Hvorfor er nogle personer symptomfri ved smitte med COVID-19?
Immunceller i lungerne er vigtige for immunsystemets genkendelse og bekæmpelse af virusser. Virusset der giver COVID-19 bliver dog ikke genkendt af disse celler, da det formentligt skjuler sit arvemateriale, og derfor aktiveres cellernes immunforsvar heller ikke imod virusset. Dette kan være med til at forklare, hvorfor COVID-19 kan optræde hos personer, som er syge uden at have symptomer i tidlige stadier af sygdommen.

Det har undret forskere verden over, at personer kan være inficeret med SARS-CoV-2 virusset - virusset der giver COVID-19 - uden at vise symptomer. Da disse personer udsætter andre for smitte uden at vide det, er det vigtigt at forstå, hvad dette skyldes og måske finde en forklaring og forhåbentlig en løsning på dette.
På indersiden af vores lunger sidder specialiserede immunceller, kaldet alveolære makrofager, som er med til at opretholde et raskt miljø i lungerne. Lungerne indeholder et stort antal af alveolære makrofager, så de er sandsynligvis også den første celletype en invaderende virus møder.
Når kroppen genkender en virusinfektion igangsættes vores immunforsvar og produktionen af interferoner. Interferoner er en gruppe af signalstoffer, der er med til at forme immunresponset og er derfor essentiel i kampen mod en virusinfektion. Alveolære makrofager har før vist sig at producere store mængder af interferoner ved infektion med respiratoriske virusser, såsom influenza.
SARS-CoV-2 er et respiratorisk virus, der typisk inficerer det yderste cellelag i lungerne, epitellaget. Ny forskning har vist, at interferonproduktionen i de inficerede epitelceller kan hæmmes af SARS-CoV-2 virusset. Dette resulterer i meget små mængder interferon og derfor også et begrænset immunforsvar mod virusset. Selvom epitellaget er målet for virusset, må det formodes, at den første celletype virusset møder er de alveolære makrofager, og derfor er disse celler vigtige for, hvor hurtigt et immunrespons mod en SARS-CoV-2 infektion kan startes.
Derfor satte et hold forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital sig for at undersøge, hvordan disse vigtige celler reagerer på SARS-CoV-2 virusset. For at få svar på dette isolerede de alveolære makrofager fra lungeskyl og undersøgte aktivering af immunsystemet i disse celler, når de møder SARS-CoV-2 virusset.
SARS-CoV-2 virusset kan skjule sin arvemasse fra at blive genkendt
Resultaterne fra deres forskning viser, at alveolære makrofager effektivt producerer interferoner, når de inficeres med kendte virusser, såsom influenza. De har derved bekræftet, at de har potentialet til at producere store mængder af interferoner under en virusinfektion. Når de alveolære makrofager udsættes for SARS-CoV-2 virusset, så forskerne mod deres forventninger ingen interferonproduktion i cellerne.
Disse resultater tyder derfor på, at SARS-CoV-2 virusset kan skjule dets genomiske materiale fra at blive genkendt i de alveolære makrofager og derved ikke inducerer produktion af interferoner. Dette er grunden til, at der ikke vil ske aktivering af immunforsvaret i de tidlige faser af en SARS-CoV-2 infektion, hvilket giver virusset mulighed for at sprede sig videre i samfundet, før symptomer opstår. Mere forskning er dog nødvendig for at forstå, hvordan SARS-CoV-2 kan undgå at blive genkendt af immunforsvaret.
Forskningen er udført i et samarbejde mellem forskere Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Institut for Biomedicin samt Institut for Klinisk medicin – Lungesygdomme og Afdelingen for Luftvejssygdomme og Allergi.
Resultaterne er offentliggjort i EMBO Reports:
”SARS-CoV-2 Evades Immune Detection in Alveolar Macrophages”
Louise Dalskov, Michelle Møhlenberg, Jacob Thyrsted, Julia Blay-Cadanet, Ebbe Toftgaard Poulsen, Birgitte Holst Folkersen, Søren Helbo Skaarup, David Olagnier, Line Reinert, Jan Johannes Enghild, Hans Jürgen Hoffmann, Christian Kanstrup Holm & Rune Hartmann.
Kontakter
Professor Rune Hartmann
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
28992578 - rh@mbg.au.dk
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Dennis tæmmede proteinet fra helvede på syv år17.2.2021 09:23:22 CET | Pressemeddelelse
Efter syv års intens forskning er det lykkedes en århusiansk forskergruppe via et tværdisciplinært samarbejde at forstå, hvorfor en meget usædvanlig og udstrakt struktur er vigtig for funktionen af et essentielt protein fra det menneskelige immunforsvar. Den nye forskning åbner nye muligheder for at justere immunsystemets aktivitet op eller ned. Stimulering af immunsystemet er relevant f.eks. i forbindelse med behandling af kræft, mens dæmpning anvendes ved behandling af autoimmune sygdomme.
Ny viden på gammel metode12.2.2021 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
I takt med at kvanteteknologien gør sit indtog, får vi brug for at kunne bruge nye materialer til at indfange og tæmme løfterne om alle de nye muligheder, teknologien rummer. Det kræver, at det er muligt at undersøge de eksotiske materialers indre, hvilket hidtil har vist sig ganske kompliceret at gøre. Nu har et forskerhold med dansk deltagelse fundet en metode.
Elektriske kabelbakterier ånder med ilt på en hidtil uset effektiv måde11.2.2021 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
For snart 10 år siden beskrev forskere fra Aarhus Universitet for første gang nogensinde de flere centimeter lange kabelbakterier, der lever ved at sende en elektrisk strøm fra den ene ende til den anden ende af bakterien. Nu dokumenterer forskerne, at ganske få celler i bakterien kører med et ekstremt højt iltforbrug, mens resten af cellerne omsætter føde og vokser uden ilt. En helt enestående livsstil.
Aarhus Universitet i spidsen for storstilet fælles arktisk indsats i Rigsfælleskabet4.2.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop bevilget knap 37 millioner kroner til en målrettet indsats, der skal udrede betydningen af klimaforandringer i det arktiske miljø, hvor hurtigt ændringerne sker og hvordan de påvirker resten af kloden. Projektet knytter alle rigsfællesskabets arktiske aktører sammen i ét netværk.
2 år i rummet for Delphini-131.1.2021 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vovet manøvre for at få et billede af Danmark!
Aarhus Universitet overtager driften af Nordisk Optisk Teleskop på La Palma22.12.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordisk Optisk Teleskop på La Palma spiller en stor rolle i nordiske astronomers forskning og i uddannelsen af nye astronomer. Det har det gjort i over 30 år, og det får det lov til at fortsætte med. Aarhus Universitet har sammen med universitetet i Turku, Finland, netop overtaget observatoriet, der ellers var truet af lukning.
En, to, mange – fødslen af en faseovergang14.12.2020 09:47:36 CET | Pressemeddelelse
Hvornår er et glas vand et glas med vand? Hvornår er en bunke sand en bunke sand? Professor Georg M. Bruun fra Aarhus Universitet har sammen med et internationalt forskerhold nu udsendt en videnskabelig beskrivelse af, hvordan en makroskopisk helhed opstår partikel for partikel og dermed sat de første ord på en besvarelse af et spørgsmål, der har verseret i fysikkens verden i årtier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum