Hvorfor er nogle personer symptomfri ved smitte med COVID-19?
Det har undret forskere verden over, at personer kan være inficeret med SARS-CoV-2 virusset - virusset der giver COVID-19 - uden at vise symptomer. Da disse personer udsætter andre for smitte uden at vide det, er det vigtigt at forstå, hvad dette skyldes og måske finde en forklaring og forhåbentlig en løsning på dette.
På indersiden af vores lunger sidder specialiserede immunceller, kaldet alveolære makrofager, som er med til at opretholde et raskt miljø i lungerne. Lungerne indeholder et stort antal af alveolære makrofager, så de er sandsynligvis også den første celletype en invaderende virus møder.
Når kroppen genkender en virusinfektion igangsættes vores immunforsvar og produktionen af interferoner. Interferoner er en gruppe af signalstoffer, der er med til at forme immunresponset og er derfor essentiel i kampen mod en virusinfektion. Alveolære makrofager har før vist sig at producere store mængder af interferoner ved infektion med respiratoriske virusser, såsom influenza.
SARS-CoV-2 er et respiratorisk virus, der typisk inficerer det yderste cellelag i lungerne, epitellaget. Ny forskning har vist, at interferonproduktionen i de inficerede epitelceller kan hæmmes af SARS-CoV-2 virusset. Dette resulterer i meget små mængder interferon og derfor også et begrænset immunforsvar mod virusset. Selvom epitellaget er målet for virusset, må det formodes, at den første celletype virusset møder er de alveolære makrofager, og derfor er disse celler vigtige for, hvor hurtigt et immunrespons mod en SARS-CoV-2 infektion kan startes.
Derfor satte et hold forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital sig for at undersøge, hvordan disse vigtige celler reagerer på SARS-CoV-2 virusset. For at få svar på dette isolerede de alveolære makrofager fra lungeskyl og undersøgte aktivering af immunsystemet i disse celler, når de møder SARS-CoV-2 virusset.
SARS-CoV-2 virusset kan skjule sin arvemasse fra at blive genkendt
Resultaterne fra deres forskning viser, at alveolære makrofager effektivt producerer interferoner, når de inficeres med kendte virusser, såsom influenza. De har derved bekræftet, at de har potentialet til at producere store mængder af interferoner under en virusinfektion. Når de alveolære makrofager udsættes for SARS-CoV-2 virusset, så forskerne mod deres forventninger ingen interferonproduktion i cellerne.
Disse resultater tyder derfor på, at SARS-CoV-2 virusset kan skjule dets genomiske materiale fra at blive genkendt i de alveolære makrofager og derved ikke inducerer produktion af interferoner. Dette er grunden til, at der ikke vil ske aktivering af immunforsvaret i de tidlige faser af en SARS-CoV-2 infektion, hvilket giver virusset mulighed for at sprede sig videre i samfundet, før symptomer opstår. Mere forskning er dog nødvendig for at forstå, hvordan SARS-CoV-2 kan undgå at blive genkendt af immunforsvaret.
Forskningen er udført i et samarbejde mellem forskere Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Institut for Biomedicin samt Institut for Klinisk medicin – Lungesygdomme og Afdelingen for Luftvejssygdomme og Allergi.
Resultaterne er offentliggjort i EMBO Reports:
”SARS-CoV-2 Evades Immune Detection in Alveolar Macrophages”
Louise Dalskov, Michelle Møhlenberg, Jacob Thyrsted, Julia Blay-Cadanet, Ebbe Toftgaard Poulsen, Birgitte Holst Folkersen, Søren Helbo Skaarup, David Olagnier, Line Reinert, Jan Johannes Enghild, Hans Jürgen Hoffmann, Christian Kanstrup Holm & Rune Hartmann.
Kontakter
Professor Rune Hartmann
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
28992578 - rh@mbg.au.dk
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
Forskere afdækker et vigtigt led i symbiosen mellem bælgplanter og bakterier13.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har gjort en banebrydende opdagelse, der kaster lys over det komplekse samspil mellem bælgplanter og kvælstoffikserende bakterier. Deres undersøgelse beskriver den afgørende rolle, som fosforylering spiller for dannelsen af symbiotiske knolde på planterødder. Det langsigtede mål er at muliggøre symbiose i rodknolde i vigtige afgrøder som byg, majs og ris, så man undgår at bruge kunstgødning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum