Hvorfor er nogle personer symptomfri ved smitte med COVID-19?

Det har undret forskere verden over, at personer kan være inficeret med SARS-CoV-2 virusset - virusset der giver COVID-19 - uden at vise symptomer. Da disse personer udsætter andre for smitte uden at vide det, er det vigtigt at forstå, hvad dette skyldes og måske finde en forklaring og forhåbentlig en løsning på dette.
På indersiden af vores lunger sidder specialiserede immunceller, kaldet alveolære makrofager, som er med til at opretholde et raskt miljø i lungerne. Lungerne indeholder et stort antal af alveolære makrofager, så de er sandsynligvis også den første celletype en invaderende virus møder.
Når kroppen genkender en virusinfektion igangsættes vores immunforsvar og produktionen af interferoner. Interferoner er en gruppe af signalstoffer, der er med til at forme immunresponset og er derfor essentiel i kampen mod en virusinfektion. Alveolære makrofager har før vist sig at producere store mængder af interferoner ved infektion med respiratoriske virusser, såsom influenza.
SARS-CoV-2 er et respiratorisk virus, der typisk inficerer det yderste cellelag i lungerne, epitellaget. Ny forskning har vist, at interferonproduktionen i de inficerede epitelceller kan hæmmes af SARS-CoV-2 virusset. Dette resulterer i meget små mængder interferon og derfor også et begrænset immunforsvar mod virusset. Selvom epitellaget er målet for virusset, må det formodes, at den første celletype virusset møder er de alveolære makrofager, og derfor er disse celler vigtige for, hvor hurtigt et immunrespons mod en SARS-CoV-2 infektion kan startes.
Derfor satte et hold forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital sig for at undersøge, hvordan disse vigtige celler reagerer på SARS-CoV-2 virusset. For at få svar på dette isolerede de alveolære makrofager fra lungeskyl og undersøgte aktivering af immunsystemet i disse celler, når de møder SARS-CoV-2 virusset.
SARS-CoV-2 virusset kan skjule sin arvemasse fra at blive genkendt
Resultaterne fra deres forskning viser, at alveolære makrofager effektivt producerer interferoner, når de inficeres med kendte virusser, såsom influenza. De har derved bekræftet, at de har potentialet til at producere store mængder af interferoner under en virusinfektion. Når de alveolære makrofager udsættes for SARS-CoV-2 virusset, så forskerne mod deres forventninger ingen interferonproduktion i cellerne.
Disse resultater tyder derfor på, at SARS-CoV-2 virusset kan skjule dets genomiske materiale fra at blive genkendt i de alveolære makrofager og derved ikke inducerer produktion af interferoner. Dette er grunden til, at der ikke vil ske aktivering af immunforsvaret i de tidlige faser af en SARS-CoV-2 infektion, hvilket giver virusset mulighed for at sprede sig videre i samfundet, før symptomer opstår. Mere forskning er dog nødvendig for at forstå, hvordan SARS-CoV-2 kan undgå at blive genkendt af immunforsvaret.
Forskningen er udført i et samarbejde mellem forskere Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Institut for Biomedicin samt Institut for Klinisk medicin – Lungesygdomme og Afdelingen for Luftvejssygdomme og Allergi.
Resultaterne er offentliggjort i EMBO Reports:
”SARS-CoV-2 Evades Immune Detection in Alveolar Macrophages”
Louise Dalskov, Michelle Møhlenberg, Jacob Thyrsted, Julia Blay-Cadanet, Ebbe Toftgaard Poulsen, Birgitte Holst Folkersen, Søren Helbo Skaarup, David Olagnier, Line Reinert, Jan Johannes Enghild, Hans Jürgen Hoffmann, Christian Kanstrup Holm & Rune Hartmann.
Kontakter
Professor Rune Hartmann
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
28992578 - rh@mbg.au.dk
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Gennembrud: Nu kan vi aflæse DNA med telefonen17.12.2025 09:10:19 CET | Pressemeddelelse
Dansk forskningsgruppe har designet proteiner, der kan lede efter bestemte DNA-stykker og lyse, hvis de finder dem. Et lys, telefonens kamera nemt kan fange.
Professor Lars Birkedal – 25-års jubilæum20.11.2025 13:08:31 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Lars Birkedal, kan fejre 25-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt for sin forskning i programmeringssprog og programverifikation og leder Center for Basic Research in Program Verification. Han har modtaget flere store forskningspriser, bl.a. EliteForsk-prisen.
Professor Ivan Damgård – 40-års jubilæum20.11.2025 13:04:06 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Ivan Damgård, kan fejre 40-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt pioner inden for kryptografi og har været med til at grundlægge virksomederne Cryptomathic og Partisia. Han er Ridder af Dannebrog og aktiv folkemusiker.
Vores korte hukommelse begrænser erindringen om ægte natur: Historiske kilder kalder den frem igen.20.11.2025 11:28:37 CET | Pressemeddelelse
Vi accepterer gradvist en fattigere natur, fordi vi har en tendens til at bruge vores egen levetid som målestok for, hvad de er normalt. Et internationalt forskerhold viser, at breve, malerier og mundtlige fortællinger kan give os et historisk længere perspektiv – og derved styrke fremtidens strategier for mere biodiversitet.
Lille flagermus jager som løver – bare bedre3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lille flagermus bruger en “hæng-og-vent”-strategi til at spare energi og fange store byttedyr med overraskende stor succes
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum