Inger Askehave fratræder sin stilling som prorektor ved AAU
5.1.2021 10:00:00 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Efter 11 år som prorektor ved Aalborg Universitet forlader Inger Askehave ved udgangen af januar 2021 sin stilling. Den 1. februar tiltræder hun en nyoprettet prorektorstilling ved Copenhagen Business School (CBS).
Forlader et stærkere AAU
- Jeg har været utrolig glad for jobbet som prorektor på AAU, og jeg vil se tilbage på min tid her med både stolthed, glæde og vemod. Jeg er stolt af det fokus, vi sammen har sat på uddannelsesområdet, og det har været en glæde for mig at se, hvordan vi med strategien Viden for verden har udviklet AAU på helt afgørende parametre, ligesom jeg mener, med baggrund i den nuværende status på den næste strategi, at Viden for verden II har de rigtige greb for at sikre AAU’s fremtidige profil, som et universitet i og til tiden, siger Inger Askehave og fortsætter:
- Men følelsen af vemod vil helt sikkert også dukke op, for jeg kommer til at savne mine dygtige og engagerede kollegaer, medarbejdere og studerende på tværs af universitetet. AAU er et unikt universitet, og jeg er dybt taknemmelig for at have været med til at udfolde AAU’s særkender igennem en årrække, så vi i dag fremstår som en endnu stærkere version af os selv, siger Inger Askehave, som i sit nye job får ledelsesansvaret for CBS’ institutledere og skal bl.a. være med til at sikre implementering af CBS’ nyligt vedtagne strategi, tilføjer hun.
Rektor: Inger har styrket AAU’s uddannelser
AAU sætter nu gang i en ansættelsesprocedure med forventet ansættelse af en ny prorektor om et halvt års tid. Rektor Per Michael Johansen takker Inger Askehave for indsatsen og ønsker hende alt det bedste i det nye job:
- Inger har gennem 11 år bidraget markant til udviklingen af AAU. Hun har gjort en stor indsats for udviklingen af vores uddannelser og universitetets problem- og projektbaserede læringsmodel, PBL. Inger er et engageret og innovativt menneske, og jeg har sat stor pris på vores samarbejde. Jeg er sikker på, at hun bliver en markant prorektor for CBS, siger rektor Per Michael Johansen.
- Inger har tillige været en hel central del af universitets generelle ledelse, og jeg har nydt de mange diskussioner og drøftelser gennem årene, som har bidraget væsentligt til udvikling af vores universitet, tilføjer han.
Rektor vil i de kommende uger se på muligheden for en konstituering i stillingen som prorektor. AAU’s direktion varetager, indtil en ny prorektor er tiltrådt, de nødvendige ledelsesmæssige og uddannelsespolitiske opgaver.
Nøgleord
Kontakter
Rektor Per Michael Johansen, rektor@aau.dk, mobil: 2778 7302
Billeder

Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny forskning: Grønlands mindste dyr ændrer sig med klimaet7.5.2026 14:10:30 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har i flere år studeret grønlandske insekter, og deres arbejde afslører flere overraskende resultater. Insekterne er tilpassede til både ekstrem varme og kulde, men ændringer i klimaet kan føre til forandringer i både adfærd og spisevaner hos dyrene. Det kan få store konsekvenser for både insekter, planter og større dyr i hele Arktis.
Ny AI-metode kan finde flere i risiko for alvorlig blodsygdom6.5.2026 14:07:55 CEST | Pressemeddelelse
Et dansk forskningsprojekt har vist, at en simpel blodprøve kombineret med kunstig intelligens kan gøre screening for thalassæmi og andre alvorlige blodsygdomme mere målrettet – og derved reducere udgifter og unødvendige tests.
Ny undersøgelse: Unge kræftoverlevere savner hjælp til livet efter hospitalet27.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge kræftoverlevere oplever, at de står alene med store udfordringer, når behandlingen er afsluttet. Det viser en ny undersøgelse, som peger på et behov for mere målrettet støtte til ungdomslivet efter kræft.
Aalborg Universitet har produceret en unik powerchip23.4.2026 09:56:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har produceret en powerchip, der er markant billigere end de aktuelt bedste på markedet. Nu er ambitionen at videreudvikle chippen til industrielt brug.
Dansk rekord i forsvarsprojekter med EU-midler22.4.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder, universiteter og vidensinstitutioner har aldrig før siddet til bords ved så mange forsvarsteknologiske udviklingsprojekter i EU. Andelen af danske vidensinstitutioner i europæiske forsvarsprojekter slår også rekord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
