Beskæftigelsesministeriet

I takt med alderen: Flere forventer at arbejde efter pensionen

Del

Flere forventer at udskyde livet som folkepensionist jo tættere de kommer på pensionsalderen. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der baserer sig på svar fra omkring 11.500 personer over 50 år.

Kigger man på gruppen mellem 50 og 59 år med tungt eller hurtigt arbejde, så forventer otte procent at arbejde efter pensionen, mens det for dem mellem 60 og 64 år med tilsvarende arbejde er 15 procent. Det vil sige, at der næsten er tale om en fordobling.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Det er godt, at flere seniorer gerne vil tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet i takt med, at folkepensionsalderen nærmer sig. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så bliver vi ældre og har det heldigvis også bedre oppe i årene. Derfor er der behov for at flere, der kan, arbejder efter pensionen, hvis vi skal have råd til et stærkt velfærdssamfund.

- Noget af udviklingen kan selvfølgeligt skyldes, at dem, der er nedslidte, har trukket sig tilbage, når de runder 60 år. Jeg tror også, at det her er et udtryk for, at det er lettere at se et par år ud i fremtiden end ti til 15 år. Dvs. der er en større andel af dem mellem 50 og 59 år, som tror de ikke kan arbejde efter pensionen, end af dem over 60 år, hvor flere kan og gerne vil arbejde, når de bliver spurgt.

- Det ændrer ikke på, at vi også skal have fokus på dem, der er nedslidt før pensionen, så de får en værdig afsked med arbejdsmarkedet. Det er det, vi nu forhandler om med partierne bag velfærdsaftalen, for vi kan se, at seniorførtidspension ikke fungerer, som den skal.

Kigger man på tal for personer med fx stillesiddende arbejde, så stiger andelen, der ønsker at arbejde efter pensionen, fra 15 til 21 procent. Dvs. en stigning på 40 procent.

Undersøgelsen er en del af projektet SeniorArbejdsLiv, som er finansieret af TrygFonden. Læs mere om projektet her.

Procentdel der forventer at arbejde til efter folkepensionsalderen af de 50-59 årige (8465 har svaret) og 60-64 årige (3009 har svaret).

50-59-årige

Mest stillesiddende arbejde, som ikke kræver fysisk anstrengelse: 15

Mest stående eller gående arbejde, som ellers ikke kræver fysisk anstrengelse: 12

Stående eller gående med en del løfte- eller bærearbejde: 9

Tungt eller hurtigt arbejde, som er fysisk anstrengende: 8

60-64-årige

Mest stillesiddende arbejde, som ikke kræver fysisk anstrengelse: 21

Mest stående eller gående arbejde, som ellers ikke kræver fysisk anstrengelse: 19

Stående eller gående med en del løfte- eller bærearbejde: 16

Tungt eller hurtigt arbejde, som er fysisk anstrengende: 15

Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards kommentar til ledighedstallet for april 202029.5.2020 09:27:04 CESTPressemeddelelse

De officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik viser en stigning i ledigheden på 35.500 fuldtidspersoner i april 2020. Ledigheden er på 152.800 fuldtidspersoner svarende til 5,4 procent af arbejdsstyrken. Stigningen i ledigheden overstiger langt de stigninger, man så i begyndelsen af 2009, hvor ledigheden steg allermest som følge af finanskrisen. Ledigheden er i alt steget med 49.400 i marts og april. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: - Krisen slår nu som forventet for alvor igennem i de officielle ledighedstal. Stigningen i april på 35.500 overstiger alt, hvad vi tidligere har set. - Det er desværre ikke overraskende, fordi corona-udbruddet har lukket dele af Danmark ned helt på linje med store dele af verden, og det har medført en markant stigning i antallet af fyringer. Endnu flere havde mistet jobbet uden hjælpepakkerne, som regeringen og et bredt Folketing står bag. Samlet beløber de sig til omkring 400 milliarder kroner. Ikke mindst trepartsaftalen om lønkompensa

Trepartsaftale: Over fem mia. kr. skal holde hånden under lærlinge, elever og virksomheder28.5.2020 22:38:01 CESTPressemeddelelse

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at bruge 5,4 mia. kr. på at holde en hånd under elever, lærlinge og danske virksomheder gennem midler fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Det skal ses i lyset af, at den aktuelle økonomiske situation fortsat udgør en stor udfordring for danske arbejdsgivere, hvilket risikerer at gå hårdt ud over elever og lærlinge, der er i lære som en del af deres erhvervsuddannelse. Den samlede trepartsaftale indeholder en række ambitiøse tiltag, der skal gøre det økonomisk overskueligt selv for virksomheder, som er i en vanskelig situation, at oprette nye lærepladser. Derfor er aftaleparterne enige om at indføre en løntilskudsordning for private virksomheder, der har lærlinge eller vil ansætte lærlinge. Helt konkret vil virksomhederne resten af året få dækket 75 procent af deresigangværende lærlinges løn. Derudover gives der løntilskud for så vidt angår nye aftaler på hhv. 45 procent til korte aftaler og 90 procent til ordinære uddannelsesaf

Jobcentre og a-kasser genåbner og skruer op for den aktive beskæftigelsesindsats27.5.2020 08:40:31 CESTPressemeddelelse

Fra onsdag den 27. maj genåbner store dele af beskæftigelsesindsatsen. Ledige i hele Danmark har igen ret til hjælp og vejledning. Digitale samtaler bliver genindført med alle målgrupper, og virksomhedsrettede tilbud bliver igen muligt. Desuden får ledige igen pligt til at søge og tage imod henviste job. Det fremgår af ny bekendtgørelse for beskæftigelsesindsatsen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum