Invitation til fejring af pris til filmen 'Apolonia, Apolonia'
21.11.2022 12:48:38 CET | Det Danske Filminstitut | Presseinvitation

'Apolonia, Apolonia' har siden verdenspremieren på IDFA været centrum for stor international opmærksomhed og torsdag aften kulminerede det hele, da filmen løb med prisen for bedste film i den internationale hovedkonkurrence.
En så enestående bedrift skal hyldes. Derfor vil Filminstituttet sammen med en række filmskabere fra den danske dokumentarbranche fejre det hjemvendte filmhold. Ønsker du at deltage, er du også meget velkommen.
Om instruktøren
Lea Glob er uddannet dokumentarinstruktør fra Den Danske Filmskole i 2011. 'Apolonia, Apolonia' er hendes første lange dokumentarfilm som soloinstruktør.
Sammen med medinstruktør Petra Costa vandt hun Nordic Dox-prisen for ’Olmo and the Seagull’ ved CPH:DOX i 2014, hvor hun også modtog Reel Talent-prisen. Sammen med Mette Carla Albrechtsen instruerede hun ’Venus’ (2016), der sætter fokus på ungt kvindeligt begær.
Om 'Apolonia, Apolonia'
Med et anakronistisk bohememiljø og det parisiske kunstakademi som bagtæppe følger publikum over en periode på 13 år den unge Apolonias personlige og kunstneriske udvikling – fra den tidlige pleje af et ungt talent til hun tager springet ud i den kommercielle kunstverden. Filmen er en coming-of-age historie, der tager et eksistentielt dyk ned i en ung kvindes tanker om seksualitet, kunst, idealisme og kærlighed.
Sidsel Lønvig Siersted har produceret for Danish Documentary Production med støtte fra Filminstituttet.
Dato: 24. november 2022 – 16.00-17.00
Sted: Restaurant SULT, Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København
Deltagelse: Send mail til andersbj@dfi.dk
Kontakter
Anders Budtz-JørgensenKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 3374 3528andersbj@dfi.dkBilleder
Information om Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Mr. Nobody Against Putin Oscar-nomineret22.1.2026 15:18:53 CET | Pressemeddelelse
David Borensteins ’Mr. Nobody Against Putin’ er nomineret til en Oscar i kategorien for bedste dokumentarfilm. Derudover er Dan Laustsen nomineret for ‘Frankenstein’, Olivier Bugge Coutté for ‘Sentimental Value’ og Thomas Foldberg og Anne Cathrine Sauerberg for ‘Den stygge stedsøster’.
Dansk dokumentarserie udtaget til Sundance19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andreas Dalsgaards dokumentarserie ’The Oligarch & The Art Dealer’ er udtaget til Sundance Film Festival 2026, hvor den får verdenspremiere i programmet Episodic: Nonfiction Pilot Showcase.
'Mr. Nobody Against Putin' shortlistet til en Oscar16.12.2025 20:11:11 CET | Pressemeddelelse
OSCAR 2026. Det Amerikanske Filmakademi har shortlistet David Borensteins 'Mr. Nobody Against Putin' i kategorien for bedste dokumentarfilm.
Gyldent år for dansk film15.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk film går ind i 2026 efter et historisk stærkt biografår. Aktuelle opgørelser fra Det Danske Filminstitut viser, at dansk film i 2025 har en markedsandel på 40 %, hvilket er den højeste andel nogensinde i et normalt biografår siden målingerne begyndte i 1980. Samtidig er der solgt 3,7 mio. billetter til danske film – det højeste niveau i et årti.
Invitation til FILM PÅ VEJ / forår og sommer 202624.11.2025 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Filminstituttet vil gerne invitere til FILM PÅ VEJ den 3. februar i Cinemateket, hvor det kommende halve års danske biograffilm præsenteres.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


