Indtægtsloft har aldrig været en god ide
27.1.2023 08:43:19 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Da energikrisen i efteråret plagede Europa, kom EU-Kommissionen med en forordning, som pålagde medlemslandene at sætte et loft over elproducenternes indtjening på 180 euro (1350 kroner) pr. MWh i perioden fra 1. december 2022 til 30. juni i år.
- EU-Kommissionen ønskede at fremstå handlekraftig og foreslog det her hasteindgreb. Men indtægtsloftet har aldrig været en god ide. Det er et skræmmeeksempel på paniklovgivning, og det ser vi nu konsekvensen af. Det giver bare en masse bureaukrati. Vores vurdering er, at indtægtsloftet vil give markant færre indtægter, end regeringen forventer, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
- Vi har desværre set nogle helt ekstraordinært høje elpriser sidste år på grund af energikrisen. Prisen på strøm har først og fremmest været høj, fordi vi har manglet russisk gas. Markedet fungerer og sender med de høje el- og gaspriser et signal til forbrugerne om at bruge mindre energi. Den eneste reelle løsning på de høje energipriser er at producere mere billig, grøn energi og at energieffektivisere, siger Kristian Jensen.
Nu er forbruget af naturgas og strøm faldet, og det samme er prisen på både gas og el. Naturgas bliver nu handlet til en lavere pris, end før Ruslands invasion af Ukraine, og det er væsentligt under Kommissionens indtægtsloft. Dermed har forbrugerne allerede oplevet den lettelse af regningen, som ideen om et indtægtsloft var udtryk for.
Samtidig er det overordentligt svært at udpege de producenter af vedvarende energi, som har haft en såkaldt overnormal profit. Det skyldes, at den største del af elproduktionen bliver handlet på lange kontrakter, som er til en helt anden pris end den, man ser på det daglige marked.
Derfor er regeringens konklusion også, at der er væsentligt færre penge at hente ved at indføre et indtægtsloft for elproducenterne.
- Den langsigtede løsning er, at vi får opført flere vindmøller og solceller, som kan erstatte energien fra naturgas og give europæerne billigere energi. Udviklere og producenter af vedvarende energi sender i vidt omfang overskuddet tilbage i nye investeringer. Derfor har vi hele tiden været modstandere af forslaget om at ekstra-beskatte dem, der skal foretage disse store investeringer, siger Kristian Jensen.
Det har været en særskilt diskussion om mellemhandlerne på elmarkedet skal beskattes ekstraordinært af deres overskud. Danmark er hjem for en lang række mellemhandlere, som køber og sælger strøm på det internationale marked. Regeringen har valgt ikke at beskatte mellemhandlerne ekstraordinært, og det fortjener ros, mener Green Power Denmark.
- Vi har mange mellemhandlere i Danmark, som er aktive på tværs af EU. Det er faktisk lidt af en dansk styrkeposition, og de er med til at skabe værdi og arbejdspladser i Danmark. De udfylder en vigtig rolle i elmarkedet og er med til at sikre stabile priser for både producenter og forbrugere. Så det er klogt, at regeringen har slået koldt vand i blodet og ikke underminerer en dansk styrkeposition, siger Kristian Jensen.
Kontakter
Bjarke Lund LarsenPressechef
Tlf:23108323bll@greenpowerdenmark.dkInformation om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Politikerne skal hurtigt lægge sporene til fremtidens havvind for at undgå fatalt hul i markedet7.9.2026 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste succesfulde havvindudbud i Danmark har givet teknologien medvind igen. Nu skal politikerne undgå, at markedet bliver ramt af flere års stilstand efter den tredje park og Energiø Bornholm. Fælles rapport fra erhvervslivet peger på tre nye konkrete udviklingsspor, der kan fremtidssikre investeringerne i dansk havvind, men det kræver beslutninger nu.
Hydrogen Denmark - en ny, stærk organisation for grøn brint og PtX25.8.2026 11:32:14 CEST | Pressemeddelelse
En ekstraordinær generalforsamling i Brintbranchen har i dag godkendt, at Brintbranchen og Green Power Denmark samler kræfterne i en ny organisation for grøn brint og PtX: Hydrogen Denmark.
Nye havvindmølleparker får kæmpe betydning for Danmark4.8.2026 09:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Tillykke til Vattenfall som har vundet udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø. Parkerne vil levere meget store mængder grøn strøm og får afgørende betydning for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden i Danmark, mener Green Power Denmark.
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark3.8.2026 09:42:28 CEST | Pressemeddelelse
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark med ansvar for Industri og Energiproduktion. Områderne omfatter den grønne energiproduktion i Danmark samt de mange industrivirksomheder i den danske værdikæde.
Glæde over politisk aftale: Et nødvendigt første skridt ud af krisen for transmissionsnettet29.6.2026 11:25:22 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har lagt de overordnede linjer for en akutplan for elnettet. Med forståelsespapiret viser politikerne, at de er klar til at hjælpe den grønne omstilling af Danmark ud den store krise, som den befinder sig i på grund af et begrænset transmissionsnet, mener Green Power Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
