindre varebiler til skade for klimaet og vognmændenes konkurrenceevne.
- Kørselsafgiften kommer i værste fald til at skævvride konkurrencesituationen i markedet og virke stik imod hensigten om at reducere CO2-udledningen i transportsektoren, hvis forhøjede afgifter ender med at betyde en massiv omlastning fra lastbiler til varebiler. Det kunne man nemt have undgået ved at inddrage varebilerne i aftalen, så det undrer os meget, at det ikke er en del af aftalegrundlaget, siger Henriette Kjær.
Den konkrete afgiftsmodel aftales senere på baggrund af et oplæg fra regeringen. ITD vil derfor fortsætte kampen for at afbøde så mange skadelige effekter af aftalen som muligt.
Kontakter
Nicolai Bro JöhnckePressechef
Tlf:+45 3069 9430nbj@itd.dkInformation om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Genvalgt ITD-formand erklærer krig mod bureaukratiet30.3.2026 10:16:13 CEST | Pressemeddelelse
Bureaukrati og administrative byrder er vokset markant og presser vognmændenes daglige drift og økonomi. Sådan lød advarslen fra International Transport Danmarks genvalgte formand på organisationens generalforsamling lørdag.
Genvalgt ITD-formand: Manglen på chauffører kræver politisk handling30.3.2026 10:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Chaufførmanglen i transportbranchen skal højere op på den politiske dagsorden. Det fastslog International Transport Danmarks genvalgte formand, John Agervig Skovrup, i sin tale på organisationens generalforsamling lørdag.
H.T. Transport og Spedition modtager pris for særligt socialt ansvar28.3.2026 14:10:22 CET | Pressemeddelelse
En stærk indsats inden for socialt ansvar har sikret H.T. Transport & Spedition A/S FDE Fondens Initiativpris 2026, som netop er blevet uddelt ved International Transport Danmarks generalforsamling. Virksomheden hyldes for en indsats, hvor der bliver taget hånd om medarbejdere – og ansvar for omverdenen.
International Transport Danmark forynger bestyrelsen med nyt medlem28.3.2026 13:34:59 CET | Pressemeddelelse
På International Transport Danmarks generalforsamling gav medlemmerne genvalg til bestyrelsesformand John Agervig Skovrup. Samtidig blev bestyrelsen forynget med et nyt medlem, og tre nye suppleanter trådte til.
Brancheformand slår alarm over danske vognmænds rammevilkår25.3.2026 14:09:31 CET | Pressemeddelelse
Bureaukrati, afgifter og mangel på arbejdskraft presser vognmandsbranchen så hårdt, at flere giver op. Derfor bør det nye folketing prioritere bedre rammevilkår, understreger John Skovrup, formand for International Transport Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
