I Kalundborg Kommune ender næsten hver femte afgangselev uden 2-tallet i dansk og matematik – i Rudersdal er tallet fire gange mindre

GRUNDSKOLER

På landsplan afslutter hver ottende elev 9. klasse uden karakteren 2 i både dansk og matematik. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.

Bag tallet gemmer der sig store lokale forskelle. I enkelte kommuner er det op mod hver femte afgangselev, der ikke får 2-tallet. I andre kommuner gælder det kun få procent af eleverne.

”Det er et problem, at der nogle steder fortsat er så mange unge, der går ud af folkeskolen med så dårlige kort på hånden,” siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Den største andel, der ikke opnår karakteren 2 i både dansk og matematik ved afgangsprøverne, er i Kalundborg Kommune med 18 procent af afgangseleverne. Der er flere sønderjyske, sydsjællandske og vestsjællandske kommuner i top-10.

Den laveste andel er i Rudersdal Kommune med 4,1 procent. Generelt er det i kommunerne nord for København og på Østsjælland, at færrest ikke opnår 2-tallet ved afgangsprøverne.

Svært at få en uddannelse hvis man ikke har bestået dansk og matematik

Får man 2 i både dansk og matematik, har man lige netop bestået. Dermed viser 2-tallet, at eleven at eleven kan læse, skrive og regne.

Samtidig peger mange undersøgelser på, at unge, der ikke har fået mindst 2 i dansk og matematik ved afgangsprøverne, har alvorligt forringede chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det kan være svært at komme ind på en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse efterfølgende, hvis man ikke opnår 2 i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve.

På erhvervsuddannelser er en del af optagelseskravet mindst 2 i henholdsvis dansk og matematik, mens karakterkravet er højere på de gymnasiale uddannelser. Derfor er det som udgangspunkt svært at blive optaget på en ungdomsuddannelse uden 2-tallet i dansk og matematik

”Vi ved, at rigtig mange, der ikke har fået mindst 2, ofte ender med ikke at få en ungdomsuddannelse. Vi taber dem simpelthen på gulvet allerede i grundskolen,” siger Mie Dalskov Pihl.

”Ud over det manglende faglige niveau gemmer der sig ofte en historie om dårlig trivsel bag tallene,” siger Mie Dalskov Pihl.

Gruppen, der ikke får 2 i dansk og matematik, omfatter både dem, der får en lavere karakter end 2, og dem, der af forskellige grunde ikke aflægger prøve.

Lille fremgang siden 2017

Analysen viser, at gruppen af afgangselever, der ikke opnår 2 i dansk og matematik, skrumper ind. Siden 2017 er andelen på landsplan faldet fra 16,2 procent til 12,8 procent i 2019, der på grund af corona er det seneste sammenlignelige dataår.

”Det er selvfølgelig glædeligt, at der er flere unge, der får 2-tallet med sig ud af grundskolen, men det er stadig en alt for stor gruppe, der ikke får det. Det bør politikerne i både kommunalbestyrelserne og på Slotsholmen tage alvorligt,” siger Mie Dalskov Pihl.

Læs analysen

Analysens hovedkonklusioner

• Hver ottende afgangselev – knap 13 procent – får ikke mindst 2 i både dansk og matematik. Der er dog sket et lille fald. I 2017 lå andelen, der ikke fik mindst 2 i de to fag, på lidt mere end 16 procent. Dette gælder på tværs af skoletyper.

• Flere steder på Syd- og Vestsjælland eller Lolland og Falster er andelen uden 2-tallet i de to fag mindst dobbelt så stor som for eksempel i København eller Aarhus.

• At trives i skolen er fundamentet for læring. De elever, der var glade for at gå i skole i 6. klasse, får også bedre karakterer til afgangsprøverne i 9. klasse. Det gælder målt på den faglige trivsel, men også på for eksempel social trivsel.

Kommuneoversigt: Så mange afgangselever fra folkeskolen får ikke 2-tallet

Tabellen viser andelen af afgangseleverne, der ikke har mindst 2 i både dansk og matematik, for elever på skoler med prøver. Gennemsnit 2018 og 2019. Alle skoletyper.

Kommune	Andel afgangselever (pct.)
Halsnæs	18,0
Kalundborg	18,0
Norddjurs	17,9
Lolland	17,7
Nyborg	17,2
Odsherred	16,8
Vordingborg	16,7
Holbæk	16,2
Haderslev	15,9
Tønder	15,8
Brøndby	15,2
Aabenraa	15,1
Vesthimmerlands	14,9
Næstved	14,6
Struer	14,6
Frederikshavn	14,5
Guldborgsund	14,3
Sorø	14,2
Morsø	14,1
Ikast-Brande	14,1
Ishøj	13,9
Faaborg-Midtfyn	13,7
Albertslund	13,7
Faxe	13,6
Bornholm	13,5
Varde	13,4
Assens	13,3
Helsingør	13,2
Aalborg	13,0
Ringsted	13,0
Stevns	12,9
Sønderborg	12,8
Fredericia	12,8
Vejen	12,6
Jammerbugt	12,6
Skive	12,5
Hjørring	12,2
Slagelse	12,1
Lemvig	11,8
Odense	11,8
Høje-Taastrup	11,7
Esbjerg	11,6
Middelfart	11,6
Randers	11,6
Nordfyns	11,5
Gribskov	11,4
Brønderslev	11,2
Frederikssund	11,2
Ringkøbing-Skjern	10,7
Viborg	10,6
Odder	10,5
Herning	10,4
Hvidovre	10,4
Mariagerfjord	10,3
Glostrup	10,3
Hedensted	10,3
Vejle	10,2
Thisted	10,2
København	10,1
Holstebro	10,0
Syddjurs	10,0
Herlev	9,6
Svendborg	9,6
Horsens	9,6
Hillerød	9,4
Silkeborg	9,3
Rødovre	9,2
Rebild	9,2
Aarhus	9,1
Gladsaxe	9,0
Tårnby	8,7
Billund	8,7
Fredensborg	8,6
Skanderborg	8,6
Lejre	8,5
Kolding	8,4
Favrskov	8,2
Ballerup	8,2
Furesø	8,0
Kerteminde	8,0
Frederiksberg	7,7
Greve	7,7
Roskilde	7,7
Køge	7,3
Vallensbæk	6,7
Solrød	6,6
Egedal	6,2
Gentofte	5,7
Hørsholm	5,7
Dragør	5,3
Lyngby-Taarbæk	4,6
Allerød	4,5
Rudersdal	4,1

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Anm.: Eleverne er fordelt efter bopælskommune 2 år før 9. klasse, dvs. bopæl i 7. klasse.

Se tabellen som interaktivt kort her. Det kan også indlejres.

Læs analysen