Ingeniørrådgiver i Aalborg oplever øget efterspørgsel: Søger 15 nye medarbejdere
17.5.2021 08:44:49 CEST | Sweco | Pressemeddelelse

Efter et stærkt 2020-regnskab og et første kvartal med mange vundne projekter søger Sweco mere end 100 nye medarbejdere på tværs af virksomhedens 11 danske kontorer. Også på kontoret i Aalborg er der fyldte ordrebøger og ekstra travlhed, og derfor søger Sweco nu aktuelt 15 nye medarbejdere til stillinger i både Byggeri, Infrastruktur, Vand og Miljø og Facilities Management.
- Byggeriet har ikke været nævneværdigt ramt af nedlukningen. Vi har tværtimod været begunstiget af, at regeringen har forsøgt at holde økonomien i gang via byggeriet bl.a. ved at annullere anlægsloftet og bevilge 30 milliarder kr. til renovering af almene boliger, forklarer Jens Christian Olesen, der kontorleder i Aalborg og afdelingschef for Sweco Byggeri i Aalborg, Viborg og Herning.
Flere havneprojekter i Nordjylland
I Nordjylland har Sweco senest været involveret i et biologisk kystsikringsprojekt i Nr. Lyngby ved Løkken samt arbejde på Skagen Havn og udvidelsen af Frederikshavn Havn. Aktuelt er Sweco bl.a. i gang med havneudvidelse i Sæby, cykelstiprojekter i Jammerbugt Kommune, byggemodninger i Rebild samt en ny tunnel ved Nuuk i Grønland. Det arbejde, kombineret med forventningen om nye projekter som en udløber af infrastrukturplanen, får Sweco til at søge ekstra medarbejdere.
Afdelingschef for Havne, Geoteknik, Kyst og Klima, Lars Brønnum Fisker forklarer:
- Kommunerne har mange projekter omkring klimatilpasning og kystsikring, som vi er involveret i, og der er flere på vej. Dertil forventer vi at blive involveret i nogle af de større infrastrukturprojekter, som folketinget inden længe sætter i gang. Vores driftsenhed har også travlt med at hjælpe virksomheder, kommuner og større ejendomsbesiddere med at klima- og energioptimere driften af deres bygninger. Så alt i alt er der godt gang i den over hele linjen, forklare Lars Brønnum Fisker.
Flad struktur
I disse år er ingeniører særligt eftertragtede, fordi de besidder kompetencer, der er afgørende for, den grønne omstilling, og for at hele bygge- og anlægsbranchen udvikler sig i en mere bæredygtig retning.
- Der er rift om de bedste folk, men jeg tror, vi adskiller os positivt ved at have en flad struktur med kort vej til kunder og samarbejdspartnere. Hos os bliver man involveret i den faglige udvikling og kan løbe efter netop de faglige udfordringer, man brænder for – uanset om man har et, to eller femten års erfaring, siger Jens Christian Olesen.
Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Koncernen har kontorer i 14 lande og beskæftiger i alt 17.500 ingeniører og arkitekter, der arbejder med projekter i mere end 70 lande.
I Danmark har Sweco bl.a. kontorer i Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg, Aarhus, Kolding, Odense, Sønderborg samt hovedkontor i København. Der arbejder 1.350 medarbejdere i Sweco Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtPresseansvarlig
Tlf:+45 3117 7117morten.laasholdt@sweco.dkBilleder
Information om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 17.500 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige. Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 21 billion (EUR 2 billion / DKK 14,8 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Nye beregninger: Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem1.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco konkretiserer potentialet for tagmonterede solceller i et fuldt udbygget Aalborg Industripark i en ny beregning. Energien fra tagfladerne alene kan producere strøm svarende til forbruget for over 6.500 husstande om året, og potentialet er meget større. Lokal energiproduktion i industriklynger kan blive en betydelig del af løsningen på et elnet under stigende pres.
Nyt notat: 1.000 selektive nedrivninger baner vejen for et cirkulært boom26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En kortlægning af det første år med selektiv nedrivning fra rådgivervirksomheden Sweco viser, at registreringen af materialer er blevet implementeret hurtigt i den danske byggebranche. Vejen er nu banet for det næste naturlige skridt i processen: at sikre reel genanvendelse i nybyggeri.
Sweco udnævner ny divisionsdirektør fra egne rækker til Arkitektur & Byggeri Vest26.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rani Shaba er tiltrådt som ny divisionsdirektør for Arkitektur & Byggeri Vest (ABV) og bliver samtidig del af Sweco Danmarks Landeledelse. Han kommer fra en stilling som afdelingschef for Vand og Klima.
Sweco og teglbranchen undersøger off-site biodiversitetspåvirkning fra mursten og mørtel25.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt, tværfagligt pilotprojekt skal kortlægge konkrete produkters påvirkning af biodiversitet og udpege potentialer for reduceret pres og positivt naturbidrag. Projektet indgår i innovationsprojektet Det Planetære Projekt og sker i samarbejde mellem Sweco, Danske Tegl, egernsund wienerberger og Vejle Kalk- og Mørtelværk.
Sweco skal føre Nordkystens Fremtid i mål20.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco er ny totalrådgiver på et af Danmarks største kystsikringsprojekter nogensinde – det fælleskommunale Nordkystens Fremtid, der skal beskytte 35 kilometer kyst mellem Hundested og Helsingør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


