IDA udgiver guide om overvågning på jobbet

Kunstig intelligens er allerede i dag en kraftfuld motor i den type af overvågningssoftware, som kan måle kontoransattes produktivitet, læse deres e-mails og dokumenter, tracke bevægelser og opholdssteder, monitorere onlineaktivitet og aktivere kamera og mikrofon på computeren. Men med fremkomsten af nye AI-modeller på markedet vil den udvikling kun blive forstærket. Samtidig bliver værktøjerne stadig mere avancerede, og prisen på at indkøbe dem er støt faldende.

Sådan lyder det fra Ingeniørforeningen, IDA, der er bekymret for, at kunstig intelligens i stigende grad vil blive anvendt til at danne præcise adfærdsmønstre og risikoprofiler på de enkelte medarbejderne baseret på dataindsamling, som også invaderer de ansattes privatliv.

Derfor udgiver IDA nu en guide til de tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der repræsenterer IDAs 150.000 medlemmer. Guiden rådgiver om rettigheder, forskellige aftaler på arbejdsmarkedet, hvad man skal holde særligt øje med ved nye kontrolforanstaltninger, og hvordan man indleder en dialog med ledelsen på arbejdspladsen om overvågningsværktøjer.

Målet er, at tillidsrepræsentanterne ved, hvordan de skal forholde sig til overvågning på jobbet og kan hjælpe medarbejderne til at styre udenom de risici, der er forbundet med omfattende dataindsamling.

”Udbredelsen af overvågningsværktøjer, som kan måle medarbejdernes produktivitet og trivsel, fik for alvor fart på under coronakrisen, hvor mange ansatte arbejdede hjemmefra. Siden er der kun kommet flere softwareløsninger på markedet, og sammen med øget brug af AI kan det ændre mange medarbejderes arbejdsliv fundamentalt”, siger Malene Matthison-Hansen, der er formand for Ansattes Råd i IDA.

Hun mener, at sammenkoblingen af de nye AI-modeller og stigende mængder af medarbejderdata, som arbejdsgiveren indsamler gennem logfiler og programmer på arbejdscomputeren, kan blive en giftig cocktail, som har potentiale til at skævvride styrkeforholdet mellem arbejdsgivere og medarbejdere yderligere. Billedet bliver kun værre, hvis du også anvender arbejdsgiverbetalte computer og smartphone til private formål, advarer Malene Matthison-Hansen.

”Dermed kommer dataindsamlingen helt tæt på dit privatliv, og med kunstig intelligens som talknuser kan arbejdsgiveren pludselig opnå viden om, at en bestemt medarbejder forsøger at blive gravid, kontakter sin fagforening, søger job i en konkurrerende virksomhed, lider af en sygdom eller har en usikker økonomi. Mulighederne er uendelige, og risikoen for misbrug er til stede, når en kunstig intelligens invaderer dit onlineliv”, siger hun.

Ifølge en ny undersøgelse, som den britiske virksomhed StandOutCV har foretaget blandt de 50 mest udbredte overvågningsværktøjer, har en fjerdedel af dem fået endnu mere invasive features i løbet af de seneste to år. Det gælder særligt lokationstracking, som er øget med 45 procent, kameraovervågning (42 procent), scanning af dokumenter (26 procent) og tracking af tilstedeværelse ved computeren (20 procent).

”Udviklingen går kun én vej, og som medarbejdere er vi nødt til at forholde os kritisk til den form for datadrevet ledelse, som i mange tilfælde også kan føre til øget utryghed, stress og mistrivsel på jobbet”, siger Malene Matthison-Hansen.