Sommeren giver travlhed: Dyreredderne er rykket ud 8573 gange
Dyrenes Beskyttelses beredskab har ikke haft megen tid til at puste ud og nyde sommeren indtil videre. 8573 gange er de nemlig blevet tilkaldt til dyr i nød i juni og juli.
Når de fleste af os går på sommerferie, starter den travleste periode for de mange frivillige dyrereddere, skytter, kredsformænd og schweisshundeførere, der har valgt at vie en stor del af deres liv til at redde dyr ved at være en del af Dyrenes Beskyttelses beredskab. Sommerens to første måneder har nemlig budt på hele 8573 udrykninger til 11.599 nødstedte dyr i alle størrelser.
- Vi er enormt stolte af den store indsats, der er udført over hele landet. Størstedelen af vores beredskab er frivillige, der bruger deres fritid på at gøre en forskel for dyrene. Det imponerer os dybt, siger Peter Gravlund Nielsen, der er vildtplejeansvarlig hos Dyrenes Beskyttelse.
Med 21.954 sager i årets syv første måneder har 2024 potentiale til at blive et rekordår for beredskabet hos Dyrenes Beskyttelse. Den nuværende rekord ligger 2022 med samlet 39.716 sager, hvor 21.618 af dem lå fra januar til og med juli.
Sommervejret får folk ud til dyrene
Sammenligner vi de to første sommermåneder med januar og februar, står det også klart, at den varmeste tid også er den travleste. I januar og februar var antallet af udrykninger nemlig 4732 i sammenligning til de førnævnte 8573 for juni og juli.
- Det hænger sammen med, at vi mennesker er mere ude i naturen om sommeren, og her støder vi jo på dyrene og bliver opmærksomme på, hvis de er nød, siger Peter Gravlund Nielsen og fortsætter:
- Der er også flere af dyrene, der er mere aktive i sommermånederne. Mange af dem får unger i den periode, og det er ofte noget af det, der giver travlhed, da de lettere kan komme i nød eller virke til at være i nød, hvis deres forældre ikke er i nærheden.
Katte, hjorte, pindsvin og fugle topper listen
Selvom nogle af dyrene fra de mange sager ikke overlever at være kommet i nød eller er så ilde tilredt, at de må nødaflives, fortsætter livet heldigvis for langt de fleste af dyrene. I 654 af sagerne måtte dyrene dog en tur forbi en af Dyrenes Beskyttelses 18 vildtplejestationer for yderligere behandling.
- Det er virkelig et omfattende stykke arbejde, der bliver udført på vildtplejestationerne. Skadede dyr kan have brug for pleje flere gange i døgnet, og forladte dyreunger skal oftest fodres med få timers mellemrum. Så det stiller store krav til de frivillige, siger Peter Gravlund Nielsen.
Katte har denne sommer været det dyr, der er rykket flest gange ud til med 2080 sager, mens hjorte, duer og pindsvin er nogle af dem, der følger lige efter på listen.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Rekordmange danskere huser nødstedte dyr27.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at blive plejefamilie for svigtede dyr har aldrig været større. Dyrenes Beskyttelses internater fik hjælp fra knap 2000 familier i år. Særlig en dyreart kom i pleje.
Hjorte ramt af fly og en odder i stuen: 2024 blev opsigtsvækkende for dyreredderne20.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De frivillige reddere hos Dyrenes Beskyttelse oplevede lidt af hvert i 2024, da de rykkede ud til knap 40.000 sager om dyr i nød.
Dyr dumpes stadig i stor stil16.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over tusinde dyr er igen i år blevet dumpet, viser tal fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral. Det betyder, at der i 2024 i gennemsnit blev dumpet næsten 4 kæledyr om dagen. Organisationen håber, at 2025 bliver året, hvor dumping af dyr droppes.
Husk det nu: Affyringsperioden for fyrværkeri er ændret15.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
15. december starter salgsperioden for fyrværkeri til nytår, men som noget nyt må der i år først lovligt fyres af fra 31. december til 1. januar. Dyrenes Beskyttelse håber, at danskerne er bevidste om ændringen og på den måde tager mere hensyn til både dyr og mennesker.
Organisationer bekymrede for kæledyr: Stop salget af nikotinposer29.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I takt med at de små hvide snusposer bliver mere populære, ender flere og flere af dem på gaden og i naturen. Her kan de i værste tilfælde tage livet af hunde og andre dyr, der spiser dem. Det får nu en række organisationer til at råbe politikerne op. Og idéen om et politisk indgreb har tilsyneladende folkelig opbakning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum