Hvorfor går du ikke til lægen?
11.5.2022 14:41:53 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Træthed, utilpashed, ondt i ryggen, blod i afføringen? Hvilke symptomer fra kroppen oplever danskerne? Hvilke symptomer oplever vi som almindeligt ubehag, der går i sig selv igen, eller som vi selv kan løse? Og hvilke symptomer kontakter vi lægen med?
Disse spørgsmål skal 150.000 danskere være med til at afdække i en stor, landsdækkende undersøgelse, der udgår fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.
Klogere på barrierer
- Som sundhedsprofessionelle er vi interesserede i at blive klogere på, hvilke barrierer der er for at gå til læge. I vores arbejde oplever vi, at der er stor forskel på, hvordan og hvornår patienter går til læge og hvordan de forstår deres symptomer og navigerer i sundhedsvæsenet generelt, fortæller Dorte Ejg Jarbøl, praktiserende læge og professor i almen medicin på SDU, som leder undersøgelsen.
- Det får os til at undre os. Hvorfor søger nogle læge med symptomer, mens andre ikke gør?
Ved en lang række sygdomme er det afgørende, at patienterne behandles så hurtigt som muligt, og derfor vil forskerne fra SDU gerne undersøge, hvad der afholder nogle patienter fra at henvende sig til lægen.
Er det fordi den enkelte ikke forbinder symptomerne med mulige tegn på sygdom, afventer de i håb om, at symptomerne forsvinder igen, eller har de måske brug for, at andre skal tilskynde dem til at gå til lægen?
- Med viden om, hvad der betyder noget for, om den enkelte søger læge og med viden om danskernes erfaringer med sundhed og sygdom i øvrigt, har vi mulighed for at pege på, hvor fremtidige sundhedsindsatser kan styrkes.
Mange forhold har betydning
- Vi ved fra vores første spørgeskemaundersøgelse, Den Danske Symptomkohorte, der blev udført i 2012, at langt fra alle, der oplever symptomer, søger læge, fortæller Dorte Ejg Jarbøl og uddyber:
- Rigtig mange forhold - som livsstil, køn, alder og netværket omkring en - har betydning for, om vi kontakter lægen eller ej. På baggrund af resultaterne fra 2012 kan vi se, at nogle af de personer, der sjældnere søger læge og oftere rapporterer barrierer for at kontakte lægen, er yngre personer uden eller med sparsomt socialt netværk og uden tilknytning til arbejdsmarkedet.
Undersøger danskeres adfærd gennem 10 år
Med Den Danske Symptomkohorte i 2022 skal udviklingen i og ændringen af danskernes symptomoplevelser og lægesøgning gennem de seneste 10 år undersøges.
- Vores udgangspunkt er, at forskellige mennesker har behov for forskellige indgange til sundhedsvæsenet. Med denne undersøgelse ønsker vi at danne baggrund for et bedre og mere tilgængeligt sundhedsvæsen for alle danskere, fortæller Dorte Ejg Jarbøl.
Fakta om undersøgelsen:
Undersøgelsen udgår fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet.
Projektet hedder Den Danske Symptomkohorte (DaSK). Læs mere her: dask@health.sdu.dk.
Af de 150.000 danskere over 20 år, som får et spørgeskema i deres e-Boks, er de 50.000 deltagere fra undersøgelsen i 2012, mens 100.000 er tilfældigt nye udvalgte. De første resultater fra undersøgelsen forventes offentliggjort i 2023.
Mød forskeren:
Dorte Ejg Jarbøl er professor i almen medicin på Institut for Sundhedstjenesteforskning og tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis. Samtidig er hun praktiserende læge. Hovedfokus for hendes forskning er sammenhænge mellem symptomkomplekser i befolkningen, symptomfortolkning og lægesøgning.
https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/DJarbol
Kontakter
Professor Dorte Ejg Jarbøl
Mail: djarbol@health.sdu.dk
Mobil: 22 48 68 86
Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Klimatilpasning kræver mere end diger21.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Stormfloden i 2023 viste, hvor sårbare kystsamfundene omkring Østersøen er. Halvandet år inde i det dansk-tyske ClimateBlue-projekt står det klart, at klimatilpasning ikke kun handler om at holde vandet ude. Det handler også om ansvar, økonomi, borgerinddragelse – og om nogle områder på længere sigt skal give mere plads til havet.
Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation: UCloud AI14.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt og skal gøre kunstig intelligens mere tilgængelig for forskere i hele Danmark.
Overdiagnostik ved brystkræftscreening kan være mindre end hidtil antaget14.9.2026 09:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Overdiagnosticering ved screening for brystkræft kan være mindre udbredt end hidtil antaget. Det viser et nyt studie fra Syddansk Universitet, Queen Mary University of London, Københavns Universitet og American Cancer Society.
Prisvindende forfatter Zadie Smith besøger SDU14.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mød den anmelderroste britiske forfatter Zadie Smith på SDU mandag den 5. oktober til en samtale om hendes forfatterskab og oplæsning fra udvalgte værker.
AI kan gøre takeaway-leveringer mere effektive9.9.2026 11:27:20 CEST | Pressemeddelelse
En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
