ErhvervsstyrelsenErhvervsstyrelsen

Isoleringsproducent ser ind i fremtiden: Grønt er også, når borgerne sparer penge på varmeregningen

Del
Produktet er parat, miljøet vil have gavn af det – og på sigt vil det give borgerne en mindre varmeregning. Efter gode testresultater i et EU-projekt er interessen for et grønt og bæredygtigt produkt inden for bygge- og anlægsbranchen steget markant.
Genbrugsglas, der har gennemgået en kemisk proces, kan skære en bid af varmeregningen for danske forbrugere. Virksomheden Dansk Celleglas har fået testet produktet Durapor i et regionalfondsprojekt i Næstved. Foto: Kresten Vestbjerg Thyø
Genbrugsglas, der har gennemgået en kemisk proces, kan skære en bid af varmeregningen for danske forbrugere. Virksomheden Dansk Celleglas har fået testet produktet Durapor i et regionalfondsprojekt i Næstved. Foto: Kresten Vestbjerg Thyø
 

"For to år siden skulle vi sparke døre ind for at få kunder. Nu får vi får nogle gange ordrer ind uden helt at vide, hvor de kommer fra.”

Sådan lyder det fra duoen bag virksomheden Dansk Celleglas, som producerer grøn omstilling i form af et isoleringsmateriale, der består af 98 procent genbrugsglas.

Administrerende direktør Søren Refsgaard og teknisk direktør Henrik Dalsø producerer og sælger letvægts-produktet Durapor, der har vist lovende testresultater som foring omkring varmeledninger.

Se den grønne historie om Dansk Celleglas i videoen "EU gør Sjælland Grønnere"

Produktet er testet gennem byprojektet i Næstved, som er støttet af EU’s Regionalfond. Projektet er netop afsluttet efter tre års virke, hvor fokus blandt andet har været på at skabe nye løsninger og metoder i grønne virksomheder, der kan sænke energiforbruget i Næstved.

Med hjælp fra EU-projektet fik Dansk Celleglas mulighed for at teste sit produkt på kortere fjernvarmeledninger i Næstved, og her viste det sig, at varmetabet fra fjernvarmen kan reduceres med 50 pct., når man isolerer med Durapor i stedet for rørgrus. Lige nu er der også gang i et forsøg i Kalundborg, og 2021 skal Dansk Celleglas teste materialet på en 300 meter lang fjernvarmestrækning i Frederiksberg Kommune.

"I Næstved Kommune er varmetabet på 18 pct. Det vil sige, at for hver gang, borgerne bruger 100.000 kr. på varme, ryger der 18.000 kr. direkte ud i jorden. Det spild kan vi halvere, så borgerne kan spare de penge,” siger Henrik Dalsø.

Bæredygtigt alternativ til grus

Durapor har været kendt siden 1940’erne og har aldrig rigtig været sat i kommerciel produktion herhjemme. Men i takt med den stigende interesse for grøn omstilling og bæredygtighed er det blevet et reelt alternativ til rørgrus i bygge- og anlægsbranchen.

Produktet er bæredygtigt, fordi det består af genbrugsglas fra fx vinflasker og syltetøjsglas, som er forarbejdet i en kemisk proces. Desuden kan produktet kan også bruges som letvægtsfyld i vejarbejder og kloakanlæg.

"Materialet har enormt potentiale, og vi oplever stor vækst, selvom vi arbejder med bygge- og anlægsbranchen, som er meget traditionsstyret og ikke skifter materiale fra den ene dag til den anden,” siger Søren Refsgaard.

Han tilføjer, at Durapor desuden er væsentligt mindre miljøbelastende at producere end traditionelle isoleringsmaterialer.

 

FAKTA Om Bæredygtig Grøn Byudvikling i Næstved

Projektet i Næstved Kommune skal øge antallet af innovative SMV’er, der på en smart og nytænkende måde udvikler løsninger for ressourceforbrug, genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse af affald. Projektet løb fra januar 2018 til december 2020 og var støttet af EU’s Regionalfond med 1,5 mio. kr.

Læs mere om Bæredygtig Grøn Byudvikling i Næstved i Erhvervsstyrelsens projektdatabase

FAKTA Om de grønne byindsatser under EU’s Regionalfond

I perioden 2014-2020 anvendes 5 pct. af EU’s regionalfondsmidler til bæredygtig, grøn byudvikling – det svarer til ca. 72 mio. kr. De grønne byindsatser gennemføres i byer med mere end 30.000 indbyggere.

Hovedparten af midlerne anvendes til indsatser, der skal reducere energiforbruget i byerne, mens en mindre del skal medvirke til at øge andelen af innovative, små og mellemstore virksomheder i de pågældende byområder.

Nøgleord

Kontakter

Søren Refsgaard, adm. direktør, Dansk Celleglas ApS, 40 64 68 04 og sr@danskcelleglas.dk
Henrik Dalsø, teknisk direktør, Dansk Celleglas ApS, 23 98 68 49 og hd@danskcelleglas.dk

Billeder

Genbrugsglas, der har gennemgået en kemisk proces, kan skære en bid af varmeregningen for danske forbrugere. Virksomheden Dansk Celleglas har fået testet produktet Durapor i et regionalfondsprojekt i Næstved. Foto: Kresten Vestbjerg Thyø
Genbrugsglas, der har gennemgået en kemisk proces, kan skære en bid af varmeregningen for danske forbrugere. Virksomheden Dansk Celleglas har fået testet produktet Durapor i et regionalfondsprojekt i Næstved. Foto: Kresten Vestbjerg Thyø
Download
Henrik Dalsø, teknisk direktør i Dansk Celleglas. Foto: Kresten Vestbjerg Thyø
Henrik Dalsø, teknisk direktør i Dansk Celleglas. Foto: Kresten Vestbjerg Thyø
Download
Durapor består af 98 procent affaldsglas, som i en forarbejdningsproces tilføres en særlig isolerende egenskab. Produktet har vist sig at være glimrende til at begrænse varmetabet i fjernvarmeledninger. Foto: Kresten Vestbjerg Thyø
Durapor består af 98 procent affaldsglas, som i en forarbejdningsproces tilføres en særlig isolerende egenskab. Produktet har vist sig at være glimrende til at begrænse varmetabet i fjernvarmeledninger. Foto: Kresten Vestbjerg Thyø
Download

Information om Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg

3529 1700https://udviklingidanmark.erhvervsstyrelsen.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

Nye investeringer i pyrolyseprojekter skal udvikle og skalere nye grønne produkter og løsninger3.4.2025 09:23:08 CEST | Pressemeddelelse

Investeringer i grøn teknologi kan føre til innovation og vækst, skabe nye jobmuligheder, og reducere afhængigheden af importerede fossile brændstoffer. Men der er også betydelige omkostninger forbundet med at skifte fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder, modernisere infrastruktur og implementere nye teknologier, og flere grønne teknologier er fortsat på et stadie, hvor der er teknologisk usikkerhed. Nye pyrolyseprojekter understøtter derfor teknologiudvikling, modning, test og demonstration samt opskalering igennem hele værdikæden.

Ny indsats skal få flere SMV’er ind i grønne leverandørkæder31.1.2025 12:36:18 CET | Pressemeddelelse

Nu får små og mellemstore virksomheder i Syd- og Nordjylland mulighed for at styrke deres forudsætninger for at levere til store virksomheder, der arbejder med teknologier som CO2-fangst, -lagring og -anvendelse, power-to-X, pyrolyse og cirkulær økonomi. Virksomhederne kan få støtte på mellem en og fem mio. kr. til blandt andet investeringer, køb af rådgivning og indsigt i nye markeder, som kan styrke deres position i værdikæden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye