Industrikyllinger vokser hurtigere end nogensinde før
En almindelig industrikylling når slagtevægten på omkring 2 kg tidligere end nogensinde før. I 2008 tog det 37,4 dage for en kylling at nå slagtevægten, mens det i 2017 tog 34,2 dage. Kyllingerne bliver altså klar til slagtning tre dage tidligere end for 10 år siden.
Den hurtige vægtøgning skyldes, at landbruget efterspørger de hurtigt voksende kyllinger, og avlsfirmaerne derfor avler for hurtigere vækst, men det giver store problemer for kyllingerne. En af konsekvenserne er, at brystpartiet vokser sig så stort, at benene ikke kan bære kyllingens egen vægt. Det resulterer i, at mere end 3 ud af 4 af de industrielle kyllinger ikke længere går normalt.
”Man behandler kyllinger som var det planter, der skal vokse hurtigst muligt for enhver pris. I jagten på hurtig fortjeneste giver man slet ikke kyllingerne mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd,” siger direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis.
Et kort liv indenfor i store haller
I løbet af det korte liv får kyllingerne ikke megen hvile. Der er lovkrav om, at der skal være mørke seks timer i døgnet i de store haller, og i mindst fire sammenhængende timer, hvilket er en kort periode i forhold til, hvad man forstår som en normal døgnrytme. De mange timer med lys hænger sammen med den hurtige vægtøgning, da kyllingerne spiser mere i de vågne timer og dermed vokser hurtigere.
”Kyllingerne bliver opdrættet med ét mål for øje: At vokse hurtigst muligt, så de kan komme billigt i køledisken. Vi overser fuldstændig, at kyllingen er et sansende dyr, der kan føle smerte, frygt og nydelse, og at den har naturlige behov, der i den grad bliver overset ved et kort liv i store haller,” siger Britta Riis.
Det korte liv tilbringer de industrielle kyllinger indenfor i store haller, hvor de går i flokke på op til 50.000 kyllinger. De går 20 kyllinger pr. kvadratmeter, og belægningsgraden, altså tætheden af kyllinger i hallerne, har betydning for blandt andet deres mulighed for at kunne bevæge sig og regulere kropstemperaturen. Det kan resultere i, at de udvikler varmestress, hvor de gisper med åben mund i forsøget på at komme af med varmen.
Dyrenes Beskyttelse opfordrer forbrugere til at fravælge industrikyllingen ved køledisken og i stedet vælge en frikylling, som har en langsommere opvækst, har mere plads og kommer udenfor.
[FAKTABOKS] Problemer i den industrielle kyllingeproduktion
- Dansk landbrug producerede mere end 125 mio. kyllinger sidste år . Kun 1-2 pct. er frikyllinger. Resten er industrikyllinger
- Mere end 20 mio. kyllinger eksporteres levende hvert år til slagtning i udlandet
- Over 3 mio. kyllinger dør hvert år tidligt i produktionen
- Mere end 3 ud af 4 kyllinger kan ikke gå normalt op til slagtetidspunktet
- Over 5 mio. kyllinger har alvorlige gangproblemer
- Mindst 270.000 slagtekyllinger dør om året på vej til slagteriet
- Der er typisk 40.000 kyllinger i en flok
- En industrikylling på 2 kg har 0,05 m2 plads
- Kyllingen når sin slagtevægt på ca. 2 kg på under 35 dage, 3 dage hurtigere end for 10 år siden
- Kyllinger går i strøelse, men der muges ikke ud i produktionsperioden, så kyllingen går i det samme møg hele sit liv
- Den kan udvikle ’træbryst’ pga. hurtig vækst
- Kunstigt lys gør, at den kun sover 6 timer fordelt på et døgn
- Den har ikke adgang til det fri
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Gennembrud: Stamtavler for racehunde åbnes for nye sunde gener7.5.2024 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Kennel Klub åbner stambøgerne for tre racer af fladsnuede hunde. Det sker som led i et nyt samarbejde med flere dyreværnsorganisationer. En ny vision for hundeavl skal samtidig inspirere politikerne til at sikre sundere hunde i hele landet.
Dyrevelfærdsrapport: Voldsomt mange regelbrud, men afsløring af grisetransporter overrasker mest3.5.2024 07:24:58 CEST | Pressemeddelelse
30 procent af svinebesætninger og 40 procent af kvægbesætninger i Fødevarestyrelsens dyrevelfærdskontrol havde ikke styr på dyrevelfærden, viser ny rapport. Men usikkerhed om varmen i dyretransporter er særligt skræmmende, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse
Dyreinternatet fejrer 25 år med fest for alle29.4.2024 10:43:28 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses dyreinternat fylder 25-år. Det fejres med åbent hus onsdag den 1. maj med skattejagt, rundvisning og bamseklinik.
Oldenår giver mange mus: Sådan håndterer du dem dyrevenligt26.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
2023 var et oldenår, og det giver flere mus. Har de sneget sig ind i dit hjem, og vil du gerne af med dem, men på en dyrevenlig måde? Så har Dyrenes Beskyttelse en guide klar til dig.
Dyreinternater er bekymrede: Kaniner fylder inden højsæsonen25.4.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere dyreværnssager i april har fyldt landets dyreinternater op med kaniner. Det er bekymrende, da højsæsonen står for døren, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum