idverde Danmark

idverde har som mål at reducere sit klimaaftryk med 5 % om året

Del

Danmarks ledende anlægsgartnergruppe idverde vil skabe en endnu grønnere landskabsbranche, der konstant arbejder for at mindske klimaaftrykket. Derfor reducerer idverde sine CO2-udledninger med minimum 5 % årligt. Der sættes ind med både el, CO2-binding og adfærdsændringer.

Foto: El-ladcyklerne bliver brugt til opgaver i bymiljø med kortere distancer.
Foto: El-ladcyklerne bliver brugt til opgaver i bymiljø med kortere distancer.

At vise miljømæssigt lederskab er en af de tre centrale søjler i idverdes bæredygtighedsstrategi, som har fokus på Mennesker, Miljø og Merværdi. Det bliver tydeligt afspejlet i gruppens kontinuerlige arbejde med initiativer, som alle har til formål at mindske påvirkningen på miljø og klima. 

Hensynet til klima og natur er en vigtig drivkraft bag idverdes aktiviteter, fortæller Michael von Bülow, idverdes bæredygtighedsansvarlige:

”Med vores naturbaserede løsninger bidrager vi til en grønnere fremtid med øget biodiversitet og CO2-binding, men vi fortsætter hele tiden med at finde måder, hvorpå vi kan reducere vores klimaaftryk yderligere. Alle aktiviteter har en miljø- og klimamæssig påvirkning, og jo hurtigere vi som virksomhed anerkender det, jo hurtigere kan vi sætte initiativer i værk”, udtaler han.   

Grøn viden og el minimerer udledningerne 
Med ’grøn’ viden og erfaring hjælper idverdes datterselskaber Malmos, OKNygaard og Grøn Vækst kunderne med at sammensætte træer og planter, der både øger biodiversiteten og optager mest muligt CO2. Det handler også om at skabe landskaber, der kan håndtere vand, sænke temperaturen og byde på nye naturlige løsninger. Der arbejdes ud fra en filosofi om at tilbyde kunderne de mest bæredygtige løsninger, når det er muligt. 

Derudover optimerer idverde de operationelle processer, fx udledninger fra maskiner og biler. En stor del af idverdes udledninger er allerede blevet reduceret gennem omlægningen til el hos OKNygaard og Malmos. Det gælder både håndholdte maskiner, funktionærbiler og eldrevne arbejdsbiler, der bliver leveret med solceller til opladning af de eldrevne håndværktøjer. 

El har flere fordele. Det giver både en besparelse i CO2-forbruget på over 90 % på fx de håndholdte maskiner, og så betyder det også bedre arbejdsforhold for de ansatte med færre støjgener, vibrationer og benzindampe. Det samme gælder naturligvis for kunderne og de mennesker, som færdes i områder, som anlægges eller vedligeholdes af idverde.

Ændring af adfærd og mindset kan give mindre klimaaftryk
For idverde handler reduktionerne ikke kun om tal – det handler også om at engagere medarbejdere til at tage aktivt ejerskab i at reducere udledninger. Det sker ved at give viden om og skabe forståelse for, at mange handlinger kan medføre øgede udledninger, uden man er klar over det, fx at køre med for lavt dæktryk, da det øger brændstofforbruget. 

idverde optimerer også selv mulighederne for at agere mere miljøvenligt, bl.a. gennem mere samkørsel, at benytte el-ladcykler til opgaver i bymidten, hvor der er kortere distancer, og sætte fartbegrænsning på alle biler.

”Mange forbinder CO2-udledninger med brændstofforbrug, ikke mindst diesel fra maskiner – og det er selvfølgelig også en afgørende del. Men ved at have et 360 graders syn på forretningen og alle dens led kan vi se flere aktiviteter, hvor vi kan reducere energiforbruget. Med ændring i adfærd og mindset hos både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere er vi godt på vej i arbejdet med at minimere vores klimaaftryk”, understreger Michael von Bülow.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: El-ladcyklerne bliver brugt til opgaver i bymiljø med kortere distancer.
Foto: El-ladcyklerne bliver brugt til opgaver i bymiljø med kortere distancer.
Download
Foto: Logo fra idverdes kampagne om at begrænse farten
Foto: Logo fra idverdes kampagne om at begrænse farten
Download
Foto: Michael von Bülow, PMO og bæredygtighedsansvarlig hos idverde
Foto: Michael von Bülow, PMO og bæredygtighedsansvarlig hos idverde
Download

Information om idverde Danmark

idverde Danmark
idverde Danmark
Gl. Marbjergvej 11
4000 Roskilde

https://idverde.dk/

Hos idverde Danmark får du den fulde anlægs- og driftspakke - i jorden, på terræn, og på dæk og tag.

idverde Danmark er moderselskab til Malmos Landskaber, OKNygaard og Grøn Vækst. Hvis du kender os i forvejen, vil du møde de samme mennesker og opleve den samme dedikerede tilgang til opgaverne som altid. Vi er en del af idverde – som er Europas førende anlægsgartnergruppe.

Vores vision er at skabe et grønnere og mere biodiverst Danmark, og sammen har vi ressourcerne til at tilbyde offentlige og private kunder over alt i Danmark – anlæg og drift af bæredygtige løsninger i og på jorden, i højden og på taget.

Som en del af idverde kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland og Tyskland, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og udvikle sig på tværs af landegrænser.

Følg pressemeddelelser fra idverde Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra idverde Danmark

Symbiose mellem CO2 og biodiversitet skaber naturkraft – nyt bæredygtighedsteam i idverde skal sætte skub i processen28.6.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Som Europas største anlægsgartnergruppe kan idverde trække på tværeuropæisk viden og kompetencer for at skabe innovative løsninger, som er til gavn for natur og klima. Med et stadig større fokus på bæredygtighed skal et nyoprettet bæredygtighedsteam bl.a. bidrage til den videre udvikling af idverdes bæredygtighedsstrategi, implementering af bæredygtighedsindsatsen og sikre en kommende B Corp- bæredygtighedscertificering til idverdes datterselskaber i Danmark.