Gladsaxe hylder valg af bæredygtig transport
28.2.2025 08:37:39 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune har netop skudt en kampagne i gang, som hylder alle, der vælger at transportere sig bæredygtigt til gavn for klima, trængsel og sundhed.

De sidste 10 år har der været en stærk vækst i antallet biler på vejene i Hovedstaden. De støjer, udleder store mængder Co2 og tager pladsen fra dem, som har brug for bilen. I langt de fleste biler sidder kun en person. Med den nye kampagne ønsker Gladsaxe at fremme, at alle så ofte som muligt vælger mere bæredygtige transportformer som at gå, cykle, køre sammen eller tage offentlig transport.
Kampagnen hylder alle, der træffer bæredygtige transportvalg. Det gør den ved at møde borgerne, medarbejderne og de studerende med positive budskaber som: ”Tak, fordi du cykler” - plakater på cykelstien mod arbejdet og ”Tak, fordi du tager bussen” ved busstoppestedet. De i alt 400 svanemærkede plakater er sat op ved stationer, busstoppesteder, veje og cykelstier og budskabet bliver desuden delt via kommunens egne kanaler og på kommunens egne arbejdspladser og til virksomhederne.
-Gladsaxe er Danmarks 5. største erhvervskommune og hver dag skal omkring 40.000 medarbejdere ind og ud af Gladsaxe. Den store mængde trafik giver trængsel - og vi ser ind i en fremtid, hvor der både kommer flere arbejdspladser og flere borgere i Gladsaxe og dermed endnu mere trafik. Blandt andet derfor vil vi gerne opfordre til, at flere overvejer at gå, tage cyklen, tage offentlig transport eller køre sammen, hvis de har mulighed for det. Det er godt for klimaet, for vores sundhed og giver bedre plads på vejene til dem, som ikke kan undvære bilen i hverdagen. Derfor håber jeg, at der bliver taget godt imod kampagnen, og at den kan inspirere til, at flere vælger at transportere sig bæredygtigt, siger kommunaldirektør Ulrich Schmidt-Hansen.
Ændring af vaner kræver anerkendelse og opmærksomhed
- Det er ikke nemt for os at ændre vaner. Vi ved fra adfærdsforskningen, at den bedste måde at få os til at ændre vaner er, at vi bliver set og anerkendt for de gode vaner og de gode valg, vi træffer. Derfor har vi lanceret denne kampagne, hvor vi hylder dem som træffer et bæredygtigt transportvalgt. Når vi skal ændre vaner og skal skabe en grønnere transportkultur, er det afgørende, at vi alle taler om det både i formelle og uformelle sammenhænge og at nogen går forrest, - også når det kræver lidt ekstra tøj, tid eller planlægning. Det har nemlig vist sig, at selv ganske få medarbejdere på en arbejdsplads eller uddannelsesinstitution kan være med til at ændre adfærden for de mange – og det gælder også i de private sammenhænge, fortæller erhvervschef og leder af Gladsaxe Erhvervsby, Karen Brosbøl Wulf.
Hyldestkampagnen er et element i en større indsats, hvor der arbejdes med at skabe en grønnere transportkultur både hos virksomhederne, borgerne, uddannelsesinstitutioner og hos kommunens medarbejdere.
Fakta:
-
CO2-udledningen fra transport udgør 45 procent af CO2 udledningen i Gladsaxe
-
Antallet af biler i Gladsaxe er fordoblet på 10 år.
-
Trafikstøj påvirker borgernes trivsel og helbred med hovedpine, søvnbesvær, stress, forhøjet blodtryk og øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Flere hundrede danskere dør hvert år for tidligt på grund af trafikstøj.
-
Gladsaxe er en af Danmarks allermest støjbelastede kommuner. Halvdelen af Gladsaxes borgere bor i områder, hvor støjen overstiger Miljøstyrelsens grænseværdier. Og hvis Danmark fulgte EU-kravene, er det kun få områder omkring Bagsværd Sø, hvor støjgrænserne ikke overskrides.
Kontakter
Yderligere information: kommunikationschef Ulla Baden, mail: ulla.baden@gladsaxe.dk, mobil 22 76 56 22
Billeder





Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Australiere besøgte Stengård Skole for at se på fleksible læringsmiljøer1.10.2026 11:13:47 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe australske skoleledere og arkitekter har netop besøgt Stengård Skole for at se skolens indretning med fleksible læringsmiljøer og hvordan man arbejder med dem i praksis.
Bred budgetaftale i Gladsaxe Kommune17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Lokallisten Gladsaxe i Gladsaxe Kommune har indgået en budgetaftale for 2027-2030.
Gladsaxe: Nyt forsøg skal afkorte sagsbehandlingstiden på byggesager4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune vil afprøve en ny praksis, hvor ansøgninger for handelsdrivende i bymidterne og byggesager, der umiddelbart er klar til en afgørelse, prioriteres i sagsbehandlingen.
Gladsaxe vil styrke busdriften3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere afgange om aftenen og natten og mulighed for gratis buskørsel til Telefonfabrikken. Gladsaxe Kommune arbejder med flere initiativer, der skal gøre det nemmere at vælge bussen.
Gladsaxes erhvervsvenlighed er den bedste de sidste 10 år – stor opbakning til kommunens indsats for den grønne omstilling2.9.2026 08:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune er den 3. bedste erhvervskommune i hovedstaden og indtager en 24. plads på landsplan. Det viser DIs årlige analyse af den lokale erhvervsvenlighed for 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum