Landbrug & Fødevarer

Idé og passion hædres - Scandic Hotels vinder Den dybe Tallerken 2023

Del
Dansk Fødevare Forums kvalitets- og innovationspris går i år til Scandic Hotels, da virksomheden, som en af Danmarks største hotelkæder er fuldt bevidste om ansvaret for at gå forrest i en bæredygtig og integreret omstilling af moderne hoteldrift. Tilgangen startede allerede i 1993, hvor de besluttede sig for at være pionerer for en bæredygtig udvikling i hotelsektoren. Alle Scandic hoteller i Danmark er certificerede med den officielle nordiske miljømærkning, Svanemærket, der stiller høje krav til bl.a. CO2-udledning, vandforbrug og madspild.
Karsten Felvang Nielsen, F&B Director, Scandic Hotels, modtog på virksomhedens vegne prisen 'Den Dybe Tallerken' 2023.
Karsten Felvang Nielsen, F&B Director, Scandic Hotels, modtog på virksomhedens vegne prisen 'Den Dybe Tallerken' 2023.

På fødevareområdet er der konstant fokus på udvikling i retning af flere lokalproducerede produkter, samarbejde med nicheproducenter og afprøvning af nye, mindre klimabelastende produkter og koncepter i et samarbejde med de danske fødevareproducenter. Man arbejder med konkrete mål for forbrug af flere danske og økologiske fødevarer. Dermed passer virksomheden perfekt til prisen Den Dybe Tallerken. Prisen uddeles for 23. gang og er et stort skulderklap og en stor anerkendelse fra kollegerne i fødevarebranchen.

”Scandic Hotels kan i den grad vise vejen og inspirere andre etablerede virksomheder i forhold til både kvalitet og innovation samt nye udviklingsmuligheder i forhold til en bæredygtig fremtid” siger Mette Jasper Gammicchia, formand for bestyrelsen for Dansk Fødevare Forum og Afdelingschef hos Landbrug & Fødevarer.

I Scandic Spectrums restaurant ’Ansvar’ hyldes det grønne køkken, der emmer af økologi og friskhed med omtanke for kloden. Der er i forlængelse af restauranten etableret Greenery Lab, hvor kædens køkkenpersonale og elever kan udforske koncepterne for mere bæredygtige måltider.

Kæden gør derudover en stor forskel for miljøet, ved at have fokus på energi-, vandforbrug, madspild og ikke mindst klimaaftryk. Prisvinderen er samtidig hermed også kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser af Great Place to Work.

” Det er med stor taknemmelighed og stolthed, at vi modtager denne pris. Anerkendelsen er et værdifuldt tegn på vores virksomheds udvikling og indsats. I Scandic går vi mod strømmen og udfordrer konventionelle opfattelser af råvarer og ressourcer.

Vi er glade for at være en katalysator for forandring og bringe ny energi til den traditionelle tilgang. Ved at tage bæredygtige skridt og tænke anderledes, ønsker vi at skabe en positiv indflydelse på både vores industri og planeten som helhed. Denne pris er et skulderklap til vores team og en anerkendelse af vores ambitioner og indsats for at skabe en mere bæredygtig fremtid” udtaler Karsten Felvang Nielsen, F&B Director, der driver dagsordenen sammen med hotel-køkkenerne og modtager prisen på vegne af Scandic Hotels.

 

Hvad er Dansk Fødevare Forum?

Dansk Fødevare Forum (DFF) blev stiftet i oktober 1994. Foreningen blev grundlagt på initiativ af en række virksomheder og organisationer i fødevarebranchen. Formålet var at skabe en organisation, som repræsenterer alle interessenter i dansk fødevareindustri. Dansk Fødevare Forum driver innovations- og ledelsesnetværk for fødevaresektoren. ’Den Dybe Tallerken’ er fødevarebranchens kvalitets- og innovationspris, som har til formål at skabe opmærksomhed omkring innovation og kvalitet i den danske fødevaresektor, samt at påskønne virksomheder, organisationer eller personer, der gør en langsigtet forskel inden for fødevareinnovation samt at inspirere til kvalitet, innovation og bæredygtighed i den danske fødevaresektor. Alle med tilknytning til den danske fødevarebranche har tidligere i år kunne indstille en prismodtager.

 

For yderligere information kontakt:

Formand for Dansk Fødevare Forum, Mette Jasper Gammicchia, tlf. 27 24 56 68

Billeder

Karsten Felvang Nielsen, F&B Director, Scandic Hotels, modtog på virksomhedens vegne prisen 'Den Dybe Tallerken' 2023.
Karsten Felvang Nielsen, F&B Director, Scandic Hotels, modtog på virksomhedens vegne prisen 'Den Dybe Tallerken' 2023.
Download

Information om Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V

3339 4000https://www.lf.dk/

Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder

Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye