Islandsk DNA-puslespil giver ny viden om neandertalere
Det er en kendt sag, at en gruppe af vores forfædre forlod Afrika og for omkring 50.000 år siden mødte neandertalere i Europa – og fik børn med dem.
Nu viser en ny analyse, at neandertalere muligvis fik børn med en anden fortidig menneskeart, denisovanere, inden de mødtes med Homo sapiens – og at disse børn har været fertile og bragt gener fra begge arter videre til moderne mennesker.
Analysen viser også, at neandertaler-kvinderne for 100-500.000 år siden gennemsnitlig blev mødre i en senere alder, end samtidige kvinder af arten homo sapiens gjorde i Afrika. Til gengæld blev neandertaler-mændene fædre i en yngre alder, end deres moderne afrikanske fætre gjorde.
Hvordan kan man analysere sig frem til det?
Neandertalerne er måske nok uddøde, men små stykker af deres DNA lever videre i os. Alle nulevende mennesker uden for Afrika har op til to procent neandertaler-gener i deres DNA.
Disse to procent er imidlertid spredt som små fragmenter i vores genomer, og ikke alle individer har arvet de samme fragmenter. Fragmenterne kan således opfattes som brikker fra et puslespil, og hvis man sætter dem sammen, kan man få et billede af genomet i den neandertal-population, som de moderne mennesker dengang fik børn med.
Ny metode til at finde brikker
Det kræver selvfølgelig, at man kan finde brikkerne. Og det er netop grundlaget for det resultat, som en gruppe forskere fra Danmark, Island og Tyskland i dag publicerer i det videnskabelige tidsskrift Nature:
En af dem, postdoc Laurits Skov på Center for Bioinformatik (BiRC) på Aarhus Universitet, har udviklet en metode til at spore neandertal-fragmenter i vores DNA. Den metode har han og ph.d.-studerende Moisès Coll Macià taget med sig til Island, hvor genetikfirmaet deCODE ligger inde med genetiske data og helbredsoplysninger for over halvdelen af islændingene.
”Vi tilbragte flere måneder hos deCODE i Reykjavik på det, som kan betegnes som feltstudier for en data-biolog. Ved at kombinere min metode med deCODEs data og ekspertise har vi i samarbejde analyseret 27.566 genomer, hvilket gør vores studie 10 gange større end tidligere studier af neandertal-gener i menneskers DNA,” fortæller Laurits Skov.
De mange fragmenter udgør tilsammen ca. halvdelen af et komplet neandertal-genom.
Denisovaner-gener på afveje?
Men i islændingenes DNA fandt forskerne også betydelige fragmenter af arvemateriale fra en anden forhistorisk menneskeart, denisovanerne, hvilket var noget af en overraskelse. Hidtil har man primært fundet denisovaner-gener hos australske aboriginere, østasiater og mennesker i Papua New Guinea. Så hvordan var de havnet i islændinges DNA? Og hvornår?
Ud fra fordelingen af generne og mutationerne opstiller forskerne to mulige forklaringer:
Enten fik neandertalere børn med denisovanere, inden de mødte de Homo sapiens. Dermed var de neandertalere, som Homo sapiens fik børn med, allerede hybrider, som overførte både neandertal- og denisova-gener til børnene.
”Hidtil har man ment, at de neandertalere, moderne mennesker har fået børn med, var ”rene” neandertalere. Forskere har ganske vist fundet resterne af en hybrid mellem denisovaner og neandertaler i en hule i Østasien, men man har ikke vidst, om der var flere af den slags hybrider, og om de tusinder af år senere fik børn med moderne mennesker,” forklarer professor Mikkel Heide Schierup fra BiRC.
Eller også mødte Homo sapiens denisovanere, længe før de mødte neandertalere. Hidtil har man ment, at det forholdt sig omvendt – at moderne mennesker først mødte neandertalere og fik børn med dem, og først titusinder af år senere fik børn med denisovanere.
”Begge forklaringer er lige sandsynlige, og begge forklaringer vil være videnskabelige nyheder,” siger Mikkel Heide Schierup.
Neandertal-gener med lille betydning
Studiet viser desuden, at neandertal-DNA’et ikke har den store betydning for moderne mennesker.
“Mange af de neandertal-varianter, som man tidligere har fundet i moderne menneskers DNA, har man troet var forbundet med øget risiko for sygdomme. Men vores studie viser, at menneskelige gen-varianter, som var placeret lige ved siden af neandertal-generne, er bedre forklaringer på risikoen. Vi har også fundet noget, som kun kan forklares med neandertal-gener, men det betyder ikke så meget,” siger Mikkel Heide Schierup.
De egenskaber og risici for sygdomme, som kan kædes sammen med neandertal-DNA, er
Lidt lavere risiko for prostatakræft, lavere koncentration af hæmoglobin, lavere kropslængde (en millimeter) og lidt hurtigere koagulering af blodplasma.
Kontakter
Professor Mikkel Heide Schierup,
Center for Bioinformatik, Aarhus Universitet
Mail: mheide@birc.au.dk
Mobil: 2778 2889
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny indsigt i kolesterols dynamik kaster lys over neurodegenerativ sygdom8.4.2024 09:43:27 CEST | Pressemeddelelse
Forståelsen af kolesterolbalancen i celler åbner op for nye perspektiver på den neuro-degenerative sygdom Niemann-Pick type C, der også kaldes "børne-demens". Disse resultater udgør et betydningsfuldt skridt i retning af at behandle denne sygdom.
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum