Alexandra InstituttetAlexandra InstituttetAlexandra Instituttet

It-samarbejde har styrket danske CLIMAID’s arbejde med fejlsøgning i deres IoT-løsninger

Del

En IoT-løsning består typisk af flere forskellige hardware- og softwareløsninger, der er leveret af flere virksomheder. Kombinationen af forskellige kompetencer, der er enten it-tekniske eller domænespecifikke, kan gøre det potentielt svært at spotte fejl og uregelmæssigheder – også kaldet anomalier – i et IoT-setup.

CLIMAID har specialiseret sig indeklima-måling, og står bag en softwareløsning, der kan måle det fysiske og oplevede indeklima.
CLIMAID har specialiseret sig indeklima-måling, og står bag en softwareløsning, der kan måle det fysiske og oplevede indeklima.

Det er netop en udfordring, som mange danske IoT-virksomheder står med. En af dem er CLIMAID, der har specialiseret sig indeklima-måling. De står bag en softwareløsning, der kan måle det fysiske og oplevede indeklima. 

Deres løsning henter data fra mange af de forskellige sensorer, der findes på markedet. Nogle af dem er billige, og der kan være stor forskel på kvaliteten. De havde derfor brug for en metode til at spotte eventuelle fejl i sensorerne, allerede inden deres løsning når ud til kunderne. Samarbejdet har primært givet dem viden om kalibrering af sensorerne.

I et fælles samarbejde med FORCE Technology og Alexandra Instituttet har man undersøgt, hvordan man kan spotte eventuelle fejl i de datapakker, der strømmer igennem IoT-løsningerne. 

“Anomali-detektion er en del af en større pakke for troubleshooting af IoT-løsninger. Der er mange potentielle fejlkilder for data i et IoT-system, og det er derfor vigtigt at have en systematisk tilgang til at undersøge data. Det skal både sammenholdes med systemet og det miljø, som det er installeret i,” forklarer Anders Mynster fra FORCE Technology. 

Spotte fejl i kalibreringen

I projektet har man blandt andet kigget på størrelsen af datapakkerne og eksempelvis fundet frem til, at der nogle gange kommer unaturligt høje målinger af fx CO2-koncentration. Det skyldtes små unøjagtigheder i selve kalibreringen af sensorerne. Det blev identificeret ved først at se på data fra systemerne og derefter kalibrere udvalgte CO2-sensorer i FORCE Technologys akkrediterede faciliteter. 

I andre situationer rapporterede sensorer et batteriniveau i forskellige formater, hvilket gjorde sammenligning besværlig og kunne føre til fejl i algoritmer. I et andet scenarie begyndte sensorerne at sende data langt hyppigere end normalt, hvilket kan være et problem for batteriet. 

CLIMAID havde i forvejen et stærkt fokus på troubleshooting i deres IoT-systemer, men samarbejdet har givet dem vigtige indsigter omkring kalibrering, forklarer Søren Andersen, der er teknisk direktør i CLIMAID:

“Det har givet os indblik i, hvad der sker, når de her data kommer ind. Det har givet os mulighed for at spotte, når der er fejl i kalibreringen, og det er rigtig godt. Det gør jo, at man går fra at have forkerte målinger og til at have korrekte, og det er vigtigt”, forklarer han.

Forskellige scenarier

For at spotte anomalier skal man ikke kun kigge på værdierne men også på metadata, og på om ændringerne i værdierne ikke passer, lyder det fra Alexandre Alapetite, der er Senior Cyber-Physical Specialist på Alexandra Instituttet. Hvis en lokationssensor som fx på en bil eller lastbil flytter sig fra Paris til Moskva på under fem sekunder, så er ændringen forkert.

Der kan også være problemer med metadata som eksempelvis størrelsen af datapakken, eller hvornår den kommer. Hvis man forventer data hvert minut, og der går tre minutter, så er der et problem. Og omvendt, hvis man får datapakkerne hurtigere, er der også et problem, da det koster i strøm. Hvis en sensor sender en stor pakke hvert minut og en mindre hvert tiende, og dette mønster ændrer sig, er det også vigtigt at dobbelttjekke.

Der findes forskellige måder at tjekke det på, forklarer Alexandre Alapetite:

“Reglerne kan være manuelle, hvor man siger, at jeg forventer en datapakke hvert minut. Eller den kan være intelligent og baseret på statistik, hvor man observerer et relativt gennemsnit på tværs af sensorer. Og hvis der er nogen, der afviger, skal man dobbelttjekke. Man kan også bygge en model, der er baseret på machine learning, og hvor man kan tage hensyn til andre parametre som ferie, weekend eller andet.”

 Fakta

En IoT-løsning er ofte resultatet af et samarbejde mellem flere virksomheder med forskellige ekspertiser. Det gør det udfordrende at få øje på potentielle uregelmæssigheder, også kaldet anomalier, i datapakkerne. Det gælder både, hvis der er mange IoT-sensorer i løsningen fra forskellige producenter, eller hvis de sidder i forskellige fysiske miljøer.

Nordic IoT Centre, der er drevet af FORCE Technology og Alexandra Instituttet, har derfor arbejdet med fejlfinding i situationer, hvor man henter mange værdier på forskellige tidspunkter. Projektet er foregået i regi af InfinIT og resultatkontrakten IoT-økosystem Solutions. Senti, der står bag den tekniske IoT-platform, som CLIMAID har anvendt, har også været partner i projektet.

Der er skrevet et whitepaper om, hvordan man bruger anomali-detektionen sammen med at fejlsøge på systemer. Det kan ses her Troubleshooting IoT, og selve mappingen af fejlkilder kan ses her IoT Trust assurance guideline 

I projektet er der brugt forskellige open source komponenter, hvoraf nogle kan ses her:

https://flows.nodered.org/collection/MFnap-qr-MJE

https://github.com/alexandrainst/alexandra-trackmap-panel

Nøgleord

Billeder

CLIMAID har specialiseret sig indeklima-måling, og står bag en softwareløsning, der kan måle det fysiske og oplevede indeklima.
CLIMAID har specialiseret sig indeklima-måling, og står bag en softwareløsning, der kan måle det fysiske og oplevede indeklima.
Download
Download

Information om Alexandra Instituttet

Alexandra Instituttet
Alexandra Instituttet
Åbogade 34 · Njalsgade 76, 3. sal
8200 Aarhus N · 2300 København S

+45 70 27 70 12https://alexandra.dk

100 eksperter under ét tag 

Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger. 

Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet computer graphics, kunstig intelligens, internet of things, big data, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter

Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.

 
 

Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet

Bevilling på ti millioner skal styrke danske virksomheders it-sikkerhed10.2.2021 06:00:00 CETPressemeddelelse

Cybersikkerhed skal være en nem og naturlig del af udviklingen af de løsninger, der kommer fra danske leverandører af softwareprodukter og hos de konsulenthuse, som ofte udgør det digitale fundament for hverdagen i mange små og mellemstore virksomheder. En ny bevilling på 10,4 millioner kr. fra Industriens Fonds cybersikkerhedsprogram skal løfte cybersikkerheden i dansk erhvervsliv ved at højne cybersikkerhedsniveauet i virksomhedernes digitale løsninger.

Her er hovedlinjerne for vores forskningsindsats de næste fire år25.1.2021 15:28:45 CETPressemeddelelse

De aftaler, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen netop har indgået med GTS-institutterne betyder blandt andet, at Alexandra Instituttet skal etablere digitale test-, demonstration- og udviklingsfaciliteter, kaldet TDU, som kan styrke brugen datadrevne services i virksomheder. Visionen er at bringe danske virksomheder ind i eliten inden for anvendelse af data og digitale teknologier til bæredygtig grøn vækst.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum