I Sydsjælland står mikrovirksomhederne for mere end en tredjedel af virksomhedernes omsætning
De mindste virksomheder har stor betydning for væksten på landet, viser nye tal fra Dansk Industri. Faktisk står mikrovirksomhederne for 38 procent af virksomhedernes omsætning i Sydsjælland. DI opfordrer kommunerne til at huske fokusset på de mindste virksomheder.
En grafiker, en tømrer, en frisør og en tekstforfatter med ingen eller kun ganske få ansatte udover chefen selv. Den slags mikrovirksomheder er der næsten 300.000 af i hele Danmark.
Det er særligt i Stevns, Vordingborg og Næstved Kommune, at en stor del af omsætningen i virksomhederne stammer fra mikrovirksomheder. I Stevns Kommune kommer hele to tredjedele (68 pct.) af omsætningen fra mikrovirksomheder, viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI). Modsat ser det ud i storbyerne, hvor 17 procent af omsætningen stammer fra mikrovirksomheder.
- I det sydsjællandske har vi mange virksomheder, som bidrager til aktiviteten og omsætningen, og her bidrager de mindste virksomheder godt i det samlede billede. Derfor er det også vigtigt, at de kommunale initiativer har blik for hverdagen i mikrovirksomhederne. Det kan typisk være i forbindelse med sagsbehandling, at kommuner skal have en anden tilgang til de mindre virksomheder end i forhold til større virksomheder. Samtidig er der et stort potentiale ved at hjælpe de mindre virksomheder på vej gennem hjælp til det administrative og rådgivning, lyder opfordringen fra Klaus Rønholt formand for DI Sydsjælland.
Udover at tumle det med det administrative, så kan det for de mindste virksomheder være svært at få foden inden for som leverandør til den offentlige sektor. Den udfordring skal vi løse, og der er gode eksempler på, at en købsaftale med en kommune eller region ofte har åbnet vejen for en virksomheds udvikling og succes. DI foreslår, at kommunerne skaber en målrettet indsats for iværksættere og SMV’er ved offentlige udbud.
For kommunerne er det ofte fristende for kommunerne at lægge mest energi i at servicere de større virksomheder, men ved også at huske at hjælpe mikrovirksomhederne øger man muligheden for udvikling og vækst yderligere.
- Det er klogt af kommunerne også at satse på de mindste virksomheder. Skal vi øge væksten i samfundet, kan vi ikke se bort fra de mindste virksomheder. Hver for sig repræsenterer de ikke store omsætningsbeløb eller ansatte, men tilsammen er de en gigant, der kan måle sig med de større virksomheder, især i landområderne, siger Klaus Rønholt, formand for DI Sydsjælland.
De mindste virksomheder er typisk enkeltmandsvirksomheder, som f.eks. tømrere, freelancere og iværksættere. De udgør mere end ni ud af ti danske virksomheder, og de findes i hele landet. Men det kan også være virksomheder med op til ti ansatte.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger:
Formand for DI Sydsjælland Klaus Rønholt via pressekoordinator Lars Bøgeskov 22363138
Information om DI Sydsjælland
For yderligere information om DI Sydsjælland:
Chefkonsulent Lars Magnus Lund Christensen
Mail: lmlc@di.dk
Tlf. 3377 3087
Mobil: 4127 2838
Sekretær Susanne Munk Jørgensen
Mail: sul@di.dk
Tlf. 3377 3924
Følg pressemeddelelser fra DI Sydsjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydsjælland
Lokal smedje vinder lærepladspris28.6.2022 14:06:20 CEST | Pressemeddelelse
Karise Kleinsmedie i Hårlev tager et stort ansvar for at uddanne næste generation af smede i virksomheden. Derfor modtager virksomheden DI Sydsjællands Lærepladspris.
Holbølls super-lærling løber med lærlingepris27.6.2022 10:45:40 CEST | Pressemeddelelse
23-årige Simon Hornbek bliver beskrevet som en super-lærling af virksomheden Holbøll A/S i Næstved, hvor han er anlægsstruktørlærling. Han er fagligt dygtig, engageret og en rollemodel for andre lærlinge. Derfor modtager han DI Sydsjællands Lærlingepris.
Byggevirksomhed i Næstved hædret med DI-pris8.12.2021 10:36:10 CET | Pressemeddelelse
Det er en insisteren på ordentlighed og lysten til at udvikle sig, der er drivkraften bag den snart 75 årige byggevirksomhed Hansen & Andersen A/S. Virksomheden er familieejet af Steen Toftebjerg og hans to sønner Jesper og Rasmus Toftebjerg, og deres store initiativlyst og ambitioner gør dem til en værdig modtager af DI Sydsjællands Initiativpris 2021.
Erhvervsvenligheden er på det jævne i Sydsjælland1.9.2021 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne i Sydsjælland er heller ikke i år blandt de mest erhvervsvenlige kommuner i landet. Bedst placeret er Næstved på en 64. plads ud af de 93 kommuner, som er med i Dansk Industris årlige undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
Syrisk flygtning løber med lærlingepris24.6.2021 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 34-årige industrioperatør Soubhi Habach er entusiastisk, arbejdsom og fagligt stærkt. Kun seks år efter, at han kom til Danmark som flygtning, modtager han DI Sydsjællands Lærlingepris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum