Industriens Pension

Industriens Pension ansætter ny ejendomsinvesteringschef

Del
Industriens Pension har ansat Søren Tang Kristensen, der i dag er chef for alternative investeringer i Velliv, som ny ejendomsinvesteringschef. Han tiltræder stillingen i Industriens Pension den 2. januar næste år.
Søren Tang Kristensen, kommende ejendomsinvesteringschef i Industriens Pension.
Søren Tang Kristensen, kommende ejendomsinvesteringschef i Industriens Pension.

Som ny ejendomsinvesteringschef bliver det 39-årige Søren Tang Kristensen, der skal stå i spidsen for udbygningen af Industriens Pensions voksende danske ejendomsportefølje.

Søren Tang Kristensen kommer fra en stilling som chef for alternative investeringer i Velliv, hvor han også har været ejendomsdirektør. Han har i mere end 15 år arbejdet med ejendomsinvesteringer i bl.a. Nordea Ejendomme, Nordea Life & Pensions og Velliv Pension & Livsforsikringsselskab.

”Søren Tang Kristensen kommer med stor erfaring og gode resultater gennem mange år i Nordea Liv & Pension og Velliv. Jeg glæder mig meget til, at han starter hos os, og jeg er overbevist om, at han kan sikre en fortsat solid udbygning af vores danske ejendomsportefølje og fortsat gode afkast på området,” siger Jan Østergaard, chef for unoterede investeringer i Industriens Pension.

Flere danske ejendomsinvesteringer

Aktuelt udgør Industriens Pensions ejendomsinvesteringer 9,4 mia. kr., hvoraf danske ejendomme udgør ca. 4 mia. kr. Det er planen, at især de danske ejendomsinvesteringer kommer til at vokse betydeligt over en årrække.

Søren Tang Kristensen kom til Nordea Ejendomme i 2005, og han har siden 2015 været leder af alternative investeringer og ejendomme i Nordea Life & Pension og siden hen i Velliv Pension & Livsforsikringsselskab. I Velliv har han bl.a. opbygget en ny ejendomsenhed, og han har foretaget en række store ejendomstransaktioner inden for kontor-, logistikejendomme, bolig-udviklingsprojekter og OPP-ejendomme.

”Industriens Pension har store ambitioner indenfor ejendomme, og jeg glæder mig til udfordringen med at videreudvikle ejendomsporteføljen. Der er med den nuværende ejendomsportefølje skabt et virkelig godt fundament, som der kan bygges videre på både via egne direkte investeringer og via partnerskaber med andre store investorer,” siger Søren Tang Kristensen.

Søren Tang Kristensen tiltræder stillingen i Industriens Pension den 2. januar 2020. Privat bor han i Virum, er gift og har to børn.

Kontakter

Billeder

Søren Tang Kristensen, kommende ejendomsinvesteringschef i Industriens Pension.
Søren Tang Kristensen, kommende ejendomsinvesteringschef i Industriens Pension.
Download

Information om Industriens Pension

Industriens Pension
Industriens Pension
Nørre Farimagsgade 3
1364 København K

https://www.industrienspension.dk/

Industriens Pension er blandt Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med ca. 429.000 medlem­mer. Næsten 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til pensions­ordningen. Hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede investeringer udgør 220 mia. kr. Mere information på www.industrienspension.dk

Følg pressemeddelelser fra Industriens Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Industriens Pension

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye