It-leverandører modtager Temaprisen 2019 i Nordjylland
6.11.2019 18:57:15 CET | PwC | Pressemeddelelse

I forbindelse med Årets Ejerleder 2019 overrækkes for tredje gang en temapris, som går til den ejerleder, der har udvist et stærkt fokus på årets tema, formål og værdier, og som derigennem er lykkes med at skabe konkurrenceevne og evne til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.
Prisen går i år til ejerlederne Lars Juhl Frandsen og Peter Helmer Larsen fra Nordic Computer, som har skabt en turnaround i virksomheden og målbare resultater ved at nytænke hele forretningsgrundlaget:
”Lars og Peter er ambitiøse og passionerede omkring deres job. Der er ikke langt fra ord til handling i deres ledelsesstrategi, og de sørger for, at virksomheden konstant er i udvikling for at blive bedre. De arbejder ud fra en ledelsesform, hvor ansatte aktivt bliver hørt og indgår i beslutninger i virksomheden, da de tror på, at succes skabes med medarbejderne som udgangspunkt,” fortæller Torben Toft Kristensen, partner i PwC i Aalborg. Han henviser til, at ejerledernes ledelsesgrundlag bygger på tydelig kommunikation, tillid, trivsel og tilgængelighed – dette gælder både ansatte og kunder.
Fokus på værdier har skabt målbare resultater
Lars og Peter har udarbejdet en strategibog, som består af Nordic Computer's mission og værdier med fokus på organisationen, kultur og ledelse. Missionen er at forbedre virksomhedens kompetencer, service, og kendskab til kunderne og skal lægge vejen for visionen om at blive kundernes foretrukne inden for it-hardware og servicekontrakter. For ejerlederne er det meget simpelt, "Du har ikke succes som leder, hvis ikke dine ansatte har":
”Det tager tid at vende skuden, som de to ejerledere har gjort ved at nytænke virksomheden og hele forretningsgrundlaget. Men det har resulteret i, at Nordic Computer har skabt vækst ved at fokusere på det, de er gode til. Nordic Computer er et eksempel på, at arbejdet med værdier skaber målbare resultater,” siger viceregionsdirektør i Nykredit, Christian Vejling.
Hos Dansk Erhverv er markedsdirektør, Jakob Ullegård, enig i, at de rette vindere af Temaprisen 2019 i Nordjylland er Lars Juhl Frandsen og Peter Helmer Larsen:
”Lars og Peter har påtaget sig en stor opgave med at forandre og strømline en virksomhed, der tidligere har haft mange forskellige forretningsområder. De har truffet svære valg og skåret ind til benet gennem nytænkning. Lars og Peter har i samarbejdet med de ansatte fremmet en kultur med en værdibaseret ledelsesstrategi, der har fået virksomheden til at nå nye højder,” udtaler Jakob Ullegård. Han referer til, at Nordic Computer forventer en vækst på op til 100 % de kommende år, og at målene er sat for de enkelte ansatte, så alle er motiverede for at nå disse i fællesskab.
Vinder af Årets Ejerleder i region Nordjylland 2019
Vinderen af Årets Ejerleder 2019 i region Hovedstaden blev Jan Werner Hansen, ejerleder i Hydrema Holding ApS, som udvikler, producerer og markedsfører højteknologiske entreprenørmaskiner, udstyr og mineryddere. Virksomheden er stiftet i 1959 af Jan Werner Jensens far, og Jan Werner Jensen har skabt vækst og mange nye arbejdspladser, samtidig med at han har formået at fastholde virksomhedens DNA under et generationsskifte.
Fakta om Årets Ejerleder 2019
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag prisen, som uddeles for 16. gang. Årets tema er formål og værdier.
De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 14. november 2019 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Juryen består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og sidste års vindere.
Tidligere temaprisvindere
Dorte Thomsen og Lene Betina Hansen fra SOS Vikar A/S (2018), Per Smedegaard fra Kjærgaard A/S (2017), Charlotte Gueniau fra RICE A/S (2016)
Kontakter
PR Manager Malene Billund fra PwC på mobil 5133 2378 eller Pernille Plougheld fra Nykredit på mobil 3045 1006.
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Sommerferien er højsæson for svindel: AI gør direktørsvindel sværere at afsløre6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er en stille periode i erhvervslivet, men højsæson for målrettet svindel mod virksomheder. Med AI kan svindlere bl.a. bruge voice cloning til at efterligne virksomhedens ledelse. Det øger behovet for klare verifikationsprocedurer og skærpede kontroller i en periode med lavere bemanding og ændrede arbejdsgange, anbefaler PwC.
Det danske forsvarsøkosystem står foran en markant vækst – samarbejde og kompetencer bliver afgørende1.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsvarsøkosystem befinder sig i en historisk omstilling. Et ændret sikkerhedspolitisk landskab, stigende investeringer og hastig teknologisk udvikling skaber nye muligheder for både Forsvaret, myndigheder, virksomheder og investorer. Det viser PwC's Defence Survey 2026, der bygger på interviews med 38 centrale aktører på tværs af det danske forsvarsøkosystem.
Betal restskat inden fristen og spar penge24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ender mange danskere med at betale restskat. Nu er det ved at være sidste udkald til at betale, hvis du vil undgå ekstra høje renter.
Gå ikke glip af fradrag: Husk at indberette investeringer i udenlandske depoter22.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli er sidste frist for at indberette investeringer i udenlandske depoter. Det er vigtigt at huske, ellers risikerer du at miste retten til fradrag for tab, lyder opfordringen fra PwC’s skatteekspert.
Overvejer du at sælge dit sommerhus? Pas på denne skatteregel1.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhuse kan i udgangspunktet sælges skattefrit, men to betingelser kan spænde ben. Særligt ét krav overses af mange, påpeger PwC’s skatteekspert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum