Gladsaxe sætter nye retningslinjer for brug af skærme i skolerne
10.3.2025 07:00:00 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse
Nye retningslinjer for Gladsaxes skoler brug af iPads og computere i undervisningen tager udgangspunkt i anbefalinger fra lærere, elever og forældre.
I Gladsaxe er alle folkeskoler mobilfrie og har været det længe. Når det gælder digitale undervisningsmidler, får alle børn i dag i 0. klasse udleveret en personlig iPad, som de har til og med 3. klasse. I 4. klasse får de udleveret en personlig computer, og den har de til og med 9. klasse. Samtidig viser en rundspørge blandt skolerne, at skærme kun anvendes i ca. 10 procent af undervisningstiden i indskolingen.
Seks anbefalinger fra medarbejdere, forældre og elever
Nu har forvaltningen gennemført en større evaluering af brug af iPads og computere i skolen sammen med medarbejdere, forældre, skolebestyrelsesmedlemmer, repræsentanter fra Skolerådet, Fælleselevrådet, medarbejdere, ledere, forældre og elever. Evalueringen resulterede i seks anbefalinger til håndtering af iPads og computere på kommunens skoler, som byrådet nu har besluttet at arbejde efter.
Det betyder:
- at 0. klasse ikke længere får iPads udleveret,
- at iPads og computere altid anvendes med et pædagogisk og didaktisk formål,
- at de nationale anbefalinger fra Børne- og Undervisningsministeriet og Børns Vilkår omkring brug af skærme i skolen udbredes yderligere,
- at kommunikationen til forældre om brugen af iPads og computere styrkes, herunder at skolebestyrelserne i løbet af 2025 drøfter brugen af skærme i skolen, SFO og skoleklub og fastsætter principper herom,
- at iPads skal blive på skolen i aflåste skabe,
- at der er løbende opdateringer af begrænsninger for iPads og computere.
- Vi var nysgerrige på, hvordan børn, unge, medarbejdere, ledere og forældre oplever den nuværende ordning med iPads og computere på skolerne. Derfor besluttede vi at evaluere ordningen sammen med medarbejdere, forældre og elever. Det synes jeg, der er kommet nogle rigtig gode anbefalinger ud af, som vi nu i byrådet har besluttet at arbejde videre med, siger formand for Børne- og Undervisningsudvalget, Serdal Benli.
Skærme fylder kun 10 procent af undervisningen
Debatten om brugen af skærme i skolen giver nemt det indtryk, at skærmbrug fylder det meste af skoletiden. Men hverken medarbejdere eller forældre oplever, at iPads fylder særlig meget i undervisningen.
Oplevelsen er, at iPads nærmest ikke bruges i 0. klasse, men lidt mere i 1., 2. og 3. klasse. En rundspørge blandt skolerne viser, at iPads faktisk kun anvendes i omkring 10 procent af undervisningstiden i indskolingen.
I forbindelse med evalueringen opstod der også et ønske om at indkøbe iPads som årgangssæt i stedet for at udlevere personlige iPads. Men med den nuværende lovgivning i forhold til blandt andet GDPR vil det være meget ressourcekrævende at skulle sikre de enkelte elevers data. Derfor blev det i stedet besluttet at evaluere de nye retningslinjer efter et år med særlig fokus på at undersøge mulighederne for at erstatte de personlige iPads med klassesæt.
Kontakter
Ulla BadenKommunikationschef
Tlf:22765622ulla.baden@gladsaxe.dkFølg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Australiere besøgte Stengård Skole for at se på fleksible læringsmiljøer1.10.2026 11:13:47 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe australske skoleledere og arkitekter har netop besøgt Stengård Skole for at se skolens indretning med fleksible læringsmiljøer og hvordan man arbejder med dem i praksis.
Bred budgetaftale i Gladsaxe Kommune17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Lokallisten Gladsaxe i Gladsaxe Kommune har indgået en budgetaftale for 2027-2030.
Gladsaxe: Nyt forsøg skal afkorte sagsbehandlingstiden på byggesager4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune vil afprøve en ny praksis, hvor ansøgninger for handelsdrivende i bymidterne og byggesager, der umiddelbart er klar til en afgørelse, prioriteres i sagsbehandlingen.
Gladsaxe vil styrke busdriften3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere afgange om aftenen og natten og mulighed for gratis buskørsel til Telefonfabrikken. Gladsaxe Kommune arbejder med flere initiativer, der skal gøre det nemmere at vælge bussen.
Gladsaxes erhvervsvenlighed er den bedste de sidste 10 år – stor opbakning til kommunens indsats for den grønne omstilling2.9.2026 08:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune er den 3. bedste erhvervskommune i hovedstaden og indtager en 24. plads på landsplan. Det viser DIs årlige analyse af den lokale erhvervsvenlighed for 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum