DEO

I dag afgøres forsvarsforbeholdets skæbne

Del
Efter tre årtier ser Danmark ud til at skifte EU-politisk kurs. Op til 4,25 millioner vælgere har mulighed for at stemme enten ja eller nej til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i dag. Valgdeltagelsen og de mange tvivlere er de to jokere i forhold til meningsmålingerne, der peger på et solidt ja.
Illustration: Marie Priem
Illustration: Marie Priem

Stillingen er 5-3 i ja-sidens favør, når man kigger tilbage på de otte gange, hvor danskerne siden 1992 har stemt om forhold til EU. Det ene nej førte til de fire EU-forbehold og de næste to nej’er cementerede euroforbeholdet i 2000 og retsforbeholdet i 2015. I dag afgøres det, om det for første gang lykkes en dansk regering at afskaffe et af de næsten 30 år gamle forbehold.

”Demokrati i Europa Oplysningsforbundet har i den korte, intensive valgkamp nået 590.000 vælgere med vores landsdækkende oplysningsavis, vi har snakket med ung og gammel, høj og lav på mere end 30 arrangementer og lavet et omfattende oplysningsarbejde på de sociale medier. Vi håber, at det afspejles i dels en høj valgdeltagelse og dels en kvalificeret stillingtagen.”

Det udtaler sekretariatsleder i DEO, Rasmus Nørlem Sørensen.

Valgdeltagelse

I 1972 stemte over 90 procent af vælgerne om optagelse i EU. Siden har valgdeltagelsen svinget noget – helt ned til 56 procent ved afstemningen om patentreformen i 2014 – og da retsforbeholdet var til afstemning i 2015, kunne knap 72 procent mobiliseres. Det er spændende, hvor mange der finder vej til valgstederne i dag.

Analyser og kommentarer

DEO’s analytikere følger valghandlingen nøje hele dagen og står til rådighed for kommentarer. Vi har fulgt valgkampen meget tæt og talt med tusindvis af vælgere i hele landet på vores mange valgarrangementer. Vi giver også meget gerne en analyse af vælgernes argumenter og bevæggrunde – og naturligvis også af, hvad et givent resultat kan betyde for Danmarks rolle i EU.

Kontakter

Rasmus Nørlem SørensenChefanalytiker og sekretariatsleder

Sekretariatsleder og chefanalytiker i DEO. Ekspert i EU’s demokrati, europæisk offentlighed, folkelig deltagelse og lobbyisme. Følger desuden nøje med i de store politiske debatter i Europa - herunder Brexit, EU's fremtid, social søjle, vækststrategi, og frihandel.

Rasmus har arbejdet som EU-journalist, redaktør og mødearrangør siden 2009 og optræder jævnligt i medierne som europæisk ekspert og kommentator.

Tlf:+45 61 27 72 56rasmus@deo.dk

Billeder

Illustration: Marie Priem
Illustration: Marie Priem
Download

Information om DEO

DEO
DEO
Nordkystvejen 2F
8961 Allingåbro

70 26 36 66https://www.deo.dk/

DEO er et landsdækkende oplysningsforbund, som arbejder for demokrati i Europa. Vi er partipolitisk neutrale, men stiller kritiske spørgsmål og sætter problemer til debat. Vi arbejder for at engagere folk i EU-spørgsmål og søger at skabe rammerne for en levende og kvalificeret demokratisk debat.

DEO’s formål er at fremme debat og oplysning om Den Europæiske Union. Ud fra en demokratisk tankegang ønsker vi at aktivere flest mulige i en alsidig og fordomsfri debat om det europæiske samarbejdes indhold og rammer.

Følg pressemeddelelser fra DEO

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEO

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye