Vontobel

Investering er det nye opsparing

Del
Med de negative renter koster det efterhånden de fleste danskere penge at have deres opsparing stående i banken. Vontobels ekspert forklarer her, hvorfor investering af ens opsparing kan være en god idé.

I dag har de fleste banker et relativt lavt loft for, hvor mange penge man kan have stående i banken, inden man skal til at betale negative renter. Derfor foreslår Henrik Herrmann, der er investeringschef for de nordiske lande hos den schweiziske bank Vontobel, at man skal begynde at se på sin opsparing i et nyt lys:

“For almindelige mennesker giver det ikke nogen mening, at man betaler for at have sine penge stående i banken. Særligt ikke, hvis man planlægger, at de skal stå der over længere tid. I stedet vil mange kunne få gavn af at investere dem, når vi taler om længere tidshorisonter. Det lyder måske fjernt for nogle, men det er jo i princippet det samme, som de fleste gør med deres pensionsopsparinger.”

Vontobel er en 97 år gammel schweizisk bank, der både arbejder med private banking og investering. Banken er blandt Europas største, en af dem, der kom godt igennem finanskrisen. I en nylig Brand Finance rapport blev Vontobel udnævnt til Schweiz’ stærkeste finansielle brand og det 6.-stærkeste brand generelt. Det er imponerende for en bank! Herhjemme tilbyder Vontobel i dag et bredt udvalg af investeringsprodukter.

Hvorfor investere i stedet for at spare op?

Der er andre grunde til at investere i stedet for at spare op end blot de negative renter, forklarer Henrik Herrmann:

“Nogle tænker måske kun på investering, som at man selv skal finde og købe de aktier og obligationer, man tror på. Hvor man så skal holde øje med kursen og sælge igen, når man synes, at man får en passende profit – hvis altså aktien stiger. Men der findes i dag en lang række af forskellige typer investeringsprodukter, så du både kan investere langt- og kortsigtet, og med mere eller mindre indflydelse på, hvad du selv skal stå for.”

En måde, hvorpå Vontobel har gjort det lettere for folk at investere deres opsparing, er eksempelvis ved at tilbyde tematiske porteføljer, hvor virksomheder fra et marked i fremgang er blevet udvalgt og samlet af investeringseksperter: “Er du f.eks. interesseret i at investere i cybersikkerhed eller kunstig intelligens, så kan du let investere de brancher hos Vontobel uden selv at skulle til at researche dig frem til, hvilke virksomheder der har det største potentiale for afkast, osv.,” fortæller Henrik Herrmann.

“Det giver dig kontrol over, hvad du vil investere i,” fortsætter Henrik Herrmann, “på en nem og overskuelig måde. De fleste af os har jo særlige interesser, som vi ved mere om eller er mere engagerede i, men vi kender ikke de små detaljer, som ofte er de vigtige at have styr på, når man vil investere. Så på den måde er det muligt at investere i et marked, man tror på, uden at bruge mere tid på det, end man egentlig selv ønsker.”

Produkter, der er knyttede til tematiske porteføljer, bliver typisk pålagt en administrationsafgift. Investorerne bærer både markedsrisikoen – på samme måde som ved direkte investering – og udstederens kreditrisiko (dvs. den risiko at udstederen ikke kan leve op til sine forpligtelser). Produkterne er ikke kapital-beskyttede eller depotbeskyttede.

Nøgleord

Kontakter

Information om Vontobel

Vontobel
Vontobel



Vontobel er en 97 år gammel bank fra Schweiz, der både tilbyder finansielle tjenester til private og investeringsprodukter. Som udbyder af investeringsprodukter er Vontobel en af Europas største, og de klarede sig godt gennem finanskrisen. I en nylig schweizisk brandanalyse blev Vontobel kåret til det stærkeste finansielle brand i landet og det sjettestærkeste brand generelt. I Danmark tilbyder Vontobel en bred vifte af investeringsprodukter.

 

Følg pressemeddelelser fra Vontobel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vontobel

Vontobel træder ind på det danske marked for gearede produkter18.1.2019 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

I dag lancerer Vontobel en række gearede produkter i det danske markedssegment på Nordic Growth Market i Stockholm, et voksende marked for handel med gearede produkter i Norden. Det første produktudbud - der inkluderer en omfattende portefølje af gearede produkter - vil inden for de næste få uger løbende blive udvidet, herunder med et trackercertifikat på kryptovalutaen Bitcoin. Med sin indtrængen på det danske marked for gearede produkter udvider Vontobel sin tilstedeværelse på det europæiske marked for strukturerede produkter og markerer sin tilstedeværelse i Norden. København 18. januar 2019. Den familieejede og mere end 90 år gamle schweiziske bank, Vontobel, der er en af de ledende inden for strukturerede produkter i Europa, har gjort sin debut i Danmark ved at udbyde gearede produkter (Bull & Bear-certifikater) på Nordic Growth Market. Inden for få uger vil virksomheden også udstede et trackercertifikat med Bitcoin som det underliggende aktiv. Det indledende produktudbud vil løbe

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye