Indstil din kandidat til Gladsaxes Bæredygtighedspris 2023
Så er det tid til at indstille din kandidat til Bæredygtighedsprisen 2023. Prisen gives til en lokal borger, forening eller organisation, der har gjort noget særligt for at fremme en bæredygtig udvikling i Gladsaxe.

Prisen er en del af Gladsaxes arbejde for at fremme en bæredygtig udvikling lokalt, der også gavner globalt.
– Med bæredygtighedsprisen ønsker vi at anerkende de mange gode initiativer, borgere, foreninger og organisationer tager for at fremme en bæredygtig udvikling. Derudover håber vi også, at andre kan få inspiration og idéer til, hvordan de kan bidrage. En bæredygtig fremtid er nemlig noget, vi skaber sammen, siger borgmester Trine Græse.
Indstil din kandidat
I udvælgelsen af en vinder lægges der vægt på, at initiativet har potentiel stor effekt på en bæredygtighed udvikling, er unikt og nemt at udbrede samt fremmer mål og ambitioner i Gladsaxestrategien.
Vinderen modtager en bæredygtighedspris og 10.000 kroner.
Her kan du indstille din kandidat
Indstillingsperioden løber frem til 1. maj 2023.
Bæredygtighedsprisen 2023 uddeles af borgmester Trine Græse på Gladsaxedagen 26. august.
Danmarks første Verdensmålskommune
Som den første kommune i Danmark har Gladsaxe Kommune indarbejdet FN’s verdensmål i sin overordnede strategi, Gladsaxestrategien. Gladsaxe arbejder for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.
Læs mere om Gladsaxestrategien på: www.gladsaxe.dk/gladsaxestrategien
Kontakter
Borgmester Trine Græse via kommunikationschef Ulla Baden, mobil: 22 76 56 22
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe laver særlig indsats for gravide med højt BMI23.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe er blandt de første kommuner, hvor gravide borgere får hjælp til at stabilisere deres vægt, hvis de har et BMI over 30.
Gladsaxe ansætter en socialsygeplejerske22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune ansætter en socialsygeplejerske for at styrke indsatsen i forhold til socialt udsatte borgere ved at tilbyde sygeplejefaglig støtte og brobygning mellem de forskellige aktører på sundheds- og socialområdet.
Gladsaxe sætter nye retningslinjer for brug af skærme i skolerne10.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye retningslinjer for Gladsaxes skoler brug af iPads og computere i undervisningen tager udgangspunkt i anbefalinger fra lærere, elever og forældre.
Gladsaxe hylder valg af bæredygtig transport28.2.2025 08:37:39 CET | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune har netop skudt en kampagne i gang, som hylder alle, der vælger at transportere sig bæredygtigt til gavn for klima, trængsel og sundhed.
Gladsaxe indfører straksforbud mod turbokyllinger27.2.2025 08:53:06 CET | Pressemeddelelse
Fremover vil Gladsaxe Kommune kun købe økologiske kyllinger eller kyllinger med dyrevelfærdsmærket tre hjerter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum