Det Danske Filminstitut

35MM – Ny analog filmfestival i maj

5.5.2026 15:27:00 CEST | Det Danske Filminstitut | Pressemeddelelse

Del

De “rigtige” versioner af ’Blade Runner’ og ’Ringenes herre’ kan opleves på ægte filmruller, når Cinemateket fejrer 35mm-spolerne.

Det er en stadig større sjældenhed at opleve filmklassikere, som de oprindeligt blev vist på lærredet – på celluloid-spoler med alt, hvad det indebærer. I maj måned inviterer Cinemateket derfor til den helt nye festival 35MM, hvor publikum kan opleve en række ikoniske film vist på ægte 35mm – håndplukket fra Det Danske Filminstituts arkiv.

Ridley Scotts 'Blade Runner'
Ridley Scotts 'Blade Runner' Det Danske Filminstitut

”I en tid, hvor vi mest ser film i digital opløsning betragter vi det som en af Cinematekets kerneopgaver at tilbyde vores publikum at genopleve filmene som de var tænkt, da de fik premiere. Det gør vi ved at vise de analoge, fysiske biografprints, som med deres dybde og stoflighed fremkalder en unik biografoplevelse, som digitale visninger ikke kan gengive,” siger Sophie Engberg Sonne, programredaktør i Cinemateket.

Sjælden mulighed

På programmet er blandt andet ’Blade Runner’ i den sjældent viste originale udgave med Harrison Fords voice-over og den omdiskuterede happy ending. Man kan også se den ”rigtige” ’Ringenes herre’, nemlig tegnefilmsudgaven af Ralph Bakshi fra 1978, som Peter Jackson lod sig inspirere stærkt af.

Desuden viser festivalen Michael Manns ’Thief’ (på dansk ’Voldens gade’) og perler som ’Lost in Translation’, ’Yi Yi’, foruden den første Indiana Jones-film, ’Jagten på den forsvundne skat’.

Alle sammen film, der sjældent vises i deres originale format. Festivalen trækker på Det Danske Filminstituts Filmarkivs samling af originale kopier, som i dag kun sjældent forlader hylderne. Netop derfor er 35MM en mulighed for at opleve filmhistorien i sin mest autentiske form – før den bliver reduceret til data og streaming.

Ikke perfekte, men …

“Festivalen præsenterer originale filmkopier – præcis de samme, som rullede gennem projektorerne i bl.a. 70’ernes og 80’ernes danske biografer, og som publikum dengang oplevede dem,” siger arkivchef Michael Frost Jensen fra Det Danske Filminstitut og fortsætter:

”Derfor er det ikke de mest perfekte eller knivskarpe kopier fra filmarkivet, du ser. Hver eneste kopi bærer nemlig spor af sine tidligere visninger – som en slags visuel hukommelse, der gør hver fremvisning unik. Et levende medie, der ikke kun fortæller historien på lærredet – men også historien om 35mm-filmens egen rejse, og forbinder til vores fælles biografhistorie. Vi lover visninger som er 100 % analoge, originale og fulde af karakter.”

Praktisk info


Tid: 7.-10. maj 2026 (+ ekstravisninger i dagene efter)
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København
Program og billetter: https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/filmserier/serie/29297

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Ridley Scotts 'Blade Runner'
Ridley Scotts 'Blade Runner'
Det Danske Filminstitut
Download
Indiana Jones og jagten på den forsvundne skat
Indiana Jones og jagten på den forsvundne skat
Det Danske Filminstitut
Download
Ringenes herre (1978)
Ringenes herre (1978)
Det Danske Filminstitut
Download
Voldens gade instrueret af Michael Mann
Voldens gade ('Thief')
Download
Lost in Translation
Lost in Translation
Det Danske Filminstitut
Download
Min onkel
Min onkel
Det Danske Filminstitut
Download
Himmel og helvede
Himmel og helvede
Det Danske Filminstitut
Download
Fang Tyven
Fang Tyven
Det Danske Filminstitut
Download
Fætrene
Fætrene
Det Danske Filminstitut
Download
Det grusomme udefra ('The Thing')
Det grusomme udefra ('The Thing')
Det Danske Filminstitut
Download

Links

Om Cinemateket

Cinemateket i Gothersgade 55 er en del af Det Danske Filminstitut og viser året rundt både danske og internationale værker fra filmhistorien samt nyere film, der ellers ikke ville blive vist i danske biografer. Cinemateket afholder events med debatter, oplæg og talks, der perspektiverer og kontekstualiserer med afsæt i film.

Om Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.

Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye