Industrivirksomheder bremser lærlingenedgang
25.8.2020 14:06:08 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Selvom coronakrisen stadig er stærkt medvirkende til, at landets industrivirksomheder holder igen med indgåelsen af nye uddannelsesaftaler, så er der tegn på, at den negative udvikling så småt er begyndt at vende.
Nye tal fra undervisningsministeriet viser således, at faldet i antallet af indgåede uddannelsesaftaler på eksempelvis smedeuddannelsen nu er nede på 18,7 procent for første halvdel af 2020 i forhold til samme periode sidste år, mens faldet hos industriteknikerne nu er på 11 procent.
Tallene står i stærk kontrast til marts og april, hvor coronakrisen var på sit højeste. Dengang var faldet i antallet af indgåede uddannelsesaftaler på hele 80 procent for smede og 85 procent hos industriteknikerne.
”Der er ingen tvivl om, at industrivirksomhederne stadig står i en meget usikker situation – ikke mindst fordi mange af dem baserer en stor del af deres omsætning på eksport eller er underleverandør til virksomheder, hvis omsætning er afhængig af eksport. Derfor er det også flot, at vi allerede nu ser tydelige tegn på, at man begynder at lukke flere nye lærlinge ind på virksomhederne,” siger Tina Voldby, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og uddyber:
”Vi har stadig lang vej, før coronaeffekten på lærlingeområdet er udlignet blandt industrivirksomhederne. Men vi håber og tror på, at forårets lærlingepakker vil være med til at sætte gang i en endnu mere positiv udvikling de kommende måneder, når ATP i midten af september begynder at udbetale løntilskud til virksomhederne,” siger Tina Voldby.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil.: 20 12 82 83
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny analyse: Usikkerhed bremser massiv dansk eksportvækst i USA4.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
USA fylder mere end nogensinde i dansk eksport, men væksten har tabt tempo, og usikkerheden skaber en ny virkelighed for erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Ny motorvej til flere internationale kolleger3.9.2026 14:10:22 CEST | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af den nye certificeringsordning gør op med bureaukrati og ventetid, så virksomhederne hurtigere kan tiltrække de nødvendige internationale kolleger til den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

