
I næsten tre ud af fire kommuner har genbrugspladsen åbent ti timer dagligt
Det er efterhånden sjældent, at håndværkeren kommer til en lukket port, når byggeaffaldet skal afleveres. Faktisk er det i de senere år blevet markant nemmere at komme af med affaldet, fordi de kommunale genbrugspladser holder længere åbent.
71 kommuner har genbrugspladser, som holder åbent i de ti timer dagligt i tidsrummet mellem kl. 7 og 17. Yderligere 15 kommuner holder åbent imellem ni og ti timer.
37 kommuner har i år døgnåbne genbrugspladser mod 16 for blot to år siden, og antallet af døgnåbne genbrugspladser er steget fra 49 til 95, viser opgørelsen fra Dansk Byggeri.
- Det er vigtigt for de mange mindre håndværksvirksomheder, at de nemt kan komme af med affaldet, så de ikke skal køre unødig langt eller på tidspunkter, der passer dårligt ind i arbejdsdagen. Derfor er det en forbedring af den kommunale service over for de mindre virksomheder, at de oftere kommer til en genbrugsplads, hvor porten er åben i tidsrummet mellem kl. 7-17, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Maria Rask Hetoft Poulsen.
Hovedstadsområdet holder længe åbent
I Hovedstadsområdet, på Lolland-Falster og på Bornholm har alle kommuner genbrugspladser med en åbningstid på ti timer i den erhvervsvenlige åbningstid mellem klokken 7 og 17. Det samme gælder for Nordsjælland, bortset fra én kommune.
I den modsatte ende ligger Fyn, hvor fire ud af ti kommuner kun har åben i syv eller færre timer. I Sydjylland har fire kommuner en kortere åbningstid end ti timer.
- De meget varierende åbningstider, og den forskellige håndtering i øvrigt illustrerer gevinsterne ved et kommunalt samarbejde. Det ser vi for eksempel i Business Region Aarhus, som dækker 12 kommuner, og hvor alle genbrugspladser i hele businessregionen har samme åbningstid, siger erhvervspolitisk konsulent Maria Rask Hetoft Poulsen.
Vigtig med sortering
Dansk Byggeri peger på, at genbrugspladserne ikke udelukkende skal kunne modtage byggeaffaldet, men også kunne sikre en sortering, som gør det muligt at genanvende mere af affaldet.
- Det er vigtigt, at kommunerne lever op til kravene om kontrol på pladserne og til stadighed arbejder mere ensartet, hvis vi skal udnytte de muligheder, der er for at genanvende byggeaffaldet på en forsvarlig og miljørigtig måde. Derfor skal kommunerne opfylde deres pligt til at sikre sortering og håndtering, siger Maria Rask Hetoft Poulsen.
- Ellers kan vi nemlig på længere sigt ikke øge genanvendelsen af materialerne. Derfor er det vigtigt, at genbrugspladserne løbende bliver bedre til at sortere materialerne.
Kontakter
Erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Maria Rask Hetoft Poulsen, telefon 28 11 25 52
Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65
Links
Information om DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
426 fotos dystede om at vise unikt snedkerhåndværk15.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En fotokonkurrence i Snedkersektionen i DI Dansk Byggeri viser, at danskerne er vilde med snedkerhåndværk. Mere end 400 fotos dystede i konkurrencen #snedkermade på Instagram, og kvaliteten af både snedkerarbejdet og fotos var utrolig høj.
NAVNERETTELSE: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 09:59:33 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Rettelse: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
I Østjylland uddanner flere virksomheder lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge på Sjælland og Lolland-Falster13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.