Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniører og andre specialister kan stadig sikre 2030-mål

28.2.2023 11:05:48 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse

Del
Klimarådets statusrapport er stærkt bekymrende, men med et politisk kvantespring kan 2030-målet stadig sikres, mener IDA.

Dagens rapport fra Klimarådet sætter en tyk streg under, at implementering er mindst lige så vigtig som klimamålene i sig selv, fremhæver Ingeniørforeningen, IDA, der som Danmarks største fagforening for højtuddannede organiserer næsten 150.000 medlemmer inden for it, teknik og naturvidenskab.

”På vegne af titusindvis af ingeniører og andre specialister lægger vi gerne hovedet på blokken for, at vi kan nå at indfri de ambitiøse klimamål i 2030, og at det kan ske ved hjælp af allerede velkendte teknologier. Men det kræver selvsagt et politisk kvantespring her og nu”, siger fungerende formand Aske Nydam Guldberg.
 
”Vi kan og skal som samfund levere en hurtigere etablering af vedvarende energi. Men energikrisen har også vist, at det er muligt at spare gevaldigt på både strøm og varme, og Klimarådet taler heldigvis meget varmt for langt skrappere energieffektiviseringer. Det kan både skaffe hurtige reduktioner og gøre os mindre afhængige af import fra Rusland, og vi kan kun bekræfte potentialet i, at regeringen understøtter et markant lavere forbrug hos både private og blandt virksomheder”, siger den fungerende formand for IDA.

Aske Nydam Guldberg peger derudover på transporten som det helt store klimapolitiske smertensbarn, understreget af dagens statusrapport fra Klimarådet.
 
”Hele transportsektoren halter efter, og regeringen bør snarest muligt iværksætte en egentlig grøn mobilitetsplan, som blandt andet gør det billigere at rejse med tog på tværs af landet for at øge konkurrencen med den fortsat meget CO2-intense privatbilisme”, siger han:

”Det er helt skørt, at der lige nu foregår en grænsehandel med diesel på grund af lave danske priser. En af de allerlavest hængende frugter i Klimarådets anbefalinger er at få hævet dieselafgiften herhjemme”.

Nøgleord

Kontakter

Pressechef Mads Fisker, telefon 30 24 03 34

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse

"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye