Indeklimaet i folkeskolerne skal være bedre

 

Indeklimaet i skolen er lige så vigtigt som undervisningsmetoden. Forbedring af indeklimaet i skolen skal derfor opprioriteres. Det vil give klare fordele mht. børns indlæring og helbred, og garanteret give en bedre start i livet for flere børn.”

Pawel Wargocki Ph.D. Associate Professor ICIEE, Danmarks Tekniske Universitet

De seneste års forskning viser med al tydelighed, at børns indlæringsevne er afhængig af et godt indeklima. Evnen til at læse og forstå det læste forøges med knap 20%, hvis mængden af ren luft fordobles (4,2 til 8,4 l/s x person) og at den rigtige rumtemperatur opretholdes. I yderste konsekvens kunne man sige, at skolebørnene kunne gå et år mindre i grundskolen (1. – 10. klasse), såfremt deres skoletid foregik i et optimalt indeklima.

Vi voksne husker alle vores egen skoletid. Duften fra surt fodtøj og fugtigt overtøj på en regnvejrsdag, samt lugten af æggemadder og makrelsalat efter spisefrikvarteret. Skinnede solen ind af de store vinduer, blev luften tung, og man blev sløv og ukoncentreret. Åbnede man et vindue, var der altid nogen, der var utilfredse. Dem der sad tættest ved vinduet fik træk, og dem der sad længst væk fra vindue fik ikke frisk luft.

I dag er vi alle mere bevidste om sundhed og velvære, og ønsker derfor kun det bedste for vores børn. Der er nok ingen tvivl om, at de ”arbejdsforhold” vores børn udsættes for, ville vi voksne ikke acceptere. Vi må ikke glemme, at børn er mere sensitive end voksne, og påvirkes derfor mere af indeklimaet.

Hvordan påvirker dårligt indeklima vore børn

Indeklimaet er en kombination af forskellige faktorer der påvirker indlæringsevnen, faktorer som luft, temperatur, lys, lyd, fugt og støv. Hvis ikke alle disse faktorer er i orden, vil eleverne blive sløve, ukoncentrerede, få hovedpine, ondt i øjnene og i værste tilfælde blive syge (for høj fugtighed kan give skimmelsvampe). Et typiske problem er for dårlig luft og for høje temperaturer.

En tysk undersøgelse ved Universität Bremen, har vist at eleverne i klasseværelser uden mekanisk ventilation, hurtigt bliver ukoncentreret og sløve, fordi luften bliver dårlig, og temperaturen stiger. Eleverne har svært ved at følge med i undervisningen, og for ikke at falde i søvn, begynder de at blive urolige, genere hinanden ved bl.a. at kaste med papirskugler o. lign.

For lærernes vedkomne må de ofte ændre den planlagte undervisningsmetode. Har de planlagt undervisning efter samtalemetoden, må de overgå til envejs kommunikation, da responsen fra eleverne bliver dårlig. Lærerne må også bruge flere ressourcer på at irettesætte urolige elever.

Det er ikke kun elevernes indlæringsevne der forringes ved dårligt indeklima, men i høj grad også lærernes arbejdsbetingelser.

Investeringen er overskuelig, hvis man kigger på totalomkostningerne

Er mekanisk ventilation nødvendigt, kan man ikke bare åbne vinduet? Nej, at åbne et vindue vil medføre unødigt varmetab, indtag af ufiltreret udeluft, mulige gener fra gadestøj og frem for alt træk.

Balanceret ventilation med varmegenvinding er løsningen. Der tilføres filtreret udeluft efter behov, man undgår ekstern støj og sparer på varmeregningen, da den tilførte udeluft opvarmes af den dårlige luft der føres ud.

Kigger man kun på anskaffelsesprisen, når man overvejer at etablere mekanisk ventilation i skolen, kan projektet føles uoverkommelig, og man sparer det forkerte sted, hvis man vælger den ”billigste” løsning. Som Elsparefonden lægger op til i deres anbefalinger, bør man kigge på Totalomkostningerne. Totalomkostningerne = Anskaffelsesprisen + Driftsomkostningerne.

Anskuer man investeringen efter Totalomkostnings-princippet, vi man opdage, at investeringen ikke er så overvældende alligevel, da man f.eks. ved balanceret ventilation med varmegenvinding, vil spare rigtig mange penge på driftskontoen til varme.

Skolens forskellige klasseværelser og faglokaler er typisk forskelligt belastet i løbet af dagen, og vælger man at investere i et styringssystem, så der kun ventileres efter behov, vil de løbende driftsomkostninger falde yderligere.

70% af folkeskolerne dumpede

Arbejdstilsynet undersøgte i 2007 indeklimaet på en række danske folkeskoler, og næste 70% fik en sur eller meget sur smiley.

Allerede for 150 år siden fandt den tyske læge Von Pettenkofer ud af at CO ₂ -inholdet i indeluften i ikke bør overstige 1000 ppm. Det er det sammen niveau som Arbejdstilsynet anbefaler i dag og som undersøgelsen af indeklimaet i skolerne fra DTU viser er det optimale niveau. Desværre ligger CO ₂ -niveauet på mange danske folkeskoler betydeligt over dette niveau i kortere eller længere perioder. Hvis niveauet ligger over 2000 ppm, er ventilationen utilstrækkelig ifølge Arbejdstilsynet og skolen pålægges forbedringer. I 2007 skete det for 70% af de folkeskoler, Arbejdstilsynet undersøgte.

Hvorfor står det så galt til i folkeskolerne, når forskningen viser så klare resultater? Regeringen har i flere år holdt de offentlige anlægsudgifter nede på et minimum, hvilket har betydet at skoleledelsen står overfor en prioritering der hedder undervisningsmateriale eller godt indeklima. Undervisningsmaterialet prioriteres ofte højest, da ventilation ofte er en større og mere uhåndgribelig investering. I nogle tilfælde er viljen måske til forbedringer af indeklimaet, men kommunens anlægsbudget, der er fastsat af Regeringen, sætter en stopper for forbedringerne.

Folkeskolen er konstant under beskydning

Antallet af elever på specialundervisning stiger år for år. I skoleåret 2006/2007 gik 26.664 ud af knap 700.000 elever i egentlige specialklasser. Skolerne oplever højt fravær. Knap hver 10. elev er i løbet af skoleåret væk i mindst en måned. Eleverne skibber gerne de tunge fag som dansk, fysik og matematik.

Som en konsekvens deraf opleves det, at eleverne ikke kan læse og regne ordentligt, når de starter på de videregående uddannelser. Skyldes det dårlig undervisning eller dårligt undervisningsmiljø?

Det er påfaldende at finske elever klarer sig så godt internationalt. Undersøgelser har gennem årene placeret Finland helt i front. Skyldes det bedre undervisningsmetoder? Måske, men i Finland har man i flere år haft nationale standarder og retningslinjer for indeklimaet i skolerne, der er væsentligt skrappere end i Danmark.