Hunde står i kø til plads på dyreinternaterne
Danskernes hunde står i kø for at blive indleveret på Dyrenes Beskyttelses internater. Organisationen erfarer, at mange familier har høje krav til deres hundes adfærd, men ikke nødvendigvis sætter sig ind i racens behov før anskaffelse.

Hunden har i mange år været danskernes foretrukne kæledyr, men de senere år er der anskaffet rekordmange hunde i Danmark. Af Dansk Hunderegister fremgår det, at der i 2021 blev registreret hele 79.122 nye hunde i Danmark. Men siden har tallet været faldende, og i 2023 blev der registreret 60.390 hunde.
Det kan ifølge Dyrenes Beskyttelse være et tegn på, at markedet for hunde er mættet, og det får nu konsekvenser for hundene på dyreinternaterne.
- Vi oplever en stigende interesse for at komme af med hunde, hvilket bliver tydeligt, når der må oprettes ventelister for at indlevere hunde på vores internater. Der er simpelthen flere mennesker, der vil af med deres hund. Det er en bekymrende udvikling, for lige nu er der mange hunde, som mangler et nyt hjem, siger Karina Fisker, internatchef i Dyrenes Beskyttelse.
Hunde med adfærdsproblemer fylder på ventelisterne
En del af hundene bliver indleveret, fordi der opstår sygdom, skilsmisser eller andre livsændrende forhold. Men der er også en del hunde, som indleveres, fordi de har adfærdsproblemer.
- Mange af de hunde, der bliver indleveret, har forskellige adfærdsproblemer, som ejerne ikke altid selv kan løse, siger Karina Fisker og fortsætter:
- Vi oplever, at der er meget høje krav til hundens opførsel og evner, men ikke altid en forståelse for, at ønskeadfærden ikke nødvendigvis kommer af sig selv. Der skal lægges mange kræfter i dagligt at træne og stimulere sin hund, både fysisk og mentalt. Hvis ikke de behov opfyldes, vil man opleve den uønskede adfærd, hvilket hunden er uden skyld i.
Derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse til, at nye hundeejere undersøger nøje, hvad det kræver at have hund, og om ens livsstil passer til et firbenet medlem. Dyrenes Beskyttelse guider her til, hvilke overvejelser nye hundeejere bør gøre sig.
Indtil videre er 584 hunde blevet indleveret til Dyrenes Beskyttelses internater i Roskilde, Århus, Brande, Nordjylland og på Fyn i 2024. I gennemsnit venter hundene 17 dage på et nyt hjem. Hvis du overvejer at adoptere en hund, kan du finde dit nærmeste dyreinternat her.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Undgå fyrværkeri: Nytåret er årets mest stressende døgn for mange dyr10.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nytåret er en fest for mange – men årets mest stressende timer for dyrene. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til et stille nytår af hensyn til både vilde og tamme dyr.
Dyrenes Beskyttelse kræver bedre dokumentation i dyrevelfærdskontrollen: ”Det er for let at skjule svigt af grise”6.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter TV 2’s afsløringer af grove svigt af grise på en række landbrugsbesætninger opfordrer Dyrenes Beskyttelse nu regeringen til straks at styrke dokumentationen i dyrevelfærdskontrollen.
Dyrenes Beskyttelse politianmelder landbrugsbosser for overtrædelser af dyrevelfærdsloven27.11.2025 15:06:39 CET | Pressemeddelelse
Ny TV 2-dokumentar afslører en række ulovligheder i grisebesætninger ejet af flere ledende skikkelser i den danske svineindustri. Dyrenes Beskyttelse har valgt at politianmelde samtlige producenter, som indgår i udsendelsen
Dyrenes Beskyttelse: TV 2-dokumentar viser behovet for øjeblikkeligt opgør med svineproduktionen26.11.2025 13:48:47 CET | Pressemeddelelse
Ny TV 2-dokumentar afslører ulovligheder hos toppen af dansk landbrug. Det viser med al tydelighed, at systematiske svigt af grisene først stopper, hvis regeringen sætter foden hårdt ned overfor branchen, mener Dyrenes Beskyttelse. Dyrevelfærdsloven skal trædes igennem nu og her, og der skal sættes gang i en omstilling af svineproduktionen
Dyrenes Beskyttelse glæder sig over, at mange køer kan slippe helt for Bovaer25.11.2025 15:38:58 CET | Pressemeddelelse
Bovaer vil blive sat på pause i langt flere besætninger efter præcisering af lovkrav, vurderer mælkebønder. Det glæder Dyrenes Beskyttelse, der dog stadig efterlyser et reelt stop for foderstoffet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum